Fraværet blandt folkeskolens elever er stukket af. 

Det har længe været et problem, som har ligget højt på den politiske dagsorden. Og fra starten af oktober lancerede regeringen sin handleplan for, hvordan man vil bekæmpe langvarigt bekymrende skolefravær - også kendt som skolevægring. 

Siden har regeringen også afsat midler gennem finansloven til at få udmøntet handleplanen.

120 mio. kr. smurt ud over fire år skal “hjælpe børnene tilbage til fællesskabet i skolen”, har det lydt fra den ansvarlige børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

Mens flere aktører roser den skærpede indsats, har Danmarks Lærerforening kritiseret finansloven for ikke kunne rykke det store ved problemet. 

- Vi kan ikke lappeløse skolernes ganske omfattende problemer med 30 mio. kr. om året. Der er behov for seriøse overgangsinvesteringer, hvis vi skal finde de gode, langsigtede løsninger, siger Gordon Ørskov Madsen i en pressemeddelse. 

Nye midler 

De seneste tal fra ministeriet viser, at næsten 25.000 elever i skoleåret 2023-2024 var fraværende 40 skoledage eller mere. I skoleåret 2017-2018 var det blot 17.000 elever.

- Skolen er et af børns vigtigste fællesskab, og derfor kan det have store konsekvenser, når et barn eller en ung trækker sig fra skolen. Desværre ser vi, at et stigende antal børn har langvarigt fravær. Det er trist, siger Mattias Tesfaye  i en pressemeddelelse.

En stikprøve udført af journalister fra de fire medier, Kommunen.dk Folkeskolen, Børn&Unge, og Kristeligt Dagblad viser, at to ud tre lærere i 6. klasse svarer, at de har elever, der er i risiko for skolevægring. Stikprøven viser, at fem pct. af eleverne har haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer siden sommerferien.

For nogle børn bliver problemerne så massive, at de slet ikke kommer i skole. Det sker ifølge undersøgelsen for én pct. af børnene, som har været hjemme siden sommerferien. Det svarer til, at et barn i hver fjerde 6. klasse helt er forsvundet ud af skolens fællesskab.

De nye tal flugter ifølge børneforsker og ekstern lektor på Aarhus Universitet Christina Holm Poulsen med den tilgængelige viden og hendes egne erfaringer som forsker i praksis.

- De børn, jeg har fulgt, har haft svært ved at være en del af klassefællesskabet. Børn, som jeg har set ofte blive forbigået og fravalgt og ignoreret. Det har været børn, som virkelig kæmper for at blive en del af det her klassefællesskab, siger hun. 

Men hvad er det regeringen vil gøre med det stigende fravær? Få overblikket herunder:

Den 23 oktober indgik Regeringen sammen med Konservative en finanslov, der afsætter 30 mio. kr. årligt i 2026-2029 til forebyggelse og hjælp mod langvarigt bekymrende skolefravær. 

Pengene skal gå til at udmønte initiativer fra den handleplan mod langvarig bekymrende fravær, som regeringen i oktober fremlagde første halvdel af.

Heri fremgår det blandt andet, at regeringen overordnet vil følge disse spor. Læs mere ved at åbne hver faktaboks:

Det fremgår også af finansloven, at en andel af de 120 mio. kr.  “kan anvendes” til etablere et videnscenter for ufrivilligt skolefravær. Videnscentret ville skulle understøtte kommunerne i at hjælpe elever tilbage i skole. 

Resten af handlingsplanen kommer efter planen til foråret 2026, når VIVE’s undersøgelse af langvarigt bekymrende fravær er afsluttet. Børne- og undervisningsministeren vil til den tid indkalde folkeskolens forligskreds til forhandlinger.