Da Aarhus Kommune og Østjyllands Politi første gang fremlagde nye tiltag mod kriminelle familier, skete det på baggrund af ny indsigt fra et igangværende forskningsprojekt. 

Her skal man bide mærke i “igangværende forskningsprojekt”. Offentligheden kan ikke få adgang til de fortløbende resultater, og andre forskere har ikke tjekket det igennem. 

Politikerne bruger forskningen som grundlag for tiltag mod kriminelle familier og for at illustrere, hvor stort problemet er i Aarhus. 

Ifølge Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, er det ikke nødvendigvis et problem, at tiltag sker på baggrund af ufærdig forskning, men kritisabelt, at offentligheden endnu ikke må se forskningen.

- Det er ikke problematisk, at man sætter tiltagene i gang, men hvis man siger a og viser forskningen til politikerne, må man også sige b og vise det til offentligheden, siger han.

Politikere kan ende i et gevaldigt forklaringsproblem, hvis forskningens præmisser ikke holder. Og det er der mange eksempler på.

I de seneste år har der været flere debatter om politikeres brug af forskere eller manglen på politikeres brug af forskning.

For nylig havde folketingspolitikeren Frederik Vad (S) fejlagtigt konkluderet, at titusindvis af kriminelle havde infiltreret svenske institutioner ud fra en rapport om bander og klaner i Sverige. 

Det viste sig bare, at man slet ikke kunne konkludere det ud fra rapporten.

Rolig rådmand i Aarhus

En af farerne ved at bruge ufærdig forskning er, at den kan vise sig at være forkert. Udover at man som politiker skal kunne forstå forskningen, skal man derfor også stole på, at den ufærdige forskning er korrekt.

Men i Aarhus er rådmand i sociale forhold og beskæftigelse Anders Winnerskjold (S) ikke bekymret. 

- Jeg synes, der tegner sig så ensidigt et billede, at det ville være en katastrofe, hvis man ikke reagerede på den viden, som allerede er indsamlet. Jeg er helt med på, at det er forskning, som ikke er peer--reviewed endnu, men det lever jeg med, siger han.

Som Anders Winnerskjold nævner, er forskningen ikke blevet peer-reviewed. Det betyder, at andre forskere ikke har tjekket den igennem efter blandt andet eventuelle fejl og mangler.

I visse tilfælde kan det være helt legitimt at bruge ufærdig forskning, mener Peter Munk Christiansen. Der kan også være årsager til, at man ikke udleverer de fortløbende resultater til offentligheden.

- Ser man på familien i Aarhus, der kostede kommunen 64 mio. kr., så kan det være helt legitimt ikke at udlevere oplysningerne på grund af mulig identifikation. Det er ikke et hul i lovgivningen, for uanset hvad vil der altid være legitime gråzoner, siger han. 

Alt efter politisk område er der forskellige traditioner for, hvor meget forskning indgår i beslutningsprocesserne. Eksempelvis for miljø og klima spiller forskning en stor rolle.

Det ville dog besværliggøre jobbet som politiker, hvis der altid skulle være forskning bag beslutninger.

- Politikere vil blive handlingslammet, hvis de altid skulle bruge forskning, for de er valgt til at træffe politiske beslutninger. Men deres største fejl er, at de ikke vil indrømme, når de begår fejl, mener han.

Han har dog aldrig hørt om, at ufærdig forskning er blevet brugt på samme måde, som det bliver i Aarhus.

- Der kan sagtens være tilfælde, hvor der er gode grunde til at gå ud med tal tidligt. Det her kan sagtens være af stor samfundsmæssig interesse, for det er nogle voldsomme tal og historier, der er kommet frem, siger han.

Han påpeger, at årsagen til, at offentligheden ikke må få adgang, mere bør være af hensyn til mulig identifikation end at det bare er igangværende forskning. 

Igangværende forskning er beskyttet 

Den igangværende forskning er en ph.d.-afhandling af en analytiker hos Østjyllands Politi, som skriver den på University College London. Projektet står til at blive færdigt i 2026.

Beskrivelsen af forskningsprojektet fremstiller det som et helt unikt projekt. Kriminelle familier er et forskningsområde, som man ikke ved særlig meget om – specielt ikke i en dansk kontekst. Projektet har desuden fået unik adgang til specifikke data fra Østjyllands Politi.

Eftersom der er tale om et igangværende forsknings-projekt, kan man ikke få aktindsigt i fx de fortløbende resultater, som blev offentliggjort i forbindelse med et folketingssvar. Det er i denne forbindelse, det kom frem, at Gellerup har ca. 60 kriminelle familier med mellem 1.000-1.500 relevante personer.

Man kan ikke få aktindsigt i igangværende forskning, fordi den type forskning er beskyttet i offentlighedsloven – både for at beskytte forskerens idé og også, så ufærdige resultater ikke offentliggøres før tid.

Der er nemlig flere ting ved de fortløbende resultater, som ikke er tydeliggjort. Flere medier har efter omtale af resultaterne skullet rette til, efter at Østjyllands Politi har informeret dem om fejltolkninger.  

Forskeren bag projektet har ingen kommentarer til, at den ufærdige forskning bliver brugt til tiltag på kommunal- og muligvis national plan, men henviser til Østjyllands Politi.

Kommunen.dk har spurgt Østjyllands Politi om overvejelserne i forhold til at bruge den igangværende forskning, men de er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Politikere vil lytte mindre til forskere

Et dansk studie fra 2018 har undersøgt, hvor mange videnskabelige artikler der blev trukket tilbage fra tidsskriftet Science fra 1983 til 2017.

I den første periode fra 1983-2000 blev 20 pct. af artiklerne trukket tilbage. Fra 2001-2017 blev 40 pct. trukket tilbage. Over halvdelen af de tilbagetrukne artikler er dog sket på baggrund af utilsigtede fejl. 

- Det sker ganske jævnligt, at forskeres resultater ikke kan genskabes efter publicering. Forskere kan selvfølgelig få forkerte resultater, men det er oftere et problem, at politikere bruger forskning forkert, siger Peter Munk Christiansen.

Politikere kan nemlig misforstå den forskning, som de bruger som argumentation, eller slet ikke lytte til forskningen, for, som Peter Munk har udtalt, behøver politikere ikke altid lytte, men de skal kunne tage konsekvensen, hvis de senere finder ud af, at de har taget fejl. 

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), udtalte i et interview til DR, at nogle forskere lever i en forskerverden. En udtalelse, som danske forskere ikke ligefrem blev glade for, og som efterfølgende skabte debat omkring politikeres brug af forskning.

Og justitsministeren er ikke den eneste fra den siddende regering, som har været efter forskere. Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) udtalte sidste år, at han ville lytte mindre til forskere inden for digital pædagogik i forhold til hans opgør med børns brug af skærme.

I 2015 indgik Lars Løkke Rasmussens daværende Venstreregering en aftale, som gjorde det muligt for landmænd at øge brugen af kvælstof på markerne, selvom ideen var, at kvælstof skulle reduceres. Reguleringen blev baseret på frivillighed for landmændene. Eksperter kritiserede det dengang, men det blev alligevel indført, og det har vist sig at være skadeligt for havmiljøet.

Men i år har Lars Løkke Rasmussen (M) faktisk erkendt, at han dengang tog fejl. Han har indrømmet, at han lyttede til de forkerte om reduktionen af kvælstof fra landbruget. 

I Aarhus har flere forskere kritiseret tiltagene mod kriminelle familier, men selv med kritikken kører kommunen videre med tiltagene. 

- Jeg forholder mig til én forsker, som laver en ph.d. hos Østjyllands Politi. Jeg noterer mig selvfølgelig, hvad andre forskere siger, så det er ikke fordi, at jeg ikke tager det ind. Men jeg sover altså rimelig roligt om natten, siger Anders Winnerskjold.