Ledernes nye stemme i BUPL

Tillykke med udnævnelsen. Har du fået armene ned?

Næsten ikke. Det er jo en fantastisk tillidserklæring at få.

Hvilke stærke sider kan du så trække på som ny formand? Hvad med de mindre stærke? 

Jeg er en ret god strateg med forståelse for, hvor man skal lægge sine kræfter for at få mest ud af dem. Så sørger jeg også for at inddrage mine medarbejdere. På den anden side har jeg skullet arbejde med min tålmodighed. Jeg har en tendens til lidt hurtigt at tænke, at det var så det, og nu skal vi se at komme videre. Men det problem er heldigvis blevet mindre med årene. 

Som formand skal du nok forholde dig til, at du blev valgt med et ret marginalt flertal. Hvad gør den nye overhund så for at samle flokken? 

Nu har Ole (formandskandidat Ole Nielsen, red.) og jeg brugt en del tid sammen derude, og vi er fagpolitisk set ret enige om tingene. Ligesom vi også var enige om, at vi ville respektere resultatet, uanset hvem af os blev valgt. Men lige så snart jeg er løst fra Albertslund Kommune, så handler det da om at komme ud i landet igen og møde folk.

Du skal sørge for at være en visionær formand, siger du selv? 

Visioner er der jo mange af som ledernes talsmand. Ikke mindst skal  skal hele ledersagen op på dagsordenen i velfærdsinstitutioner. Der har jeg så en modpart i for eksempel Thyra Frank og Liberal Alliance, der taler om nedskæringer på de såkaldte kolde hænder.

Du tiltræder en nyoprettet stilling. Hvorfor var det i grunden, den kom?

Jeg mener, det handler om, at BUPL i sin tid er grundlagt som den gammeldags fagforening – en kampinstitution, om man så må sige – hvor arbejdere og ledere var på hver deres side i en kamp om arbejdsrettigheder. Men professionen er kommet i højsædet de sidste 15 år, og i dag skal vi jo også repræsentere ledere. 

Kan du huske alle fire vers af ’Når jeg ser et rødt flag smælde’? 

Nej. I sin tid plejede min mand faktisk at synge hele sangen som vuggevise for vores børn. Men jeg kan nu kun huske det første vers. mok