Billede
Det var blandt andet mødet med en gruppe ‘vilde drenge’ i Askerød i Greve i 2010, der inspirerede Lars Løkke til at stifte Løkkefonden. Nu kritiseres han for at ville udbrede ‘konceptpædagogik’.  Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Løkke: Kommuner bør indføre DrengeAkademiets principper

Ti af landets kommuner skal inden for de næste tre år have indført de pædagogiske principper, der ligger bag Løkke­fo­ndens DrengeAkademiet. Sådan lyder målsætningen i et åbent brev, som V-formand Lars Løkke Rasmussen har lagt ud.

skoleideer

Af Morten Munkholm | [email protected]

Så I DrengeAkademiet på DR? lyder overskriften i et åbent brev, som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen forleden lagde op på sin politiske Facebook-profil.

I brevet inviterer han erhvervslivet og fonde til et uforpligtende møde med ham selv i Tivoli, hvor de kan høre mere om, hvordan de kan støtte Løkkefondens nye projekt ‘DrengeAkademiet i folkeskolen’.

Venstres formand mener nemlig, at det er tid til at ‘tage det næste skridt’ og føre erfaringerne fra Løkkefondens DrengeAkademiet ud i den danske folkeskole.

- Lad os sammen sætte det ambitiøse mål, at indenfor de næste tre år skal mindst ti kommuner implementere DrengeAkademiets principper. Derfra skal erfaringerne sprede sig til folkeskoler over hele landet, står der i brevet, som Lars Løkke Rasmussen selv har underskrevet.

Men sådan en udmelding vækker ikke just begejstring blandt skolelederne.

”Vi bryder os ikke om, at man som politiker begynder at lave konceptuel pædagogik. Det bliver en grim sammenblanding af, at han har en politisk mission, samtidig med at han vil styre, hvad der skal ske ude på skolerne. Det er ikke min kop te.”

- Vi bryder os ikke om, at man som politiker begynder at lave konceptuel pædagogik. Det bliver en grim sammenblanding af, at han har en politisk mission samtidig med, at han vil styre, hvad der skal ske ude på skolerne. Det er ikke min kop te, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Politisk pædagogik

Løkkefondens DrengeAkademiet har fine historier og forskningsresultater med sig i bagagen, men skoleledernes formand har svært ved at se det direkte overført til folkeskolen.

- For det første har DrengeAkademiet at gøre med børn, der selv er motiverede for at gå ind i projektet. For det andet har de sat nogle meget meget stramme rammer op, som vi slet ikke kan tillade os at sætte op som en samfundsbåren folkeskole. For det tredje bliver de, der ikke vil være med, smidt hjem, så de indgår ikke i evalueringen, siger Claus Hjortdal, der dog ikke vil udelukke, at enkelte elementer kan bruges.

- Hvis det handler om at lave et projekt i en kort periode med høj intensitet, så kan vi godt gå ind og kigge på det. Men det er ikke sådan, at skolerne ikke allerede gør det. For eksempel har de i Aarhus et godt eksempel på det her, så for mig ligner det mest af alt en grim sammenblanding af pædagogik og politik, siger han.

V- eller Løkke-politik?

I sidste udgave af Kommunen kunne vi fortælle, at Lars Løkke Rasmussen gerne ser mere kønsopdelt undervisning på baggrund af erfaringerne fra Løkkefonden. Dette var også Venstres egen politik. Men målet om at indføre DrengeAkademiets principper i ti kommuner på tre år vil partiets folkeskoleordfører ikke lægge sig fast på.

- Vi er generelt enige i DrengeAkademiets mål, men Løkkefonden står på mål for akademiets målsætninger, siger Louise Schack Elholm.

Er det ikke lidt forvirrende, at Lars Løkke Rasmussen melder det her ud som formand for Løkkefonden samtidig med, at han er formand for Venstre?

- Jeg synes ikke, det er spor forvirrende. Jeg er stolt af, at Venstre har en formand, der arbejder for at hjælpe svage elever, siger Venstres folkeskoleordfører.

I Løkkefonden ser de V-formandens ambitioner mere som et udtryk for hans egne holdninger end for fondens.

- Vi er en upolitisk fond. Vi vil gerne overføre vores resultater til skolen i det omfang det kan lade sig gøre, fortæller direktør Anders Munk Ebbesen.

Men skaber det ikke forvirring, når Lars Løkke skriver offentligt, at hans mål er at overføre DrengeAkademiets principper til mindst ti kommuner indenfor tre år?

- Det har jeg svært ved at sige noget til. Det er ikke min opgave at kommentere den type overvejelser. Vi er sat i verden for drengenes skyld. Jeg vil heller ikke kommentere kønsopdelt undervisning. Han er formand for Venstre og har selvfølgelig nogle holdninger, siger Anders Munk Ebbesen.

Dialog frem for mål

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Annette Lind, kalder det for en stereotyp opfattelse af folkeskolen, hvis man oppefra vil indføre DrengeAkademiets principper.

- Vi skal ikke tilbage til den sorte skole. Det er rigtig godt, at man møder alle i folkeskolen, og der er allerede rigtig gode muligheder for at lave undervisningstiltag, hvor man for eksempel underviser pigerne og drengene hver for sig, siger hun og henviser ligesom Claus Hjortdal til, at der gælder andre rammer i folkeskolen end på DrengeAkademiet.

Og det medgiver Anders Munk Ebbesen fra Løkkefonden da også.

- Det er fuldstændig rigtigt, at vi har nogle særlige rammer, men vi skal i dialog med folkeskolerne for at finde ud af, hvordan man kan overføre principperne, siger han.

Den dialog tager skolelederne gerne. Men Claus Hjortdal ser helst, at Lars Løkke Rasmussen og andre politikere bliver holdt ude af ligningen.

- Jeg bryder mig ikke om, når der bliver sat målsætninger for, at vi skal forholde os til, at et privatdrevet firma skal bestemme, hvad vi skal eller ikke skal i folkeskolen. Slet ikke, når deres forskningsresultater baserer sig på eksklusivitet. Det skal man holde sig langt væk fra, fastslår han.

Læs om fondens program på www.loekkefonden.dk/

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet