Nul timer, nul ansvar - og nul fremtid

Antallet af kontrakter, hvor arbejdsgiveren ikke stiller nogen garanti for, hvor mange timer en ansat kan få arbejde, vinder mere og mere frem i Storbritannien. Men både medarbejdere og virksomheder kan ende med at blive tabere, advarer eksperter.

Af Redaktionen | [email protected]

Klokken er ti om formiddagen, og endelig tikker telefonen med en mobilbesked. Det er chefen. Med en meddelelse om, at ja, der er arbejde nok til i dag, og kan man møde om en time? Eller med en flad smiley, der siger, at i dag kan man holde fri. Uden løn.

På overfladen ligner det den perfekte løsning for en arbejdsgiver. Man har nok hænder til at udføre arbejdet under en spidsbelastning, men hvis det er en stille dag, sender man medarbejderne hjem uden at pådrage sig nogen udgift. Med en nultimekontrakt har man ingen forpligtelse til at tilbyde et bestemt antal timer og kan derfor hyre med fleksibiliteten i top.

Plejesektoren, butikskæder, restauranter og hotelbranchen i Storbritannien ser det som et effektivt middel til at holde lønudgifterne på et absolut minimum. Strømmer kunderne til tøjbutikken, kalder man personale ind. I de stille perioder sender man dem hjem igen.

Og det er en af forklaringerne på, at det er den form for kontrakt, der ifølge nye tal nu gælder for anslået op mod en halv million mennesker i Storbritannien. Antallet af nultimekontrakter stiger,  og blandt andet Storbritanniens største fagforening Unite har advaret om, at det binder arbejdsstyrken i ansættelsesforhold, hvor vægten er lagt på arbejdsgiverens behov og der snarere er tale om kronisk jobusikkerhed fremfor tryghed i ansættelsen.

Det er også en mekanisme, der er med til at skabe en slags underklasse på arbejdsmarkedet, advarer cheføkonom Ian Brinkley i tænketanken The Work Foundation, der forsker i arbejdsmarkedsforhold.

- For nogen mennesker er det en ideel løsning at have den fleksibilitet. Men der er klare tegn på, at der er en gruppe, der bliver udnyttet og som lider under, hvad man kan kalde jobusikkerhed, siger han.

For mange mennesker kan det få store konsekvenser, at der ikke er nogen garanti for arbejde.

- På det personlige plan er det næsten umuligt at få tingene til at hænge sammen med børnepasning og planlægning. Økonomisk giver det utryghed, fordi man ikke kan kalkulere med en fast indkomst på samme måde, mener Ian Brinkley.

Blandt andet betyder det, at mange arbejdere på nultimekontrakter har svært ved at få lån til at købe hus og dermed bliver holdt fast i en slags økonomisk blindgyde af deres arbejde, pointerer han.

Men nultimekontrakter er kommet for at blive, siger Hans Stoter, der er chefanalytiker for investeringsfirmaet IMG Investment Management International.

- Vi vil se det mere og mere i fremtiden. Det kommer til at ske, fordi det er den måde man holder økonomien fleksibel på. Lige nu er det kun i få sektorer, men jeg ser ingen grund til, at det ikke vil sprede sig til industrien, eksempelvis bilfabrikker. Hvorfor skulle man ikke kunne sende sine medarbejdere hjem, hvis der ikke er nok i ordrebogen, og dermed spare?, siger han.

For Hans Stoter handler det om, at firmaerne lever med en økonomisk usikkerhed, der bliver ekspederet videre til medarbejderne.

- Deres kontrakter er usikre og de er nødt til at have faste grænser for udgifter, så de sender usikkerheden et led længere ned i kæden, siger han.

Også Hans Stoter har observeret en slags klassedeling blandt medarbejdere på nultimekontrakter.

- For veluddannede, som har ekspertise, som der er efterspørgsel efter, er det en genial løsning. For den del af arbejdsstyrken, der ikke har en uddannelse eller meget at handle med i forhold til en arbejdsgiver, er det en ordning, der ikke tjener dem specielt godt, siger han.

Men nultimekontrakterne er netop med til at forstærke den tendens, vurderer Alex Bryson, der er ekspert i arbejdsmarkedsforhold hos London School of Economics.

- Nultimekontrakterne gør, at arbejdsgiverne ikke investerer i at uddanne deres arbejdsstyrke. Og det går jo stik imod alle strategier for, hvordan vi burde udvikle og ruste vores arbejdsmarked til fremtiden, siger Alex Bryson, der kalder nultimekontrakterne 'lovlige, men lige på kanten af lovgivningen'.

Værst i plejesektoren

Ironisk nok er et af de områder, hvor nultimekontrakterne er særlig udbredt, indenfor den offentlige sektor, hvor en stor andel af plejepersonalet indenfor ældreområdet, er ansat på nultimekontrakter hos private selskaber, der har vundet kontrakterne.

- Det var ideen, at kontrakterne skulle være fleksible, fordi behovet er forskelligt fra person til person, så man kunne skrue op og ned efter behov. Men det er faktisk endt med at være et af de største områder for nultimekontrakter, fordi den usikkerhed og fleksibilitet bliver sendt videre til medarbejderne. Jeg tvivler på, at det har været regeringens intention, mener Ian Brinkley.

Men ifølge Alex Bryson er mange kommuner nu i gang med at forsøge at vende den udvikling.

- Vi ser i højere grad, at kommunerne ikke længere kun lægger vægt på, at kontrakterne skal være billige. De tager også i betragtning, at der skal være tale om en arbejdsgiver, der behandler sine ansatte anstændigt, siger han.

Tallet på, hvor mange der præcist er på nultimekontrakter, er omstridt, blandt andet fordi mange på den form for kontrakter ikke er klar over, at det er deres ansættelsesforhold, og de færreste har nogen form for kontakt med fagforeningerne.

- Det er notorisk svært for fagforeningerne at få de her mennesker i tale. De arbejder måske ofte hjemmefra eller kommer kun ind på arbejde sporadisk. Det gør det meget svært for fagforeningerne at komme til at hjælpe dem, siger Alex Bryson.

- Ideen om, at folk bare kan afvise at være på nultimekontrakter, er fin. Den er bare ikke realistisk med de arbejdsløshedstal, vi ser nogen steder. Når man er presset af arbejdsløshed og ikke har den store plads til at manøvrere på grund af mangel på uddannelse, så føles det ikke, som om det er et valg, der findes, mener Ian Brinkley.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet