Kulturen er enormt vigtig for et samfund, også for et velfærdssamfund. Kulturpolitikken har potentiale til at løse nogle samfundsproblematikker, som vi ellers kan have svært ved at få greb om i politik. Udfordringer med socialt udsathed, ensomhed og fællesskaber for unge såvel som gamle og meget andet. Det er rigtig fint, og de gode greb skal vi bestemt gøre brug af. 

I Alternativet er vi dog også optagede af, at kulturens og kunstens værdi betragtes som universel og uafhængigt af de instrumentelle potentialer. Med andre ord; kulturens og kunstens potentialer til at løse konkrete samfundsudfordringer. 

I Alternativet er vi optagede af, at vi som samfund og ikke mindst i politik tager ansvar for at løfte og understøtte kunsten og kulturen til alle tider og i hele fødekæden. Ikke kun til prisoverrækkelser eller premierer, men helt nede fra undergrunden op gennem vækstlaget, hvor der eksperimenteres og udvikles, og selvfølgelig i de fuldt professionelle lag.

Heller ikke kun i højkonjunkturer. Nej, især er det vigtigt i krisetider, hvor vi bliver mindet om, at vi aldrig må tage et levende kulturliv for givet. Et rigt kultur- og kunstliv er en forudsætning for, at vi kan leve indholdsrige og stimulerende liv og samtidig passe på vores klode, som har akut brug for, at vi bremser forbruget og erstatter materialismen med bæredygtige alternativer. 

Vi lever i en krisetid, og kriser kalder på nytænkning. Der skal fantasi og forestillingsevne til. Og så skal vi have alternativer til materialismen. Vi skal i langt højere grad prioritere kunst og kultur. Vi skal prioritere og anerkende den. I budgetter, i partnerskaber, i institutioner og i vores egne personlige liv. Og det skal der være mulighed for. Overalt i Danmark.