Lavtuddannede unge giver bekymring

I de fem kommuner med flest lavtuddannede unge har blot to ud af tre en højere uddannelse end folkeskolen. Tallene er alvorligt læsestof, mener forsker.

statistik

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Uddannede borgere giver flere skattekroner i kommunekasserne og mindsker risikoen for ledighed. Derfor er situationen alvorlig for kommuner som Læsø, Lolland og Ishøj. Omkring en tredjedel af deres indbyggere i alderen 20 til 29 år har ingen anden uddannelse end folkeskolen og er heller ikke påbegyndt yderligere uddannelse.

”Jeg ser det som meget store tal,” siger Eskil Heinesen, forskningsleder i AKF, Anvendt Kommunalforskning.

Og det kan blive problematisk: ”Det er alvorligt i den forstand, at det påvirker sandsynligheden for at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger han.

På Lolland er det 34 procent, der kun har folkeskolen som ballast til arbejdsmarkedet.

”Det er noget, som vi ser på med stor bekymring,” fortæller arbejdsmarkedschef Carsten Høj Hansen.

En del af årsagen er, at mange unge forlader Lolland for at uddanne sig og ikke vender tilbage. Kommunen forsøger blandt andet at mindske problemet med en ansat, der hurtigt tager kontakt til dem, som falder fra en uddannelse. Desuden arbejder kommunen nu på at flytte jobcentret hen til kommunens store uddannelsesinstitution for at knytte tættere bånd.

Langt hen ad vejen sidder kommuner med mange lavtuddannede i saksen. Forældrenes uddannelse spiller nemlig væsentligt ind på børnenes uddannelsesniveau, og den sociale arv gør det svært at bryde den negative spiral for de berørte kommuner, fortæller Eskil Heinesen. 

En del af løsningen kan være en ekstra indsats for at inkludere svage elever i folkeskolen.

HR & uddannelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet