I fremtiden skal vi stoppe flugten fra folkeskolen. Det gøres ikke ved lovgivning og tvang, men ved at skabe en folkeskole, som anerkender, at læring er det vigtigste mål for eleverne.

I øjeblikket flygter forældrene fra folkeskolen til fordel for privat- og friskoler. Fremtidens folkeskole skal se mere på den enkelte elev. Det kan vi kun gøre ved at indføre reel niveaudeling i de enkelte fag.

Den danske folkeskole er i en ringe forfatning. Ifølge den seneste Pisa-undersøgelse kan 20 procent af de danske elever ikke læse eller skrive, når de forlader den danske folkeskole. Blandt tosprogede drenge er tallet 55 procent(!). Det kan ikke undre nogen, at forældrene fravælger folkeskolen, når så mange af elevernes klassekammerater ikke lærer noget så basalt som at læse eller skrive. Jeg har stor respekt for forældre, der fravælger den danske folkeskole. I dag er den danske folkeskole blevet et moderne Titanic, hvor de ansatte ombord ikke vil erkende virkeligheden og fortsætter violinspilleriet med fornyet styrke.

Det er en naturlig konsekvens, når vi gennem mange år har set, at danske elever i flere internationale test bliver relativt dårligere i forhold til resten af landene i OECD.

Drop romantikken

Den danske folkeskole er på vej mod afgrunden, men det er ikke for sent til en genfødsel. Fremtidens danske folkeskole skal droppe de romantiske forestillinger om, at samarbejde og sociale kompetencer er hovedformålet. Vi skal i stedet se disse som midler til at opnå læring og dannelse.

I fremtidens folkeskole kan vi få individer, som lærer langt mere, end det er tilfældet i dag. Det kræver dog, at vi begynder at se mere på den enkelte elevs forudsætninger og behov.

Ifølge Politiken siger 40 procent af alle folkeskoleelever, at de kunne være blevet udfordret mere i skolen. Det betyder, at folkeskolen spilder 40 procent af elevernes talent på gulvet. Omvendt ser vi flere skoler, hvor lige så mange elever hverken kan læse eller skrive.

Opskriften til succes er sådan set simpel. Forældrene vil gerne have, at deres børn lærer så meget som muligt i skoletiden. Det opnår vi ved at indføre niveaudeling i hvert enkelt fag. Hvis Mads i 7. klasse er dygtig til matematik, men snubler over bogstaverne i dansk, så skal han udfordres ekstra meget i matematik med nogle, der er lige så dygtige som ham selv. Omvendt skal han have ekstra støtte i dansk, så han kan løfte sit niveau i det fag.

Det er en visionær idé for vores skolesystem, fordi niveaudeling i de enkelte fag gør op med tankerne fra den gammeldags ”sorte skole” om et generelt A- og B-hold, mens den samtidig gør op med folkeskolens manglende hensyntagen til den enkelte elevs niveau.

I Danmark skal vi sætte den enkelte elev i fokus. Vi skal turde satse på de bedste. Vi skal være ærlige om, hvilke elever der ikke kan følge med og give dem ekstra opmærksomhed.

Det er muligt at lave et bedre skolesystem i fremtiden, hvis vi dropper illusionerne om, at samarbejde og socialt fællesskab er endemål for den danske folkeskole. Vi skal i stedet sætte den enkelte elevs læring i højsædet.