Flere og flere kommuner arbejder aktivt med FN’s 17 Verdensmål for bæredygtighed. Og mange har fået øje på, at økologisk landbrug og økologiske fødevarer er gode redskaber til at forfølge flere af verdensmålene. Over 40 danske kommuner har brugt økologi aktivt til løsning af helt konkrete udfordringer; lige fra sikring af rent drikkevand, naturpleje og bæredygtige måltider i kommunale køkkener til klimaindsatsen i landbruget. Andre satser på økologi i både uddannelse og styrket grøn jobvækst. Der er mange muligheder.

Her i efteråret kan man på to konferencer høre, hvordan andre kommuner har brugt økologi aktivt og blive hjulpet videre i processerne.
På FN-dag 24. oktober, er der 'Verdensmål som økologisk hverdagskost' med hovedfokus på økologi i store køkkener. På et kommunalt spor på Økologi Kongressen 20. november vil der være cases fra offentlige køkkener, drikkevandsbeskyttelse, klimaforbedring med mere. Her i efteråret har kommunerne også mulighed for at lægge billet ind på gratis hjælp til blandt andet omlægning til økologi i områder, hvor grundvandet skal beskyttes.

Fælles fokus på bæredygtighed
Lad det være sagt, at økologi ikke løser alle bæredygtighedsudfordringer i fødevareproduktionen. Men vi er stolte af, hvad økologi kan gøre for at sikre rent drikkevand, mad og natur fri for pesticider, grøn vækst, dyrevelfærd, mindre medicin og dermed mindre antibiotikaresistens i landbruget med videre. Økologi bidrager til FNs verdensmål, for også økologiens principper er bygget op som en række sammenhængende bæredygtighedsmål. 

På klimaområdet har økologi en række fordele, men også mange af de samme udfordringer som landbruget. Derfor arbejder vi blandt andet med kommuner om klimaskoler og klimahandlingsplaner, der skal sikre, at landbruget bidrager til kommunernes klimamål. Ligesom vi samarbejder med kommuner om omlægning til klimavenlige økologiske måltider med mindre kød, mere grønt og meget mindre spild. Succes med blandt andet disse indsatser er baggrunden for, at dansk økologipolitik sidste år modtog FN’s Future Policy Award for bæredygtighed. Godt gået af kommunerne!

Godt for drikkevandet
En af de større opgaver, som kommunerne står over for, er at beskytte drikkevandsressourcer mod pesticidrester. Folketinget har givet kommunerne, vandværkerne og landbruget tre år til at stoppe pesticidforbruget på de Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Både kommuner og vandværker er også stærkt optaget af beskyttelse af de større vandindvindingsområder, som omfatter cirka 200.000 hektar landbrugsjord. 

I Økologisk Landsforening har vi samarbejdet med flere end 30 kommuner om at fremme frivillig omlægning af landbrug til økologi i netop disse drikkevandsområder. Sammen med kommunen tilbyder vi et gratis ‘økologisk omlægningstjek'. Her får landmanden overblik over, hvordan hans gård vil kunne fungere som en økologisk bedrift. Myter aflives. Udfordringer drøftes. Og evalueringer som de seneste lavet for Aarhus og Aalborg, viser, at typisk 40-50 procent af landmændene er positivt indstillet over for omlægning til økologi.

Et bredt flertal i folketinget, bestående af V, LA, K, DF, S, R og SF har i januar afsat flere ressourcer til at ‘Kommunerne kan indgå aftaler med Økologisk Landsforening om økologisk omlægningstjek – særligt på arealerne, hvor kommunerne skal beskytte borgernes drikkevandsressourcer’. 

Mange kommuner har svært ved at vurdere, hvordan landbruget kan bidrage til kommunens klimamålsætninger. Sammen med Vejle og Vesthimmerlands kommuner har Økologisk Landsforening testet klimaskoler og klimahandlingsplaner, som sænker de enkelte landbrugs klimapåvirkning. Landmanden får et overblik over klimabelastning på bedriften og over de mange muligheder for at reducere sit klimaaftryk. Kommunens fagfolk får også opfrisket deres viden om, hvilke tiltag der er afgørende, når landbruget skal rykke på klimaet.

Storkøkkener godt på vej
Næsten halvdelen af de danske kommuner arbejder med at få mere økologi ind i de offentlige køkkener. København er på 90 procent. Flere andre er over 60. Og det handler ikke bare om udskiftning af konventionelle varer med økologiske, men om en samlet omlægning af måltider. 

Ved at reducere kødmængden, gøre maden mere grøn og reducere spild markant er der ikke bare skabt mere klimavenlige og sundere måltider — ving lige FN-Verdensmål 3 og 13 af! — men det sparer også penge, som dækker merprisen på de økologiske varer, så man også kan vinge FN-mål 6 (rent drikkevand), 12 (ansvarligt forbrug) og 15 (natur og livet på land) af!  Omlægning inden for eksisterende budgetter er sket ved at styrke håndværk i køkkenerne, som medlemmer af FOA og Kost & Ernæringsforbundet, ikke overraskende, er pavestolte af. Der kan endda dokumenteres mindre sygefravær i køkkenerne — lad os også se på mål nummer 8 om jobindhold!

Flere partier ønsker ressourcer afsat i finansloven til en ny uddannelsespulje til støtte af kommuners omlægning af køkkener. Interesserede kommuner er velkomne til at kontakte Økologisk Landsforening for at følge med.

Landbrug og erhverv er med
Over 40 procent af kommunerne har nu økologiske skolehaver via foreningen Haver til Maver, hvor lokale borgere og foreninger medvirker til etablering af økologiske skolehaver. Børn får øko-jord under neglene og lærer om natur, landbrug, mad og økologi. Helt integreret med undervisning i klasselokalet.

I andre kommuner er økologiske landmænd gået sammen med lokale borgere om at sikre afgræsning af naturplejekrævende arealer, hvor kommunen er udfordret. Og i Lejre Kommune samarbejder økologiske virksomheder og iværksættere om vækst og udvikling. 

Økologien er lidt af en schweizerkniv, som kommunerne kan bruge til at løse helt centrale, kommunale opgaver. Og den økologiske branche står klar til at hjælpe flere kommuner med de næste skridt.