Kommunen.dk
MENU

Naturnationalparker rykker et skridt nærmere

Et klagenævn har afvist klager mod to naturnationalparker. Forening havde håbet, at tvivlen kom naturen til gode. Alle tilladelser ventes snart i hus.

Naturnationalparker rykker et skridt nærmere

Et klagenævn har afvist klager mod to naturnationalparker. Forening havde håbet, at tvivlen kom naturen til gode. Alle tilladelser ventes snart i hus.
I 2021 besøgte Mette Frederiksen den kommende nationalpark ved Fussingø nær Randers, da hun var statsminister i en ren S-regering. Nu rummer den også Venstre og Moderaterne, men planerne om naturnationalparkerne består - og kan blive udvidet. (Arkivfoto).
I 2021 besøgte Mette Frederiksen den kommende nationalpark ved Fussingø nær Randers, da hun var statsminister i en ren S-regering. Nu rummer den også Venstre og Moderaterne, men planerne om naturnationalparkerne består - og kan blive udvidet. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

De første af landets naturnationalparker skulle egentlig være åbnet sidste år, men arbejdet blev sat i stå på grund af klager. Nu er åbningen kommet nærmere, efter at klagesagerne er blevet afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Parkerne skal være større, indhegnede naturområder med dyr som heste og hjortevildt, som i højere grad får lov til at udvikle sig på egne præmisser. Det skal styrke naturen og biodiversiteten.

Der er aftalt 15 parker med et areal på cirka 25.000 hektar - cirka 0,6 pct. af Danmarks areal. De to parker, klagerne handlede om, ligger ved Fussingø i Randers og Gribskov i Nordsjælland.

Klagerne kom fra foreningen Fri Natur og handlede om flere ting. Blandt andet at der ikke har skullet udarbejdes en miljøvurdering, og at offentligheden ikke i tilstrækkelig grad er blevet hørt.

I foreningen havde man ifølge formand Joachim Parbo håbet på et andet udfald. Han hæfter sig ved, at nævnet for en stor del har brugt de samme vurderinger, som dem Natur- og Miljøstyrelsen er kommet med.

- Vi havde håbet på, at nævnet ville træffe en afgørelse, hvor tvivlen ville komme naturen og befolkningen til gode, siger Joachim Parbo.

Foreningen undrer sig over, at de store hegn, der skal indhegne parkerne, ikke påvirker miljøet, dyrelivet og borgernes færden, hvilket en miljøvurdering ville have kunnet afklaret.

SF vil have flere og støre parker

Det er efterhånden tre år siden, at parkerne blev besluttet, og flere partier vil have mere fart på arbejdet. Partier på begge fløje har for nylig opfordret til, at de oprettes inden udgangen af næste år - herunder SF.

- For nylig sagde ministeren, at det her (klagerne, red.) var hovedårsagen til, at vi ikke var kommet videre med naturnationalparkerne.

- Det forlyder, at der ligger projekter klar til at blive implementeret, så vi forventer hastighed, siger naturordfører Marianne Bigum (SF).

Hun vil på sigt have flere og større naturnationalparker.

- Vi ser gerne flere, og størrelsen er også vigtig her, så vi kan få nogle gode, store sammenhængende naturområder og naturnationalparker.

Med den nye afgørelse er etableringen af de to første altså kommet et skridt nærmere. Det var dog ikke et enigt klagenævn, der afviste klagerne.

Fri Natur kritiserer høringsproces

Hos Fri Natur hæfter Joachim Parbo sig ved, at to af de syv medlemmer var uenige i flere ting. De mente blandt andet, at en høringsfrist på 14 dage ikke var nok, og at den frivillige offentlige høring har været "illusorisk".

- Det er 200-300 siders svært stof og ikke folks arbejde. De er borgere, og når det er så omsiggribende, kunne man godt have tænkt sig, at man havde fået noget mere tid, siger han.

Afgørelserne om naturnationalparkerne kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan blive prøvet ved en retssag.

- Vi har haft en hurtig drøftelse om forskellige scenarier. Vi vil nu kigge nærmere på afgørelserne og tale med vores bagland, inden vi beslutter næste skridt.

- Det er så stort et område og har betydning for så mange mennesker, at den tvivl, der ligger i mange af de her ting, burde komme naturen og borgerne til gode ved at få lavet en miljøvurdering, siger Joachim Parbo.

Det kan ende med, at Danmark får flere end de 15 naturnationalparker, der allerede er blevet annonceret. SVM-regeringen har lagt op til, at der på sigt kan blive etableret yderligere fem.

Helt videre kan naturnationalparken ved Fussingø dog ikke komme endnu. Der mangler en tilladelse til et hegn, der ventes i løbet af juni. Det har ikke været muligt inden deadline at få afklaret, om der udestår noget i Gribskov.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

Græssende dyr er vigtige i nye parker

I juni 2020 aftalte den daværende S-regering, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet at etablere 15 naturnationalparker.

Det var en del af en større natur- og biodiversitetspakke, der blev afsat 888 mio. kr. til i perioden 2021-2024. Liberal Alliance og De Konservative stemte også for loven.

I parkerne skal naturen i højere grad udvikle sig på egne præmisser.

Det bliver dog bag et hegn, da der udsættes græssende dyr, der skal sikre, at områderne ikke bliver tæt, mørk skov.

Det skal være med til at styrke biodiversiteten, der globalt er i voldsom tilbagegang.

SVM-regeringen har lagt op til, at der kan udpeges yderligere fem områder til naturnationalparker, hvilket vil give 20 i alt.

Kilder: Naturstyrelsen, Politiken og regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark".

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR