Siden 2015 er danskerne blevet mere utrygge ved at færdes i deres kvarter efter mørkets frembrud. Andelen af utrygge er næsten fordoblet fra 11 pct. 2015 til 20 pct.i 2021, viser den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden.

Det er på trods af, at kriminaliteten falder. Og det har konsekvenser for byerne, at borgerne i mindre grad føler sig trygge i deres by. Uden fornemmelsen af tryghed, får kommunerne ikke folk – og dermed liv – i gaderne. 

Øget tryghed for borgerne i det offentlige rum skal derfor tænkes ind i planlægningen, når kommunerne renoverer boligkvarterer og prøver at stoppe affolkningen af traditionelle bymidter.

- Alle skal kunne gå trygt i vores byer og byrum. Derfor er det afgørende at sætte tryghed på dagsordenen rundt om i kommunerne. Vi ved, at selv enkle ændringer i indretningen af byrummet kan mindske kriminaliteten og øge trygheden, siger Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen

For at hjælpe kommunerne til at tænke tryghed ind i byplanlægning har Det Kriminalpræventive Råd udgivet en publikation, som skal inspirere lokalpolitikere til at styrke trygheden i deres kommune. Den skal give byplanlæggere og andre fagpersoner faglige input til arbejdet med tryghed og forebyggelse af kriminalitet.

, - Vi vil gerne gøre det let og attraktivt for kommunerne og særligt deres byplanlæggere at arbejde med trygheden i deres byrum. I den nye publikation er der cases med små og store byrum forskellige steder i landet, fra forskønnelse af en skummel passage til en helt ny bydel ved en eksisterende station, siger Erik Christensen.

Stationsområder forfalder

Foruden belastede boligområder er borgerutryghed især et problem i kvarterer, som ligger øde hen på forskellige tidspunkter af døgnet, og i stationsområder, som har fået lov forfalde.

Sidstnævnte problemstilling plager eksempelvis Holbæk, hvor kommunen i foråret brugte 18 mio. kr. på at opkøbe en nabobygning til sin togstation i bymidten med det klare sigte at øge trygheden i området.

- Som kommune vil vi gerne gøre stationsområdet mere inviterende og trygt. Målet er at skabe et byrum, der både fungerer som trafikalt knudepunkt og samtidig forbinder området med vores skønne bymidte og de mange muligheder på havnen, sagde borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) ved den lejlighed.

Dobbeltsigtet - at øge tryghed og tiltrække mennesker - falder ind i Det Kriminalpræventive Råds opfordring til kommunerne om at tænke aspekterne ind i byplanlægningen. Der er masser af gode eksempler på, hvordan kommuner rundt i landet har lykkedes med både øget trygheden og gjort områder og kvarterer mere attraktive at opholde sig i. En klar win-win for kommunen. 

Fem kommunale projekter med succes

“Trygge byrum” samler fem eksempler på kommuner, som aktivt har investeret i øget tryghed ved byfornyelsesprojekter:

Høje Taastrup: Kommunen skaber en helt ny bydel, som skal skab sammenhæng, øge volumen og mere liv i bystrukturen, som bærer præg af etapevis konstruktion og områder, som ligger øde hen i perioder af døgnet.  Det bærende element er et rekreativt parkstrøg på  næsten fem hektar med et gennemgående stiforløb imellem stationsområdet og City2. Omlægningen af infrastruktur er udført, og byggerierne er godt i gang. Parken med verdens længste skatebane er udført, indviet og døbt "Åbenheden".

Hørsholm: Området omkring stationen i Kokkedal har længe været præget af utryghed, selv om det ikke er plaget af kriminalitet. I 2020 udbød kommunen Kokkedal stationsområde til salg i en arkitektkonkurrence en ambition om ”At skabe et nyt – grønt og bæredygtigt – byområde med tryghed i fokus.” Symptombehandling virkede ikke. Derfor satsede kommunen via et nyudnævnt tryghedsudvalg på blandt andet at skabe diversitet i den fremtidige befolkningssammensætning med forskellige boliger fra studie- til plejeboliger med  nye funktioner og et naturligt  liv i området hen over døgnet.

Odense: Kommunen har etableret et hellested for udsatte i Bolbro som en del af områdefornyelsen ’Dit Bolbro’. Anlæggelsen af letbanen og den øvrige byudvikling betød, at en del af de fristeder, hvor de udsatte borgere tidligere opholdt sig, er forsvundet. En del socialt udsatte opholdt sig derfor på gaden, hvilket andre borgere oplevede som utrygt. Den udfordring har Odense Kommune løst  et stribe “heller”, hvor de udsatte kan opholde sig. Med overblik og synlighed, så både de udsatte og forbipasserende kan føle sig trygge. Det første hellested blev etableret i 2010. Siden har flere andre danske og udenlandske byer ladet sig inspirere af det, der nu kaldes ”Odense-modellen”.

Svendborg: Områdefornyelsen ’Liv i min by’ har løftet kvarteret mellem bymidten og havnen. Fornyelsen har overordnet sat fokus på tilgængelighed, tryghed og muligheden for at bevæge sig i byen. Et mål har været at skabe flere forbindelser gennem forbedring af fodgængernetværket mellem havn og by via byens tværgående, historiske passage, som er forvandlet fra bagsider til nye forbindelser i byen - blandt andet med nye belysningsformer, hvor trygheden er  tænkt ind. Jævn, behagelig effekt-belysning, der ikke efterlader mørke gemmesteder.

Aarhus: Som en del af helhedsplanen for Gellerupparken har Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune i samarbejde anlagt en ny bypark med en grøn kile med rekreative områder til sport, leg og udeliv, der er med til at binde et nyt Sport- og Kulturcampus sammen. Et centralt nyt byrum i parken er en kunstof-fodboldbane, der er hjemmebane for den lokale klub, men kan lejes af fodboldklubber fra hele byen. Den nye bane har resulteret i, at fodboldhold fra alle dele af Aarhus tager turen til det tidligere berygtede ghettoområde med mulighed for at få aflivet myter om Gellerup. Fodboldbanen bidrager med aktivitet året rundt og i store dele af døgnets timer, hvilket kan bidrage til oplevelsen af tryghed i området.

Fire overordnede råd

Anbefalingerne i den nye publikation rummer foruden eksempler på vellykkede projekter, som allerede er gennemført eller på vej til at blive det, fire opsummeret råd, når kommunerne skal planlægge:

Tænk helhedsorienteret - utryghed opstår typisk i kvarterer eller bydele, som kobles af den overordnede planlægning. Jo mere sammenhæng og jo mere variation i byrummet, jo mere tryghed.

Sæt tryghed på dagsordenen - tryghed skal ind i kommuneplanen og visionerne for arkitekturpolitikken, som man eksempelvis har gjort i Ballerup og Høje-Taastrup.

Omsæt visionerne - få tryghed skrevet ind i lokalplaner og brug områdefornyelser til at løfte nedslidte områder.

Skab succes gennem samarbejde  - alle skal bidrage til at øge trygheden, myndigheder,  erhvervsliv, grundejere, frivillige organisationer og selvfølgelig beboere. Det skaber synergi og ejerskab.

Publikationen er målrettet både politikere, arkitekter og byplanlæggere og kan læses her: