For en måneds tid siden købte jeg en lille lejlighed på Frederiksberg. Ikke i den ’fine del’ af Frederiksberg, men postnumre lyver ikke. Det fik flere omkring mig til at udbryde ’nææh’, ’hold da op’ og ’dét er en god kommune!’. Det var de færreste, der rent faktisk fik uddybet hvorfor. Pludselig hørte jeg mig selv nærmest undskylde for, at lejligheden ikke ligger på Indre Frederiksberg, men i den del af Frederiksberg, der ikke er så frygtelig langt igen fra at hedde Vanløse.

Men hvad er der egentlig i vejen med Vanløse? Det var Københavns hurtigst sælgende bydel i 2016, så jeg er tydeligvis ikke den eneste, der har stillet mig selv det spørgsmål. Og hvorfor er Frederiksberg i grunden så fantastisk? Det var vist nok noget med kommuneskatten og klientellet. Velholdte veje og ’styr på sagerne’, du ved.

Det er selvfølgelig heller ikke så svært at være en ressourcestærk kommune med de kvadratmeterpriser. Frederiksberg er da også den kommune i landet, der skal punge mindst ud per borger (51.400 kroner årligt), hvilket står i kontrast til Albertslund Kommune 7 km fra Frederiksberg centrum, hvor en borger i gennemsnit ”koster” 74.600 kroner. Frederiksberg er kommunen, der døjer med så få problemer, at de har råd til en vision, der hedder, at alle skal kunne se mindst ét træ.

Misforstå mig ikke. Jeg synes, det er en skøn vision. Jeg synes også, det er dejligt, at der var plads på finansloven til driftstilskud til små storbyteatre i Københavns, Frederiksberg, Odense, Aarhus og Aalborg Kommune. Men hvad med de andre? Kommuner, hvor alle omkring mig ikke automatisk udbryder ”dét er en god kommune!”. Har de ikke nogen visioner, der kan måle sig med grønne træer og teater i gaden? Selvfølgelig har de det.

Vidste du for eksempel, at Albertslund Kommune vil have CO2-neutral el- og varmeforsyning i 2025, eller at Lolland Kommune vil være selvbærende i 2030? At Ballerup Kommune i sin fælleskommunale vision frem mod år 2029 vil fremme og aktivt skabe bedre rammer for innovation og iværksættertrang? At Høje-Taastrup og Furesø er toppen af poppen blandt kommuner at drive virksomhed i? At Ringkøbing-Skjern Kommune har landets mest tilfredse borgere?

Når jeg ser på andelen af virksomheder, der har mindst én kvinde i bestyrelsen, så var mit valg af kommune nok heller ikke det mest oplagte. Jeg ønsker at engagere mig i bestyrelsesarbejde gennem hele mit liv, men når det kommer til kvinder i bestyrelser, sakker virksomhederne i landets største kommuner gevaldigt bagud. I Københavns Kommune har næsten 60 procent af virksomhederne ikke en eneste. I Vordingborg Kommune har to tredjedele af virksomhederne kvinder i bestyrelsen. Køn og bopæl skal naturligvis ikke diktere mine muligheder. Men forskellen er nu engang tankevækkende.

Da jeg skulle finde et sted at bo, satte jeg mig ikke ind i hele det kommunale landskab. Jeg gjorde som så mange andre unge: Kastede mig over hovedstadsområdet og Frederiksberg, fordi jeg havde hørt så mange gange, at ’dét er en god kommune!’. Det er det utvivlsomt også. Men jeg må vist hellere tage lidt Ringkøbing-Skjern'sk glæde, en smule Furesø'sk erhvervsklima og en knivspids Vordingborg'sk ligestilling med i kufferten, når jeg flytter ind i min nye kommune.