Hvis du er stofmisbruger, kan du ikke blive udredt i psykiatrien, før du er clean. Men samtidig skal du helst være udredt, før du kan starte misbrugs-behandling. 

Denne selvmodsigelse har i årevis gjort det vanskeligt for personer med både psykisk lidelse og misbrug at navigere i de kommunale og regionale behandlingsmuligheder. Men måske bliver det en smule lettere i fremtiden for dobbeltdiagnosticerede. 

Som led i økonomiaftalen for 2024 har regeringen aftalt med KL og Danske Regioner at omlægge 114 særlige pladser i psykiatrien til 88 pladser til længerevarende forløb til dobbeltdiagnosticerede. 

Det er planen, at de nye pladser skal tages i brug fra september 2024, men hvordan tilbuddet præcis kommer til at se ud, vides ikke endnu. 

Selvom hjælpen er på vej, er der flere, der mener, at det ikke er godt nok. De har til gengæld også bud på, hvordan det kan blive bedre. 

Misbrugerne siger ‘nej tak’

Lena Sølling, forstander på det socialpsykiatriske botilbud Lunden i Region Hovedstaden, hvis målgruppe er personer med svær psykisk lidelse og misbrug, mener, at den nye aftale er den rigtige vej at gå. Men samtidig er hun skeptisk over for eksekveringen. 

- Et af kravene til de nuværende særlige pladser er, at borgeren selv skal sige ja tak til pladsen. Men pladserne er i et lukket og skærmet regi, hvor man ikke kan indtage rusmidler, og det er der jo ikke nogen stofmisbrugere, der frivilligt siger ja til, siger hun. 

Men det ser ikke ud til, at tavlen bliver visket ren med den nye aftale. Danske Regioner oplyser, at der ikke er planer om at ændre visitationskriterierne i den nye aftale, hvilket betyder, at borgeren fortsat skal give sit samtykke til pladsen. 

Siden de særlige pladser blev etableret i 2018, er det lykkedes Lunden at få én beboer til at takke ja til en plads. Beboeren sagde ja til den særlige plads, da han blev opsagt på Lunden og ellers ville ende på gaden. 

Små specialiserede enheder

I dag er der kun én specialafdeling, som tilbyder integrerede dobbeltdiagnosebehandlinger, afdeling M på Sankt Hans Hospital i Region Hovedstaden. Lena Sølling mener, at alle psykiatriske centre bør lære af Region Hovedstaden og selv oprette små, specialiserede dobbeltdiagnose-enheder, der henter inspiration fra afdeling M. 

Hun mener ikke, at psykiatrien lige nu er i stand til at kunne rumme dobbeltdiagnosticerede. Hun har erfaret, at det undertiden resulterer i, at borgerne får receptpligtig medicin, der kan være afhængighedsskabende. 

Hun forklarer, at problemet er, at når borgeren bliver udskrevet, måske fordi psykiatrien ikke kan rumme vedkommende længere, ophører den tidsbegrænsede ordination af medicin til angst, uro og spændinger, som også kan være afhængighedsskabende.

- Så står vi med en borger, der har nye abstinenser og akut stoftrang, siger hun.

Ifølge Lena Sølling vil man med specialiseret personale på de små dobbeltdiagnose-enheder i højere grad være i stand til at afholde sig fra at udskrive potentielt vanedannende medicin til misbrugerne.

Hun mener, at det ville være en fejl ikke at etablere de små enheder, da hun ikke kan se, hvordan det nye tilbud ellers kan være til nytte. 

- Tiltaget er et lillebitte plaster på et kæmpe, blødende sår. Jeg kan slet ikke se for mig, hvordan de skal kunne nå ud til alle de borgere, som har brug for hjælp. De her mennesker bliver ikke hjulpet godt nok. De sejler rundt i stoffer.

Behandling på botilbud

En anden løsning kan være at klæde de ansatte på til udfordringen gennem kompetenceudvikling. Lena Sølling har valgt at bruge op mod en mio. kr. fra driftsbudgettet årligt til undervisning og kompetenceudvikling.  

Undervisningen afholdes en-to gange om året, hvor personalet får indsigt i de rusmidler, som beboerne bruger. 

- Jeg mener, at de socialpsykiatriske bosteder selv skal levere den socialfaglige rusmiddel-behandling. Anbefalingerne går også på, at den dobbelte behandling foregår under samme tag, siger Lena Sølling.

Hun mener også, at botilbuddene har en unik mulighed, som ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt. 

- Botilbuddene har bedre forudsætninger for at arbejde med beboerne hele døgnet. Vi har dem hver eneste dag. Det er en unik chance for at gribe beboerne, når der åbner sig et lille vindue af motivation, siger hun.

Tovholderfunktion

Sådan en løsning vil dog lægge et endnu større ansvar ud til de ansatte på botilbuddene, vurderer Bo Hansen (S), medlem af KL’s Socialudvalg og borgmester i Svendborg. 

- Hvis man opretter så mange enkelte specialiserede enheder, så skal man være sikker på, at fagligheden er høj nok til at kunne omgås de her mennesker, og lige nu er vi enormt udfordrede på rekruttering, siger han. 

Bo Hansen mener, at det vil være meget mere omkostnings-tungt at oprette de små enheder i hele landet.

Han synes, at det regionale tiltag er et skridt i den rigtige retning, men han har også et forslag til et andet tilbud, som skal placeres i kommunerne. 

I stedet  foreslår Bo Hansen et tovholderprincip, hvor borgeren får mulighed for at udpege en tillidsperson, der kan hjælpe med at etablere kontakt til de relevante fagfolk og tilbud. Det kan f.eks. være en gadesygeplejerske, en praktiserende læge eller en fra det lokale værested. 

- Jeg tror, det er et meget realistisk scenarie, for det kommer ikke til at koste i nærheden af, hvad de andre tiltag koster. 

Bo Hansen tror på, at en tovholderfunktion også kan være med til at styrke dialogen mellem kommune og region, så der kan være bedre samarbejde, fx hvis en borger har brug for regional hjælp. Og det er nødvendigt med bedre samarbejde mellem kommunerne og regionerne, hvis man ikke vil risikere at tabe borgerne.

- De her mennesker risikerer at lande mellem alle stole. Det skal vi forebygge så meget, vi overhovedet kan, og man kan komme langt med noget så simpelt som tillid, siger han.

“Det er underfinansieret”

Det anslås, at målgruppen for det nye regionale dobbeltdiagnose-tilbud er omkring 9.200 personer, men der er afsat alt for få midler til at løse udfordringen, vurderer forsker i psykiatri og forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab Merete Nordentoft. 

- Vi har ventet længe på det her, men med de midler, der er afsat til det, løser det på ingen måde problemerne. Det er meget underfinansieret. 

Ifølge Merete Nordentoft burde der være afsat omkring 100.000 kr. til hver person i målgruppen, men i aftalen fremgår det, at der kun er afsat ca. 36.000 kr. til hver.

- Det er rigtig godt med den nye aftale, og nu må vi bare vente og se, hvad der sker med de midler, der er sat af til det, siger hun.

Der er stadig mange spørgsmål om, hvordan aftalen konkret skal føres ud i livet, men Merete Nordentoft ser gode muligheder i både Lena Søllings og Bo Hansens forslag. Hun synes især, at små specialiserede dobbeltdiagnose-enheder er en god idé.

- Det kan diskuteres, hvor små de skal være, og om de skal være på hver matrikel, men det er helt klart den helt oplagte vej at gå. 

Hvis borgerne med dobbeltdiagnoser skal modtage den nødvendige hjælp, kræver det desuden opkvalificering af enten det eksisterende personale eller specialenheder. 

- De nye pladser skal jo bruges som specialiserede enheder, og så kan man da tænke, at driften af de sengepladser også indbefatter, at personalet har tilstrækkelige kompetencer, siger hun.

88 pladser er ikke mange, hvis man deler dem ud i fem regioner. Måske endda for få, mener Merete Nordentoft. Men hun tror stadig, at det kan give et ryk i den rigtige retning.

- Vi håber, at det her kun er begyndelsen, og at der kommer flere tiltag af den her slags. Og så skal der mange flere penge til.