Kommunernes udgifter steg sidste år med 2,5 pct., 9,3 mia. kr. i forhold til 2021 i løbende priser. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik for kommunernes budgetter for 2022.

Hos KL hæfter man sig især ved, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget med 1,7 mia. kr, fra 2021 til 2022. 

Ifølge KL viser regnskabstallene, at knap 9 ud af 10 kommuner har overskredet budgettet på socialområdet i 2022, og at det især er udgifterne til voksenområdet og botilbud, der stiger.

- Kommunerne prioriterer år efter år det specialiserede socialområde. Men når udgifterne vokser så markant, er vi nødt til at foretage benhårde prioriteringer for at få enderne til at mødes, siger Martin Damm (V), i en pressemeddelelse.

- Det betyder, at andre velfærdsområder bliver nedprioriteret for at følge med. Vi kan ikke blive ved med at forlænge verden med brædder. Kommunernes økonomi er presset til bristepunktet, tilføjer han.

Fra kommunerne har det i de senere år lydt, at udgifterne på det specialiserede socialområde bare stiger og stiger, uden at der er fulgt ekstra penge med.

- Det er jo regeringen, der bestemmer, hvilket serviceniveau der skal være på det specialiserede socialområde. Og lige nu sender regeringen voldsomt mixede signaler. Socialministeren lover borgerne guldstandarder, mens finansministeren beder os prioritere benhårdt inden for den nuværende ramme. Vi kan ikke opfylde begge ønsker. Regeringen er nødt til at give svar på, hvad den faktisk mener, og hvilke ambitioner den har for området, siger KL-formanden

Sideløbende har kommunerne fået hård kritik for behandlingen af blandt andet handicappede og deres familier.

Blandt andet fra borgerinitiativet #enmillionstemmer, som er startet af en gruppe pårørende for at sætte fokus på problemerne. De mener blandt andet, at der er for stor forskel på, hvor meget hjælp man får fra kommune til kommune, og at afgørelser på området alt for ofte kun er baseret på økonomi.

Høj omgørelsesprocent

Kommunerne har også fået kritik for, at mange sager bliver omgjort, når der klages.

Ifølge KL handler det blandt andet om, at borgernes forventningerne til serviceniveauet skal sænkes.

- Vi vil ikke stå som skurken, mens regeringen lover guld og grønne skove, og vi ikke har en jordisk chance for levere det lovede inden for de rammer, som regeringen fastsætter, siger Martin Damm.

Udmeldingen kommer, kort tid inden kommunerne tager fat på forhandlingerne om budgetterne for 2024.

Ifølge kommuneforsker Roger Buch, forskningslektor ved DMJX, afspejler de stigende udgifter på socialområdet samfundsudviklingen.

Der bliver flere handicappede, og flere får diagnoser.

- Det handler fundamentalt set om, at vi får flere handicappede og folk med psykiske eller sociale problemer. Det afspejler jo også, at vi alle bliver ældre, og alene af den grund får vi flere handicappede.

- Vi er også blevet meget dygtigere til at hjælpe handicappede, og meget af den teknologi er jo også dyr, siger han.

Ifølge Roger Buch er kommunernes økonomi generelt presset.

- I virkeligheden har kommunerne relativt set de samme økonomiske ressourcer og de samme mandskabsressourcer som for 35 år siden.

- Samtidig vokser opgaverne i den offentlige sektor - eksempelvis med flere ældre, flere handicappede, flere børn i skoler og daginstitutioner.