Kommunen.dk
MENU

Lejesoldat for flertallets mening

Kommunikatøren skal formidle de vedtagne beslutninger, ikke kritisere dem. 

Lejesoldat for flertallets mening

Kommunikatøren skal formidle de vedtagne beslutninger, ikke kritisere dem. 

”I bund og grund er man jo lejesoldat for den mening, der er flertallets,” siger kommunikationsmedarbejder Lasse Krogh Bohse fra Vallensbæk Kommune. 

I februar måned kom han og hans kolleger under beskydning, da kommunebladet Vallensbæk Nu blev kritiseret for at være propaganda for den siddende borgmester. 

Men det er ikke kommunikationsafdelingens opgave at fremhæve problemer ved de vedtagne beslutninger, fastholder han: 

”Vi har en arbejdsgiver, der har fastlagt budskabet. Vores job består i at lave den bedst mulige formidling af de beslutninger, det politiske flertal har truffet.”

Hvordan undgår I at være politiske? 

”Vi prøver at holde os ude af de politiske dagsordener. Man kan ret hurtigt vurdere, om vi formidler en beslutning, og om det er konservative synspunkter. Hvis det er ovre i det politiske felt, holder vi os langt væk. Hvis budskabet er, at ”K vil have god velfærd i skolerne,” så må jeg sige, at nej tak, det kan jeg ikke, det er en sag for den konservative pressetjeneste. Men i det øjeblik, der er truffet en beslutning, så formidler jeg den.”

Kan du godt sige nej til en opgave fra borgmesteren, der jo er din chef? 

”Ja det kan jeg godt. Men der er lige den ekstra dimension, at en borgmester har en særlig rolle som daglig leder. Derfor er vi jo ude at promovere ham og vise, at han klipper en rød snor over og den slags. Borgmestereffekten er jo en realitet, som altid vil være der, for han vil automatisk få opmærksomhed. Det ved jeg ikke, hvordan man skal undgå.”

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR