Tusindvis af folkeskolens 9.-klasseelever går hvert år på sommerferie uden at have aflagt alle de obligatoriske afgangsprøver, selvom det betyder, at de ikke uden videre kan fortsætte på en erhvervsskole eller gymnasiet i august.

Statsrevisorerne kritiserede for mere end tre år siden Undervisningsministeriet for ikke have godt nok styr på, om folkeskolerne lykkes med at få alle elever til afgangsprøverne. Men selvom undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lovede at følge udviklingen tæt, halter opgørelsesmetoden fortsat. 

Andelen af elever, der ikke aflægger alle prøver, er med til at afdække, om skolerne lever op til deres lovbestemte formål om at forberede eleverne til videre uddannelse.

Derfor er den fortsatte usikkerhed omkring tallene utilfredsstillende og bekymrende, mener formand for Statsrevisorerne Klaus Frandsen (R). Både i forhold til samfundsværdier om at tage hånd om den svageste del af befolkningen og også økonomisk. For det kan have en høj pris ikke at gøre det. 

- Det er en gruppe, vi kommer til at se igen i socialsystemet, og det er bekosteligt for samfundet, siger han.

Uvist, hvor mange der bør aflægge prøver

Næsten 3.600 folkeskoleelever svarende til 8,1 pct. aflagde ikke alle de obligatoriske prøver i 2018, viser beregninger fra Rigsrevisionen. Over 2.300 af dem, 5,5 pct., gik i folkeskolens fuldt opdelte normalklasser.

I 2019 var det ca. ti pct. svarende til omkring 6.600 elever, der på tværs af skoletyper afsluttede grundskolen uden at have aflagt alle prøver. I folkeskolen var andelen fire-fem pct., mens den i specialtilbud var 77 pct. Det estimerede Undervisningsministeriet i sin analyse af ”Elever der ikke aflægger alle obligatoriske 9.-klasseprøver” fra 2021. 

Tallene fra de to år kan imidlertid ikke sammenlignes direkte, da opgørelsesmetoderne er forskellige. Netop det peger på en væsentlig og bestående udfordring: Ministeriet har ikke overblik over, hvor mange elever der et givent år bør være tilmeldt afgangsprøverne. 

“Det skal der rettes op på”, lød det fra undervisningsministeren i 2019, men en forespørgsel hos ministeriet afdækker, at der fortsat er “en række udfordringer” med netop det. Og nu er tålmodigheden ved at være opbrugt.  

- Vi havde forventet, at der var sket større fremskridt, siger Statsrevisorernes formand, Klaus Frandsen.

- Set udefra går det åbenlyst ikke hurtigt nok. Det er stærkt utilfredsstillende.

Fritaget eller frataget

Tre afgangselever, der ikke fik nogen plads ved det grønne bord i år, føler sig opgivet af skolen, efter at de i foråret fik besked om, at de ikke ville blive indstillet til eksamen, fordi de ikke havde fået undervisning nok.

“Vi kæmper ikke kun for os selv, men også for de elever, som kommer efter os,” skrev de tre piger fra Lolland Specialskoles autismetilbud efterfølgende i et åbent brev. 
De frygter for deres fremtidsmuligheder. Og det er de ikke ene om.

- Man skal kun fritage elever, hvis det er fuldstændig nødvendigt, siger økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Nina Smith. 

Hun sidder i spidsen for Reformkommissionen, der arbejder på forslag til at løse komplekse samfundsøkonomiske problemstillinger. En af dem er gruppen af unge, som ikke får en uddannelse - “unge med uforløst potentiale”, som kommissionen kalder dem. En del af dem er karakteriseret ved, at de mangler folkeskolens afgangsprøver eller har en psykisk diagnose. 

- Vi må ikke have for få forventninger, så vi opgiver dem alt, alt for tidligt, siger Nina Smith og henviser til, at kravet om at gå til afgangseksamen ikke bare retter sig mod eleverne. 

- Jeg ser det omvendt: Det er folkeskolens opgave at gøre dem klar til at kunne gå op til prøverne, siger hun.

Manglende lovhjemmel

Kun i særlige tilfælde kan en skoleleder fritage en elev fra de obligatoriske prøver. Manglende undervisning er ikke en af dem. 

Ministeriets analyse viser, at elever bliver fritaget på grundlag, som ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Selvom alle elever inklusive dem med funktionsnedsættelser som udgangspunkt skal aflægge prøverne, bliver især elever med adfærdsforstyrrelser og autismespektrum-forstyrrelser fritaget.

De tre afgangselever på Lolland Specialskole får ofte at vide, at der er ting, de ikke kan på grund af deres diagnose, skriver de i deres brev. De har forgæves efterspurgt flere fag og mere undervisning, og de føler, at de bare bliver “passet” i skolen. 

- Det er rigtig, rigtig trist. Det viser, at vi ikke har været gode nok til at undervise, siger skoleleder Jørgen Danielsen.

I henhold til reglerne skal fritagelse ske i samråd med forældre og lærere. Men forældrene mener ikke, de har været inddraget i beslutningen, fremgår det af et referat fra et dialogmøde mellem pigernes forældre og skolen, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i. 

Skolelederen skal desuden registrere og opbevare oplysninger om, hvilke fag eleverne er fritaget fra, samt hvad årsagen er, og hvordan elevernes udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres. Men de oplysninger foreligger ikke, oplyser kommunen.

Risikerer at ende i en blindgyde

Det manglende eksamensbevis udgør ikke alene et ekstra benspænd for de unge i form af krav om at bestå en optagelsesprøve for at komme videre i uddannelsessystemet. Selv hvis de består, vil de ofte have et væsentligt fagligt efterslæb og dermed ringere forudsætninger for at deltage i undervisningen sammenlignet med deres studiekammerater.

Det gælder især for unge, der har gået på specialskole, som ofte har haft færre fag for at få plads til behandlingsindsatser, påpeger Thyge Tegtmejer fra Vive. Han forsker i særlige behov i uddannelsessystemet og kommunal organisering på skole og dagtilbudsområdet.

Omkring 30 pct. af de elever, der ikke har aflagt alle 9.-klasseprøverne, er ikke indskrevet på en uddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet grundskolen. Det gælder både elever fra almene tilbud og specialtilbud. Til sammenligning gælder det kun omkring fem pct. af dem, der har aflagt alle 9.-klasseprøverne, viste ministeriets rapport. 

Jo længere tid der går, jo vanskeligere bliver det for de unge at komme i gang igen. Derfor er der i de fleste tilfælde meget at vinde ved at få dem hurtigt videre, når de forlader grundskolen. 

Får de ikke en uddannelse, er de i forhøjet risiko for ikke at få fodfæste på arbejdsmarkedet. For 20-årige er andelen af elever, der er i uddannelse eller arbejde, lavere blandt dem, der ikke har aflagt alle de obligatoriske prøver i 9. klasse, sammenlignet med dem, der har, fandt Rigsrevisionen.

Det har ikke været muligt at få oplyst andelen af elever, der blev prøvefritaget i 2021. Ifølge skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring var 1.474 elever fritaget fra mindst én prøve i 2021, oplyser ministeriet. Det skal ses i lyset af, at tre af de obligatoriske prøver var aflyst som følge af covid-19. I 2020 gjaldt det alle prøver. I stedet skulle standpunktskarakterer begge år ophøjes til prøvekarakterer undtagen i de tilfælde, hvor en elev var fritaget. 

Ministeriet oplyser, at det arbejder på at sikre, at det fremover bliver muligt at opgøre antallet af aktive elever ved tidspunktet for prøvefritagelse. Undervisningsministeren har ingen kommentarer.