Regionerne har indgået en aftale med regeringen om økonomien for næste år. En aftale, som finansminister Nicolai Wammen (S) er godt tilfreds med.

- Der skal følge penge med, når der kommer flere børn og ældre. Det har vi indfriet med de to seneste økonomiaftaler, og det gør vi også med denne.

Den samlede aftale er på 1,185 mia. kr., som skal ses i lyset af regionernes krav om 2,1 mia. kr. ekstra til sundhedsvæsnet.

Ifølge regionerne vil aftalen dermed ikke kunne dække stigende medicinpriser, behovet for ny teknologi og forventningerne om et bedre sundhedsvæsen. Regionerne har brug for mindst en mia. kr. ekstra årligt alene for at opretholde status quo, når antallet af ældre og børn vokser.

Dermed er det reelle løft på knap 0,2 mia. kr., hvis man tager højde for demografien.

Forventningerne ikke indfriet

Da sundhedspersonalet har stået i frontlinjen under coronakrisen, var regionernes forventninger høje. Men regeringen har altså ikke fundet penge til at indfri dem.

Aftalen er indgået efter hårde forhandlinger, siger formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V).

- Vi har kæmpet med næb og kløer for hver en krone. Det er ingen hemmelighed, at regeringens udgangspunkt har været stramme økonomiske rammer. I det lys har aftalen været det muliges kunst, siger hun.

I Region Sjælland betegner regionsrådsformand Heino Knudsen (S) aftalen som fornuftig, men stram. Den skaber ikke grobund for nye, større projekter, siger han.

I Danske Patienter, der repræsenterer en række patientforeninger, ærgrer formand Klaus Lunding sig. Både over aftalen med regionerne og over den aftale, som regeringen tirsdag indgik med landets 98 kommuner.

Han henviser til, at det er velkendt, at der er brug for både at styrke de medicinske afdelinger og psykiatrien, ligesom kapacitet og kompetencer i kommunerne trænger til et økonomisk løft.

- Det kommer ikke til at ske med de to aftaler, siger Klaus Lunding i en pressemeddelelse.