Norge bremser negativ valgspiral

Ved de seneste to kommunalvalg er flere gået til stemmeurnerne i Norge. Om den positive valgdeltagelse fortsætter, vil vise sig, når befolkningen går til valg 9. september.

kommunalvalg 2013

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Siden 1960’erne har stadig flere norske vælgere vendt ryggen til det lokale demokrati, når der skulle stemmes. Ved kommunalvalgene i 2007 og 2011 er denne negative udvikling imidlertid blevet brudt.

I 2007 steg valgdeltagelsen fra 59 til 61,2 procent, og ved valget i 2011 steg antallet af stemmer med yderligere 3,3 procentpoint.

Fremgangen vækker glæde i fjeldlandet, men angrebene i Oslo og på Utøya i sommeren 2011 overskygger dog alle rationelle og normale tolkninger af det seneste valgresultat, forklarer politolog Jo Saglie fra det norske Institut for Samfundsforskning.

- Valget i 2011 var en meget speciel situation, så jeg mener ikke, vi kan sige, at der er en tendens til, at valgdeltagelsen er øget, men vi kan i hvert fald sige, at tendensen med, at deltagelsen er gået ned i mange, mange år, er stoppet, siger han.

Resultat giver optimisme

Danmark har traditionelt haft en høj valgdeltagelse på omkring 70 procent ved kommunalvalg, men i 2009 blev der slået en kedelig rekord med den laveste stemmeprocent i 35 år på 65,8.

Derfor er der også grund til at bemærke de norske resultater, mener adjunkt Yosef Bhatti fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der forsker i valgdeltagelse og repræsentation.

- Jeg synes, at det giver noget optimisme, fordi der ellers er sådan et lidt negativt syn på udviklingen i valgdeltagelse internationalt, hvor man taler om, at alt var bedre med de gamle generationer, og det kun bliver værre og værre. Men det her tyder på, at man godt kan vende udviklingen også blandt de unge, siger Yosef Bhatti.

Forsøg uden effekt

Analyser af det norske valgresultat fra 2011 har vist, at det særlig var de unge, der forøgede antallet af stemmer. Det samme var dog ikke tilfældet i 2007, og selvom Norge de seneste mange år har haft en del initiativer for at øge valgdeltagelsen, så synes hovedparten uden nogen syn­der­lig effekt, forklarer Jo Saglie.

For eksempel forsøgte en del kommuner sig i nogle år med direkte borgmestervalg, uden at det fik betydning for valgdeltagelsen. Forsøget er nu stoppet. Et andet projekt med internetvalg gav heller ikke flere stemmer sammenlignet med kommunerne i resten af landet. Derfor har de norske forskere svært ved at forklare, hvorfor interessen for at stemme er øget to valg i træk.

Det politiske engagement blandt unge steg generelt i tiden efter angrebene på Utøya og i Oslo, og Jo Saglie vurderer, at flere af de unge pludselig så det at stemme som en borgerpligt. En følelse, der ellers langsomt er blegnet med de yngre generationer. Jo Saglie ser derfor også med spænding frem til valget til Norges parlament, da det samtidig kan blive en vigtig indikator for det næste kommunalvalg.

- Vi vil få en fornemmelse af, i hvilken grad det har skabt en varig mobilisering for den generation af unge, der oplevede angrebet stærkest, når Stortingsvalget kommer her i september, siger han.

Også Danmark står foran et valg, og mens mange har manet de negative spådomme om valgdeltagelsen frem, så er Yosef Bhatti forsigtig optimist på det lokale demokratis vegne. - Jeg vil i hvert fald sige, at hvis den falder igen, så er det lidt bekymrende ud fra, at vi faktisk så en rigtig høj deltagelse ved det seneste folketingsvalg og givet, at det er noget, som kommunerne har haft rigtig meget fokus på, siger han.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet