Illustration: Flemming Dupont
Illustration: Flemming Dupont

Økonomer lægger fokus i børnehøjde

De helt tidlige investeringer i børn giver det største udbytte rent samfundsøkonomisk, viser nobel-pristagers forskning fra USA. Den tidlige indsats er kommet på dagsordenen i flere kommuner, men vi er endnu kun nået til skåltalerne, mener økonomiprofessor og tidligere vismand Michael Rosholm.

tidlig indsats

Af Morten Munkholm | [email protected]

De danske børn er blevet vækstere. De er en samfundsressource, som vi investerer i at få til at vækste og betale investeringen tilbage, når de bliver voksne. Og det er i den grad kommunerne, der skal sikre opvæksten.

Når KL i denne uge afholder Børn & Unge Topmøde i Aalborg, er overskriften ‘væksthus for læring’ og fokus rettet ind på, hvordan man sikrer læring helt fra de tidligste år, så børnene har optimale muligheder for at gå i skole og videreuddanne sig. Det økonomiske tankesæt er hentet fra den amerikanske professor James Heckman, der siden 70’erne har arbejdet på at få udviklet og dokumenteret sin økonomiske ligning for human udvikling: Jo tidligere indsats, jo bedre investering.

- Han har påvist både teoretisk og empirisk, at det er en virkelig god forretning at foretage de tidlige investeringer i os som mennesker. Hvis man ser på det samlede afkast af at gøre det, så har det simpelthen været større end afkastet af at investere i aktier siden Anden Verdenskrig, fortæller økonomiprofessor og tidligere vismand Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, der også fungerer som leder af TrygFondens Børneforskningscenter og skal holde oplæg på topmødet om netop de tidlige investeringer i daginstitutionerne.

- Fidusen er jo, at du ved at sætte rigtig tidligt ind får opbygget en bedre evne til at lære, og det gør så, at børnene også får langt mere ud af skolen og deres videre uddannelse. Du får simpelthen din investering flere gange igen, fordi du ved at investere tidligt gør dine senere investeringer langt mere effektive, siger han.

Konkurrencefaktor

James Heckmans ligning blev opstillet udfra hans erfaringer med at se på præsident Johnsons jobtræningsprogrammer i USA i 60’erne. Den politiske forventning var, at man ved at investere i uddannelse af arbejdsløse og socialt udsatte kunne bekæmpe fattigdom og få et godt samfundsøkonomisk afkast - resultatet viste sig at være det modsatte. Og James Heckman og andre økonomer begyndte derfor at lede efter andre investeringer i socialt udsatte, som rent faktisk viste et positivt samfundsøkonomisk resultat: Her var det før-skole-indsatsen, der var den klart bedste investering.

- Ved at sætte tidligt ind i børnehaver og vuggestuer kan du få bibragt børnene de kognitive færdigheder, de har brug for: sproglige kompetencer, forståelse, genkendelse og så videre. Men du kan også få gjort noget ved de ikke-kognitive karakteristika: evnen til at beherske sig, til at koncentrere sig, til at være motiveret og til at huske godt, som også er enormt vigtige for en god skolegang, forklarer Michael Rosholm.

[intense_hr title="Heckmans ligning"]

Invester i uddannelse og udviklende redskaber for dårligt stillede familier, så de får lige adgang til en tidlig udvikling.

+

Sørg for at udvikle tidlige kognitive og sociale evner hos børn, fra de bliver født, til de er fem år.

+

Hold fast i en tidlig udvikling med effektiv undervisning, frem til børnene bliver voksne.

=

Få en større og mere produktiv arbejdsstyrke, der giver udbytte for dit land og de kommende generationer.

[intense_hr size="large"]

Resultatet af før-skole-indsatsen var som regel ikke, at børnene fik en højere IQ, men færre af dem droppede ud af skolen, færre blev kriminelle, og flere af dem fik bedre lønninger - og en stor del af det skyldtes ifølge forskningen indlæringen af de ikke-kognitive færdigheder - de bløde færdigheder, som James Heckmans Center for the Economics of Human Development i Chicago forsker i betydningen af. Ifølge professoren er de tidlige indsatser i dag helt afgørende for, om et samfund vil klare sig godt i fremtidens konkurrence og få bremset den stigende ulighed, der ses i de fleste økonomier.

- Spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken type indsats der er tale om, og hvad målet er. Hvis målet er, at alle børn får lige muligheder, så er det de svageste børn, vi især skal have fokus på. Hvis hensigten er at øge alle børns potentiale, så skal det være i fokus. Det må være en politisk prioritering, forklarer Michael Rosholm.

Velfærdsvinder

Heckmans teori flugter direkte med den nordiske velfærdsmodel, og det kan derfor virke banalt i et samfund som det danske, at man skal sørge for at investere i børnehaver og vuggestuer for at give børnene de bedste forudsætninger - det har vi gjort i mange år.

James Heckman kaldte da også Danmark for en international vinder, da han var på besøg i 2013. Alligevel er der grund til at fokusere endnu mere på emnet herhjemme, mener Michael Rosholm.

- Vi bør spørge os selv, hvordan det så kan være, vi ikke er bedre til at reducere den negative sociale arv, end de er i USA - det må være, fordi noget af det, vi gør, simpelthen ikke bliver gjort godt nok, siger professoren og peger på James Heckmans meget evaluerende tilgang som noget, vi skal arbejde langt mere med.

 

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Göteborgs investeringsfond" active="0" external_link_target="_self"]

Lokalpolitikerne i Göteborg blev for år tilbage enige om at oprette en social investeringsfond med fokus på tidlige investeringer. Siden har en række andre svenske kommuner taget ideen til sig, og Socialpædagogerne foreslog i 2013, at man oprettede en national dansk socialfond på to milliarder kroner.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

 

- Vi spilder formentlig ufattelige ressourcer på det her område på at gøre noget, der ikke har specielt megen virkning. Derfor skal vi have testet vores indsatser og sorteret i dem, så vi får sat turbo på dem, der virker godt, og sat en stopper for de andre, siger han.

Det lyder som noget, enhver socialminister har sagt til ukendelighed: At vi skal have dokumenteret effekten af vores indsatser, så vi gør det rigtige.

Men problemet med, at vi ikke har nok dokumenteret effekt, er, at vi heller ikke har evidensen til at foretage en bedre politisk prioritering.

- Man skal være villig til at tro på, at det her har en effekt. At de ressourcer, du investerer i det, kommer mange gange igen i form af færre udgifter til specialundervisning, færre udgifter til anbringelser, færre udgifter til kriminalitet, færre udgifter til overførselsindkomster. Og det fordrer jo, at vi har fået dokumenteret, at det rent faktisk har den effekt, fortæller Michael Rosholm.

Svenske modeller

I Sverige har man gennem flere år arbejdet med en lang række tidlige sociale investeringer, som siden har klaret ID-kontrollen ved Øresund og er nået relativt bredt ud i de danske kommuner. I Herning har de med succes brugt Borås-modellen, i Holstebro har de arbejdet med Leksand-modellen, og flere kommuner er begyndt at teste den såkaldte Skandia-regnemodel, som over 80 svenske kommuner har taget til sig.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="De svenske modeller" active="1" external_link_target="_self"]

Leksand-modellen

Førstegangsforældre tilbydes en form for uddannelsesforløb, der forbereder dem på deres nye rolle og ansvar. Modellen har været praktiseret i snart 20 år og givet et markant fald i antallet af skilsmisser samt langt færre socialt udsatte børn og unge. Herhjemme har Holstebro Kommune forsøgt sig med forløbet ‘Familie med hjerte’.

Skandia-modellen

Den svenske forsikrings- og pensionskoncern har lavet en regnemodel for, hvordan tidlige og langsigtede sociale investeringer kan tjene sig hjem. Over 80 svenske kommuner bruger nu modellen, og et samarbejde med CBS har siden 2014 gjort det muligt for flere danske kommuner også at forsøge sig med beregningerne.

Borås-modellen

Socialrådgiverne arbejder med et meget lavt antal sager, en nytænkt og fremskudt sagsbehandling, systematisk inddragelse af familien og netværket samt meget hyppigere opfølgning på sagerne på tværs af sektorer. Herhjemme har Herning haft succes med at indføre et sagstal på 20-25 sager per sagsbehandler.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

 

Fælles for alle modellerne er, at de retter fokus på at investere i de sociale indsatser så tidligt som muligt frem for at betale regningen for at have forsømt indsatsen senere. Og de resultater, der indtil videre er set på området, har været ganske lovende.

- Forældreforberedelse, gode daginstitutioner og indsatser for forældrene derhjemme, hvor de udsatte børn bor. Det er vejen frem, siger Michael Rosholm.

I Göteborg har man oprettet en social investeringsfond, som flere organisationer for offentligt ansatte også er fortaler for herhjemme. Og Socialdemokraterne arbejdede frem mod deres kongres i 2014 på et socialt program, hvor kernen var at investere mere i de første børneår. Men selvom der bliver hentet megen inspiration udefra, er det politiske fokus fortsat alt for ensrettet på skolen og den senere uddannelse fremfor på at få vækstet tidligt, mener økonomiprofessoren.

- Vi er stadig kun nået til skåltalerne. Der bliver snakket meget om det, men vi har ikke set så meget konkret blive gjort endnu. Der er enkelte kommuner, der går foran og forsøger nogle forskellige indsatser. Desværre er det for sjældent, at de bliver testet ordentligt, og derfor mangler vi dokumentation for, at de nye tidlige indsatser faktisk virker, siger han.

Blå bog

James Heckman

  • 71-årig amerikansk mikroøkonometriker og professor ved University of Chicago.
  • Heckmans forskning har udmærket sig ved at finde videnskabelige metoder til at evaluere økonomisk politik, og hans forskning har især set på betydningen af uddannelse, opkvalifi-cering og ulighed.
  • Fik i år 2000 Nobelprisen i økonomi for sine analyser af  udvælgelses-skævhed, der blandt andet indbefatter Heckman-korrektionen.

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet