Det skal være lettere for sygeplejersker fra lande uden for Europa at få arbejde på danske sygehuse, hvor der i øjeblikket er mangel på personale.

Regeringen og Danske Regioner er torsdag blevet enige om, at der ikke længere skal være krav om en bestået sprogprøve, så sygeplejersker fra tredjelande sidestilles med ansøgere fra EU-lande.

Det er et af en række tiltag i en samlet akutplan, som skal lette presset på sygehusene og få nedbragt ventelisterne.

- Flere af vores sygehuse står i en svær situation, og vi skal have dem tilbage på rette spor, så patienterne hurtigere kan blive behandlet, og vi letter presset på sundhedspersonalet, siger indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en pressemeddelelse.

- Og med akutplanen til to mia. kr. har vi en klar køreplan for, hvordan det helt konkret skal lykkes.

- Akutplanen består af en række initiativer, som tilsammen skal bidrage til, at situationen på vores sygehuse inden for en kort årrække bliver mærkbart bedre, tilføjer hun.

Flere ansatte skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter

Akutplanen skal sikre, at ventelisterne på sygehusene, der er vokset blandt andet efter coronapandemien og en sygeplejerskestrejke, skal nedbringes inden udgangen af 2024. Ventetiderne skal da være tilbage på niveauet før covid-19-pandemien.

Samtidig skal produktiviteten løftes på sygehusene, så den samlede "kirurgiske aktivitet" i gennemsnit i 2023 skal være tre procent højere end i 2022.

Overholdelsen af udredningsretten skal i løbet af 2023 være tilbage på niveauet før 2019.

Formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) fremhæver, at planen skal nedbringe ventetiden for patienterne. Det skal blandt andet ske ved at sikre, at der er nok personale til at tage sig af dem.

Flere ansatte på hospitalerne skal tage del i aften-, natte- og weekendvagter. Også på afdelinger, hvor man ikke har vagtarbejde i dag.

I alle regioner skal nyansatte i relevante faggrupper som udgangspunkt være en del af vagtarbejdet. Samtidig skal allerede ansatte også i højere grad deltage.

- Vi vil blandt andet fortsætte arbejdet med en mere fair fordeling af vagterne blandt medarbejderne. Det er vigtigt for den vej, vi gerne vil i vores sundhedsvæsen, siger Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Brug for at se på hele sundhedsvæsenet

Sygeplejerskerne og andre sundhedsfaglige på sygehusene skal også bruge mere af deres arbejdstid på direkte tid med patienterne.

Derfor skal deres administrative arbejde begrænses, ligesom udviklings- og forskningsarbejde i en periode kan vige for klinisk arbejde, lyder det i aftalen.

Til gengæld er der også sat penge af til at honorere overarbejde, som kan være med til at nedbringe ventelisterne.

Også kommunerne er taget i ed på flere af planens initiativer.

- I kommunerne er vi klar til handling og til at tage ansvar, siger formand for KL Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

- For hvis vi skal løse problemerne – både på kort og lang sigt – er der brug for at se på hele sundhedsvæsenet på én gang, så flere patienter for eksempel kan få støtte og behandling derhjemme eller på en kommunal plads frem for at skulle optage senge på sygehusene.