Kinas rigeste mand Jack Ma har skabt en fond, som skal arbejde for mindre forurening. Han siger selv, at han ikke ønsker at ændre på det politiske system – kun politikken – men den grænse er hårfin, vurderer Darrel West. Foto: AP/Jason DeCrow
Kinas rigeste mand Jack Ma har skabt en fond, som skal arbejde for mindre forurening. Han siger selv, at han ikke ønsker at ændre på det politiske system – kun politikken – men den grænse er hårfin, vurderer Darrel West. Foto: AP/Jason DeCrow

Milliardærerne gør deres indtog i politik

De politiske valgkampe sprænger gang på gang rammen for, hvor dyre de kan være. Og pengemændene bag valgbidragene spiller en stadig større rolle i politik. Vi sejler mod den perfekte storm, advarer forfatteren Darrell West, som har set nærmere på de politiske milliardærer.

indflydelse

Af Morten Munkholm | [email protected]

Det vakte ganske megen opsigt, da to af USA’s rigeste mænd, brødrene Charles og David Koch, for nylig meldte ud, at de har tænkt sig at spytte svimlende 889 millioner dollar i den amerikanske præsidentvalgkamp næste år. Koch-brødrene, hvis formue i høj grad stammer fra faderens olievirksomheder, er i de senere år blevet kendt for deres politiske aktivisme i USA, hvor de angivelig både har arbejdet for en mere lempelig skattepolitik og sat spørgsmålstegn ved den globale opvarmning. Og næste år vil de to rigmænd så spytte, hvad der svarer til godt 5,8 milliarder kroner eller et nyt dansk supersygehus, i at få en ny republikansk præsident.

- Vi ser en større og større aktivisme fra milliardærerne. Flere penge bliver brugt på politiske sager, og det bliver mindre og mindre gennemskueligt, hvordan det foregår, fortalte forfatteren Darrell West i midten af maj, da han holdt gæsteforelæsning på Copenhagen Business School (CBS).

Politologen, som til daglig arbejder for den anerkendte tænketank Brookings Institution, var på besøg i København for at promovere sin bog ’Billionaires’, der ser nærmere på, hvordan milliardærerne har opbygget deres formue, og ikke mindst hvordan de i dag bruger den politisk. Og ifølge Darrell West kan man læse hans bog som enten en guide til, hvordan man bliver stinkende rig, eller som en slags kritisk lup på den fare, der kan være ved, at milliardærerne i stadig stigende grad bruger deres penge politisk.

- Vi sejler mod den perfekte storm, fordi vi har ugennemsigtige valgbidrag, rekorddyre valg og en stadig stigende ulighed. Det er tegn på et grundlæggende demokratisk problem, som er ved at opstå, og som vi bliver nødt til at tage i opløbet, advarede West mod slutningen af sin forelæsning.

Amerikansk fastlåsning

Fænomenet med politiske rigmænd har været kendt længe i USA. Men ikke mindst de senere års medieudvikling har gjort dem til en stadig mere central del af den politiske scene. Det er ifølge Darrell West ikke i sig selv et demokratisk problem, at rigmændene er aktive, så længe deres holdninger flugter med den generelle befolknings. Men det meste forskning har bare vist, at det ikke er tilfældet.

- Milliardærerne er langt mere konservative end resten af befolkningen, især når det gælder skattepolitikken. Og vi står i en situation nu, hvor nogle rigmænd føler, at de kan købe en amerikansk senator til at blokere for ny lovgivning i Washington. På den måde kan de blokere for rigtig meget, fortalte han.

På den republikanske side har især milliardæren Donald Trump gjort sig bemærket med sine ofte personlige og provokerende kommentarer om amerikansk politik. Senest har han udtalt, at præsident Obama er personligt ansvarlig for raceoptøjerne i Baltimore og sat spørgsmålstegn ved, hvordan Hillary Clinton vil kunne tilfredsstille hele USA, når hun ikke engang kunne tilfredsstille sin egen mand.

Den jødiske kasinomilliardær Sheldon Adelson, der er stærk fortaler for mere militær indgriben i Mellemøsten, brugte 150 millioner dollar på republikaneren Mitt Romneys valgkamp i 2012. Og på trods af nederlaget er han klar med pengepungen igen næste år.

- Jeg er jo en del af en forretningsmodel, hvor det at tabe og vinde er ret basalt for det hele, så jeg tuder ikke, når jeg taber. Der er jo altid en ny heldig hånd på vej, sagde han til Wall Street Journal, hvorefter han proklamerede, at han nok vil fordoble sit bidrag i 2016.

Hos Demokraterne har miljøforkæmperen Tom Steyer og den ungarsk-fødte milliardær George Soros doneret store pengebeløb til bestemte politiske sager og kandidater. Og så er der manden i midten af det hele, New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg, der med sine politiske donationer og sit mediekonglomerat gerne støtter op om en progressiv politisk dagsorden, uanset om den er republikansk eller demokratisk.

Medier giver magt

Ideen om, at milliardærer sætter sig på medierne og senere magten, har i høj grad været et syd- og østeuropæisk fænomen, mener Darrell West. Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi og hans Fininvest-medier er præmieeksemplet, mens der fortsat dukker nye op.

Ukraines præsident Petro Porosjenko, også kendt som ’Chokolade-kongen’, købte sig ind i KP Media i 2011 sammen med mediemogulen Boris Lozhkin, der i forvejen var hovedaktionær i Ukraines største medievirksomhed UHM. Lozhkin arbejder i dag som Porosjenkos øverste politiske rådgiver.

- Der er ingen tvivl om, at milliardærerne ser medierne som en vej til politisk magt, lød det fra Darrell West, som også pegede på tjekkiske Andrej Babiš som et nyt eksempel.

Han er Tjekkiets næstrigeste mand og blev sidste år udnævnt til finansminister, efter at hans ANO-parti (JA-partiet) opnåede et solidt valgresultat. Babiš stiftede ANO-partiet i 2011 med et mål om at gøre op med de ideologiske fronter i tjekkisk politik. Partiet nægter at lade sig placere på den klassiske højre-venstre-skala; det er ekstremt pragmatisk og har især gjort det til sin mærkesag at bekæmpe korruption. Andrej Babiš sidder samtidig solidt på fødevareselskabet Agrofert, der med sine 230 datterselskaber anslås at eje eller leje 0,7 procent af Tjekkiets  samlede areal. Derudover ejer han medievirksomheden MAFRA, der blandt andet udgiver landets næststørste avis Dnes (i dag).

- Min oplevelse er, at man i europa altid har bekymret sig mere om penge i politik end mange andre steder. Derfor har I også mere regulering på området. Men vi ser samtidig, at fænomenet breder sig i hele verden, og derfor skal I passe på ikke at tage jeres regler for givet, fortalte Darrell West til sin forelæsning, hvor han sammenlignede de europæiske regler med dem, der var i USA for år tilbage, men som siden er blevet stadig mere lempelige og nemmere at omgå.

Apatisk modstand

I Kina og Rusland har de ligefrem udviklet en model, hvor rigmændene får en slags samfundsmæssig immunitet, så længe de ikke blander sig i politik, mener Darrell West. Men også den model kan blive udfordret af Kinas rigeste mand, Jack Ma, i de kommende år.

- Jack Ma har nu skabt en fond, som skal arbejde for mindre forurening. Han siger selv, at han ikke er interesseret i at skifte det politiske system ud, men interesseret i at få politikken til at skifte. Men der er en papirtynd linje mellem de to ting, så det bliver meget interessant at se, hvor megen frihed han får til at udvikle ny politik med sin fond, fortalte forfatteren til sin forelæsning.

En anden udvikling af milliardærernes politiske indflydelse sker gennem deres filantropi, som ifølge West går mere og mere i retning af at skulle have en bestemt indvirkning eller være fortaler for en bestemt politik.

”Vi ser en større og større aktivisme fra milliardærerne. Flere penge blive brugt på politiske sager, og det bliver mindre og mindre gennemskueligt, hvordan det foregår.”

- Før i tiden fik universiteterne i højere grad lov til selv at finde løsninger på de problemer, de fik donationer til at forske i. I dag følger der ofte en bestemt løsning med donationerne, lød det fra en mand, som ikke lagde skjul på, at han også selv havde nydt godt af politiske donationer i årenes løb.

Fokusset på ulighed og rigmændenes politiske gøren og laden har været stort i de senere år, mener Darrell West. Men det overrasker ham, at der ikke er blevet gjort noget konkret ved problemet i USA.

- Det er, som om amerikanerne ikke rigtig tror på, at de kan ændre på politikken længere. Der var en spirende  optimisme, da Obama kom til, fordi han havde fået en masse af de normale sofavælgere til at stemme på sig. Men siden er der ikke sket den forandring, som han lovede, fortalte politologen.

Lighed og åbenhed

I Storbritannien har de sat en overgrænse for, hvor mange penge partierne må modtage til og bruge på en valgkamp. Blev den samme grænse brugt herhjemme, ville kun tre partier holde sig under grænsen.

Politikerne på Christiansborg diskuterer i øjeblikket, om der skal skabes mere lighed mellem partierne med en modregningsordning, så al privat partistøtte bliver modregnet i den offentlige støtte, de får.

Darrell West går først og fremmest ind for mere åbenhed om bidragene, for han er ikke i tvivl om, at rigmændenes indtog i politik er en trend, som vil fortsætte på globalt plan i de kommende år. Og et spændende aspekt bliver, hvordan de nye IT-milliardærer som Facebooks Mark Zuckerberg vil forsøge at få indflydelse.

- Ikke alene er de ekstremt rige; de fleste af dem er også under 40 år. De har allerede nu nogle brands, som sætter dem i stand til at skabe trends om næsten enhver slags udmelding, lød Darrell Wests analyse på CBS.

Bøger

Tilmeld dig nyhedsbrevet