Trods rekordhøj dansk beskæftigelse vil regeringen og en nedsat ekspertgruppe lave den største reform hidtil af indsatsen for at få endnu flere i job.

Samtidigt skal der skæres ned på det rekordhøje antal ansatte på landets jobcentre - et område, hvor Danmark er et af de lande, der bruger allerflest penge. Antallet af samtaler i kommuner og a-kasser skal reduceres med 500.000 ifølge et skøn. Det betyder blandt andet, at der ventes 3.500 færre sagsbehandlere.

En ekspertgruppe har brugt et år på at granske indsatsen for at få borgere i job og spare milliarder.

Arbejdet med at få flere danskere i arbejde bør gentænkes, lød det fra ekspertgruppen mandag.

Jobcentrene skal væk. Og med færre regler og sanktioner skal borgere med komplekse problemer som udgangspunkt ikke længere straffes. Halvdelen af reglerne i beskæftigelsesindsatsen skal afskaffes, og ni ud af ti sanktioner skal fjernes.

- Som tiden er gået, er der kommet flere og flere målgrupper, regler og særregler til, siger professor i økonomi Claus Thustrup Kreiner, formand for ekspertgruppen.

Staten bruger 11,5 mia. kr. årligt - et af de dyreste systemer i verden. Derfor vil regeringen spare tre mia. kr. årligt på indsatsen fra 2030.

En af de overordnede anbefalinger er, at 13 målgrupper i beskæftigelsessystemet skal nedbringes til fem.

- Vi har opbygget en detailstyret beskæftigelsesindsats, hvor folk jages. Med krav om, hvad borgere og sagsbehandlere kan og skal gøre i alle mulige situationer.

- Det gør systemet komplekst og uigennemskueligt, og det skaber utilfredshed, at man bliver umyndiggjort, siger Claus Thustrup Kreiner.

Gruppen lægger op til besparelser på jobafklaringsforløbene, mens ressourceforløbene skal afskaffes. De sidste er især for borgere med komplekse problemer, mens jobafklaringsforløb er for dem med reel sygdom.

Kommuner og a-kasser skal have bedre mulighed for at give frihed til de borgere, som kan og vil klare sig selv. Forventningen er en lille positiv virkning på beskæftigelsen på 500 borgere i 2030.

Ekspertgruppen lægger desuden op til at nedlægge jobcentrene, og det bør være op til kommunerne selv at organisere indsatsen.

Den rekordhøje danske beskæftigelse er netop grunden til reformens indhold ifølge professor i økonomi Michael Rosholm, der er formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Vi har valgt at gå til det, som vi har, hvor det er en stor reform for borgere, der er længere væk fra jobmarkedet, siger han.

DI’s arbejdsmarkedschef, Steen Nielsen, mener, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre er centralt i beskæftigelsesindsatsen for at hjælpe ledige i job.

- Beskæftigelsesindsatsen er stadig vigtig for at hjælpe den lille andel, som ikke selv finder job, fordi de skal ud og finde deres første job som nyuddannede, eller fordi de mangler kvalifikationer, motivation, eller har andre udfordringer, siger Steen Nielsen.

Fagforeninger og A-kasser samt andre med beskæftigelsesindsatser er ikke begejstrede for udspillet.

Ifølge fagforbundet 3F’s forbundssekretær, Søren Heisel, er der brug for det stik modsatte.

- Vi har et utroligt stærkt arbejdsmarked, hvor ledige lynhurtigt kan opkvalificere sig til de nye job i virksomhederne. Det er useriøst og ekstrem kortsigtet at skære denne del af beskæftigelsesindsatsen væk, fordi der er behov for et økonomisk quickfix.

Også KL er bekymret for regeringens mål om at spare tre mia. kr. 

- Man skal passe på ikke at høste, før man har sået. Der er lang vej til reelle forandringer, siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Peter Rahbæk Juel (S).