Mattias Tesfaye (S) havde to stykker papir med sig, da han gik på scenen til KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg. Det første, som han hev frem fra bukselommen, var en to-do-liste med fem punkter, som den nye Børne- og Undervisningsminister remsede op:

- Sidste år uddannede vi 27.000 faglærte, det tal skal op. Der er 45.000 unge, som hverken var i uddannelse eller arbejde, det tal skal ned. Vi har en for teoretisk skole, den skal være mere praktisk. Når børnene har fri fra skole, skal de i SFO og fritidstilbud i stedet for at spille playstation og FIFA. 

Til slut tilføjer han: 

- Og så skal Christiansborg træde et skridt tilbage, og faglighed skal træde et skridt frem. Det er egentlig bare det. 

Listen blev mødt med klapsalver og rosende ord fra ministerens KL-modpart – og i dette tilfælde – medspiller, Thomas Gyldal Petersen (S). 

Mattias Tesfayes andet stykke papir, hev han efterfølgende frem fra inderlommen i sin blazer: Folkeskolens formålsparagraf. 

Ministeren hæftede sig særligt ved formålsparagraffens stykke to. 

- Det er den enkelte skoles leder, som inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger har ansvaret for undervisningen, læste ministeren op.

- Og det er jo egentlig smukt. Det er sjældent, jeg siger det om en paragraf, men det er det. 

Dermed står det også klart, at ministeren også på børne og undervisningsområdet er klar til at fortsætte den store frisættelsesdebat for velfærdsområderne. Det kræver dog, at der bliver taget ansvar i alle kæder af folkeskolen, fra lærerne og pædagogerne, til skoleledelsen og kommunalbestyrelsen. For som han selv erkender: 

- Det har givet elendige resultater, når vi fra Christiansborg er tromlet frem.

Fodbold fremfor FIFA

Tidligere har Thomas Gyldal Petersen overfor Kommunen.dk understreget, at det er afgørende, at man får genskabt fællesskaberne for de unge. I sin åbningstale på Børn og Unge Topmødet gentog formanden, at de unges trivselskrise er en fællesskabskrise – en analyse som ministeren i øvrigt deler. 

I sit interview med Kommunen.dk åbnede Thomas Gyldal Petersen op omkring de fællesskaber, han selv tog for givet i sin ungdom blandt andet i fodboldklubben. Også Mattias Tesfaye åbner op om sin tid i fodboldklubben som en afgørende byggesten i den person, han er i dag. 

- Min egen opvækst kunne hurtigt blive en historie om en enlig mor uden arbejde med to børn i et alment boligområde i forstaden. Men jeg husker min barndom som ret god, fordi der var en velfungerende vuggestue, en velfungerende børnehave, en velfungerende folkeskole og en virkelig god fodboldklub, sagde han. 

- De fællesskaber, der var omkring mig, var enormt stærke. Jeg væltede ikke, fordi jeg var pakket ind i stærke fællesskaber. Og selv, hvis alt skulle vælte omkring mig, vil jeg blive stående, fordi jeg har fået den opvækst og dannelse. 

I dag bor Mattias Tesfaye på den københavnske vestegnen, og når han kigger ud på de børn, der vokser op der, oplever han ikke, at de har de samme fællesskaber at støtte sig op ad. 

- Vi leverer ikke de fællesskaber for de unge, som min generation havde omkring sig. Der har med rette været et enormt fokus på folkeskolen og dagtilbudene, men vi har glemte at have fokus på fællesskaberne. 

Kort og godt vil ministeren have børnene til at spille fodbold i stedet for at spille FIFA på playstation. 

- Hvis man har gode fællesskaber omkring sig, skal man nok vokse op som et stærkt menneske. Lad være med at sidde for at begrave dig i din Instagram-profil. Gå ud og spil noget fodbold.

Mere frihed, men slipper ikke tøjlerne helt

Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal undersøge, hvordan man understøtter det gode ungdomsliv. Selvom ministeren gerne vil garantere, at det ikke kommer til at tage syv år, før anbefalingerne ligger klar, erkender han, at det heller ikke kan klares på syv måneder. 

- Men man behøver ikke at skulle vente på anbefalinger fra en kommission, for at beslutte sig for at styrke fritidsområdet, som har været totalt undervurderet. 

Samtidig kommer Mattias Tesfaye som ny Børne- og Undervisningsminister til at stå i spidsen for en af SVM-regerings mærkesager: At folkeskolen er blevet for teoretisk, og at flere skal tage en faguddannelse. 

Dette skal kombineres med, at ministeren og regeringen sætter kommunerne fri. 

- Det vigtigste er ikke, at eleverne skal igennem en række specifikke mål, når de er færdige med matematikundervisningen. Det væsentlige er, at læreren, som har undervisningen, kan have sig selv med og kan tage ejerskab over undervisningen, sagde han med erkendelsen, at Christiansborg tidligere har været skyld i at fastlåse og dræne en del af undervisningen gennem folkeskolens fælles mål. 

Trods ambitionen om at lade lokale ledere bestemme mere, var Mattias Tesfaye ude i Politiken for få dage siden med et ønske om, at børn skal bruge mindre tid bag skærme, og at man i stedet prioriterer analog undervisning. Derudover har kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) foreslået, at genindføre morgensang tre dage om ugen på landets folkeskoler. 

Mattias Tesfaye understregede, at selvom regeringen gerne vil sende mere ansvar ud til den enkelte skoleleder, lærer og pædagog, betyder det ikke, at politikerne på Christiansborg helt vil slippe tøjlerne. 

- Jeg synes nogle gange, at diskussionen om frisættelse bliver, at så slipper man tøjlerne, men det er ikke det, det handler om. Jeg tror på mere ledelse og mindre detailstyring, sagde Mattias Tesfaye. 

Der skal være frisættelse fra målstyring og afkrydsningsark, men ikke fra politisk- og pædagogisk ledelse, mener ministeren. 

- Mit ansvar er, at vi har en rammelovgivning, som er til at arbejde med og som lever op til folkeskolens formål. Så når jeg udtaler mig om skærme i undervisning, så er det med henblik på at inspirere og opfordre, ikke at styre. 

- Jeg kommer fortsat til at sige, det jeg mener, for jeg har holdninger om skærme, croptops og morgensang. Men jeg kommer ikke til at følge op på det med lovgivning. Ansvaret kommer til at ligge ude hos den enkelte skoleleder og kommunalbestyrelsen.