Det kan være svært at bygge en helt ny industri og infrastruktur. Det erfarer klimaminister Lars Aagaard (M) og den danske energibranche lige nu.

Tirsdag  måtte ministeren meddele, at etableringen af det danske brintrør til Tyskland, der skal udvikle produktionen af grøn energi, udskydes fra 2028 til 2031.

- Nogle gange må man bide i bordkanten og tage virkeligheden til efterretning, siger han.

Brintrøret skal sikre, at dansk produktion af brint gennem Power to X-processer kan afsættes til det store tyske marked.

Her skal fabrikker og transportsektoren kunne bruge det til at omstille deres fossile processer.

Oprindeligt planlagde regeringen, at brintrøret skulle ligge klar i jorden i 2028, så produktion og salg af den grønne energikilde kan omstille skibsfart, flytrafik og eksempelvis stålproduktion.

Det statsligt ejede Energinet har nu afsluttet indledende undersøgelser.

Står først klar  i 2031

De viser, at projektet vil tage flere år end planlagt, blandt andet på grund af omfattende miljø- og sikkerhedsundersøgelser.

Projektet skal opføres i tre faser, hvor den sidste fase vil blive etableret endnu senere.

Strækningen fra den tyske grænse til Esbjerg ventes nu at stå klar i 2031.

Fra Esbjerg til Holstebro i Vestjylland kan røret tages i brug i 2032, og ved endedestinationen i Lille Torup i Nordjylland er røret fuldendt i 2033.

Klimaminister Lars Aagaard er ærgerlig over forsinkelsen og understreger, at den er teknisk og ikke politisk.

- Vi er ved at lave noget, som ikke findes i dag. Vi har ikke en brintindustri. Vi har ikke en afsætning af brint til Tyskland. Vi har ikke i dag kunder til grøn brint. Vi har ikke den vindenergi, der skal bruges til at producere al den grønne brint, siger han om udfordringerne.

- Så det er et meget kompliceret projekt, hvor der er mange elementer, der er gensidigt afhængige af hinanden.

Netop den gensidige afhængighed er branchens helt store bekymring.

Afsætning er afgørende

Forretningsmodellen i de store, kommende udbud af havvindmøller er i høj grad bundet op på, at møllerne kan producere grøn strøm til produktionen af grønne brændstoffer gennem Power to X-processer.

Her er det afgørende for energiselskaber og investorer, at de store mængder grøn strøm kan blive afsat.

Det skal brintrøret sørge for. Men når det udskydes til tidligst etablering i 2031, kan havvindmølleudbud inden da få svært ved at etablere en forretning.

Pensionsselskaber undersøger, om de skal byde ind på de kommende udbud til at etablere havvind for adskillige gigawatt.

Mens markedet i forvejen er presset, kan forsinkelsen af brintrøret gøre ondt værre.

- Brintrøret er efter vores overbevisning helt afgørende for, at især vindmøller i Danmark er rentable i fremtiden for mulige investorer som eksempelvis pensionsselskaber, siger Tom Vile Jensen, underdirektør i brancheforeningen Forsikring & Pension, i en skriftlig kommentar.

Selve strategien med at bygge brintrøret til Tyskland er en god og afgørende plan, understreger han.

- Men jeg kan godt frygte ved en udskydelse, at det kan forværre Danmarks mulighed for at tiltrække investeringer fra udlandet.

Hos Green Power Denmark frygter man, at forsinkelsen kan sætte Danmark bagud i ræset om den nye energikilde.

- Hvis vi først har et brintrør i 2031, kommer vi ikke med på udviklingen i Europa.

- Så vil de store tyske industrivirksomheder indgå leveringsaftaler med producenter af brint i andre lande, siger Jan Hylleberg, vicedirektør i Green Power Denmark, i en skriftlig kommentar.

- Det kan få negative konsekvenser for Danmark mange år frem.