Politik fra rødderne

Gang på gang er Folkemødet blevet kritiseret for, at handle for lidt - eller slet ikke - om den målgruppe, navnet sigter til: Folket.  Og selvom væksten i deltagerantallet formentlig også omfatter helt almindelige borgere, havde lobbyisterne - også denne gang - en sand fest. Foto: Polfoto.
Gang på gang er Folkemødet blevet kritiseret for, at handle for lidt - eller slet ikke - om den målgruppe, navnet sigter til: Folket. Og selvom væksten i deltagerantallet formentlig også omfatter helt almindelige borgere, havde lobbyisterne - også denne gang - en sand fest. Foto: Polfoto.

Lobbyismen forsvares på Folkemødet

Folkemødet på Bornholm er et mekka for lobbyister. Netværk bliver plejet og udbygget - fadøl køber visitkort. Men lobbyisterne er her også for at overtale en større gruppe omkring et overordnet emne: deres eget fag.

 lobbyisme

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

I en baggård ved Kirkepladsen, afsides fra Folkemødets største menneskemasser, holder Dansk Industri til. Selvom regn truer, er der idyl i luften fredag formiddag. Beliggenheden er helt perfekt; der er fred til uofficielle møder, men også indbydende for gæster, der bevidst har bevæget sig væk fra havnen. Brancheorganisationen har inviteret til en oplysende debat om lobbyisme. Hvad er lobbyisme? Hvad laver lobbyister? Hvor meget lytter politikerne til dem?

- Lobbyisme er i virkeligheden flere hundrede år gammel, konstaterer Lars Nielsen, direktør for public affairs i Primetime Kommunikation, overfor de fremmødte og fortsætter i den højstemte stil:

- Det er et grundvilkår i demokratiet.

Inden han og de andre deltagere gik på, bad moderator Peter Mogensen publikum om at række hånden i vejret, hvis de opfatter lobbyisme positivt. De fleste hænder ryger op. Godt udgangspunkt, der overrasker arrangørerne.

“Jeg er da også inviteret til en middag i aften, jeg ikke selv skal betale for. Det foregår overalt på øen.”

En time senere - efter lobbyisternes salgstale for deres job og politikernes forsvar af lobbybrug - får publikum samme opgave. Som en bølge ryger lidt flere hænder i vejret. Kortlægningen af lobbyismens væsen har ikke skræmt den civile pøbel, og Dansk Industris branchedirektør Henriette Søltoft er ét stort smil.

Indirekte lobbyisme

Men hvorfor egentlig indvie folk i den verden? Hvorfor fortælle dem, hvordan de påvirker beslutninger? Lobbyisme har en klang af jagt på magt, hvor alle kneb gælder. Det er i hvert fald aktørernes oplevelse.

Lars Nielsen vil aflive myter. I fællesskab vil de fortælle den gode historie om lobbyisme. Lars Nielsen er ikke alene om at kalde det et grundvilkår i demokratiet. Lobbyisterne og deres kunder vil påvirke folkets opfattelse af arbejdet.

Er det ikke lobbyarbejde?

- Jo, det er det jo indirekte, reflekterer Lars Nielsen, og Henriette Søltoft er langt henad vejen enig.

- Men hele Folkemødet er lobbyarbejde, siger hun.

Ja, Folkemødet er en suppe kogt på lobby-bouillon. Netværkspleje over øl, debatter, dyre middage og i lokaler uden vinduer er et omdrejningspunkt for mange deltagere – i større og mindre grad. Lovforlig bliver ikke indgået, men adressekartoteket får tilføjet et par numre. Visitkort skifter hænder, og de gamle kunder får slukket tørsten med en gin og tonic.

Men en mere overordnet ting skal også plejes. Deres fællesnævner: Deres arbejde. Lobbyisterne lobbyer for lobbyisme. Så bliver det vist ikke mere meta.

Korruption?

Videre til næste. For der er ikke så få arrangementer om lobbyisme. Der er de direkte, hvor der ikke er nogen tvivl om, hvad agendaen er: Nu vil vi fortælle jer, hvad lobbyisme er. Og så er der de indirekte, hvor man kan se lobbyismen i aktion.

I den anden ende af pladsen, væk fra Kirkepladsen, forbi havnen, i mere borgerlige omgivelser, er brancheforeningen Grakom vært for et arrangement, der har nøjagtig samme formål. Den mørke himmel er begyndt at udgyde regndråber. Som med vejret er de ikke lige så heldige med deres publikum, som Dansk Industri var.

- Er det ikke bare institutionaliseret korruption? spørger en tilhører halvvejs inde. Folketingsmedlemmet Jeppe Jakobsen (DF) og de to deltagende lobbyister udveksler kort blikke, inden Thomas Torp, direktør i Grakom, tager ordet. Han lader sig ikke ryste. Det er jo netop det, han har gjort i 15-20 år: overbevist en anden part med saglige argumenter og en sjat interesser.

Angrebet bliver roligt og elegant fejet af banen. Danmark er jo verdens mindst korrupte land, og lobbyisme er i øvrigt et grundvilkår i demokratiet. Dér var den igen.

Anerkendt med tiden

Lobbyisme er et barn af politik. Et uægte barn. For oprindelig for et par hundrede år siden foregik det netop bag lukkede døre til møder, der ikke blev registreret i nogen kalender. Men med tiden blev lobbyisme anerkendt som et erhverv, der forsøger at påvirke lovgivende forsamlinger. Anerkendt, fordi lobbyisterne taler private aktørers sag, ligesom de samtidig har en oplysende funktion overfor landets politikere.

På Folkemødet er det også politikernes forklaring på deres brug af lobbyister. Jeppe Jakobsen blev beredskabsordfører uden den store viden om det danske brandvæsen. Derfor opfatter han møderne med interesseorganisationer som efteruddannelse, præcis som Josephine Fock (ALT) beskrev det tidligere på dagen hos Dansk Industri, hvor Magnus Heunicke (S) og Morten Løkkegaard (V) havde samme pointe.

Det er svært for lobbyisterne ikke at være godt tilfredse med politikernes opbakning og overordnede billigelse af lobbyismens væsen. Men med det antal møder, politikere har med lobbyister, er det vel også kun i de folkevalgtes interesse at give lobbyarbejdet det blå stempel.

Også gratis middage

Fredagens sidste arrangement om lobbyisme foregår ombord på Aarhus Universitets skib. Regnen har taget til, og mens den trommer på skibets solide teltdug, får de tilhørende også et forskningsperspektiv på lobbyisme. To forskere, Anne Binderkrantz og Peter Munk Christiansen, fra netop Aarhus Universitet fremlægger data og undersøgelser, hvorefter Lasse Quvang, kandidatstuderende i statskundskab og formand for DSU, præsenterer sit næsten færdige speciale om Folkemødet. Bagefter står tre lobbyister – Lars Nielsen fra Primetime er igen til stede – klar til at forsvare undersøgelsen.

Men de stikker også lunser af ærlighed. Måske fordi det giver deres idylliske tale for lobbyismen troværdighed.

- Jeg er da også inviteret til en middag i aften, jeg ikke selv skal betale for. Det foregår overalt på øen, fortæller Leif Nielsen, der i sit virke som kommunikationsdirektør for Landbrug & Fødevarer både lobbyer for sin arbejdsplads og bliver gjort kur til af eksterne lobbyister.

Lars Nielsen tilføjer, at den uformelle verden er mere interessant og relevant end de møder, der står i kalenderen. Som han selv nævnte, bliver love ikke til på Folkemødet, men det er på Allinges legendariske bar Gæstgiveren, han får kunder. Det er til Landbrug & Fødevarers eget modeshow, at bånd bliver knyttet til ministre. Er det udemokratisk? Underminerer det den officielle rute, høringssvar til lovforslag er? Det mener lobbyisterne ikke. De mener, at deres arbejde er en demokratisk grundsten, et oplysende supplement til høringssvar.

Og det var deres agenda på Folkemødet.

Kommunikation

Politikerliv


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57