Da de “vanskeligt stillede kommuner” på augusts næstsidste dag fik fordelt 619 mio. kr. i særtilskud fra Indenrigsministeriet, var en fjerdedel af millionerne ikke reelt i spil for de 50 ansøgerkommuner. 162 mio. kr. var forhåndsreserveret til tre kommuner, som i forlængelse af sidste års særtilskudsfordeling havde indgået udviklingspartnerskaber med tilhørende flerårige tilskud.

32 af de 50 kommuner, der selv mente sig vanskeligt stillede, fik ingenting, og særligt vanskeligt stillede var de nok heller ikke alle sammen. Eksempelvis havde Viborg søgt, udelukkende fordi kommunen ikke blev fuldt kompenseret for at have taget mod flere fordrevne ukrainere, end den var nødt til.

Af de 18 kommuner, der fik særtilskud, tegnede tre sig alene for over 40 pct. af den samlede sum. 195 mio. kr. til Lolland, 60 mio. kr. til Langeland og 8 mio. kr. til Læsø, i alt 263 mio kr. og dermed 101 mio. kr. mere, end de tre havde fået lovning på forlods.

De tre kommuner blev i forbindelse med sidste års fordeling af særtilskud tilbudt et flerårigt udviklingspartnerskab med Indenrigsministeriet, og aftalerne herom faldt på plads lige før sommerferien. De sikrer hver af kommunerne fire år med årlige særtilskud på 120 mio. kr. til Lolland, 37 mio. kr. til Langeland og 5 mio. kr. til Læsø. Med mulighed for at søge yderligere beløb, hvilket alle tre har gjort og fået.

I år lagde fire kommuner billet ind på et udviklingspartnerskab: Morsø, Lemvig, Odsherred og Dragør. 

Her trak Morsø det længste strå og er som eneste kommune i år blevet tilbudt en forhandling om et fireårigt forløb med tilhørende sikkerhed for særtilskud gældende fra fordelingsrunden næste år.

- Vi starter hvert år med et stort underskud, siger kommunaldirektør Rikke Würtz og forklarer, at når man så skal i gang med at finde besparelser, vil det være rart at kunne nøjes med at finde dem i det omfang, der faktisk ender med at blive brug for dem.

139 mio. kr. søgt, 40 mio. kr. givet

Morsø havde i år søgt 139 mio. kr. i særtilskud og endte med at få 40 mio. kr. I ansøgningen havde man beskrevet kommunens driftsøkonomi som “voldsomt ude af balance”.

- Vi har haft Komponent til at gennemgå fagområderne, så det, vi har brug for fra Indenrigsministeriet, er, at vi får ro på vores vilkår, siger Rikke Würtz.

Komponent er kommunernes fælles udviklingscenter, en forening, der hjælper med “at finde nye veje til sammenhængende og fremtidssikrede indsatser”, skriver foreningen selv på sin hjemmeside. På Mors er det sket ved at analysere, tilpasse og justere udgifter på de store velfærdsområder, så blandt andet “væksten på det specialiserede socialområde er stagnerende”, som det hedder i kommunens ansøgning om særtilskud.

Men kommunen har også “behov for viden om det samlede indtægtsgrundlag over en længere horisont for at kunne udarbejde en langsigtet udviklingsstrategi og samtidig opnå et landsgennemsnitligt velfærdsniveau”, hedder det om ønsket om et udviklingspartnerskab. Det peges også på, at det “vil give vished om særtilskuddets størrelse i en årrække og dermed være et godt grundlag for tilpasning”.

Gerne input, men økonomisk sikkerhed først

Eller med Rikke Würtz’ ord:

- Vi vil også gerne have input, men først og fremmest har vi brug for sikkerhed i økonomien. Særtilskud gives for ét år, et udviklingspartnerskab rækker fire år frem, siger hun og tilføjer at det også ville være rart med luft til langvarige investeringer.

Præcis dette var også begrundelsen fra daværende indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S), da der sidste år blev åbnet for tre udviklingspartnerskaber. “Rum til mere langsigtede investeringer i tiltag, der kan forbedre kommunens situation”, sagde han.

Hos en af de tre kommuner, Langeland, er kommunaldirektør Jani Hansen helt enig i både midlet og målet: at have ro på til at nå frem til en strukturel forbedring, der gør vilkårene bedre på længere sigt. Men også for hende er det sikkerheden for særtilskuddet nogle år frem, der umiddelbart tæller mest:

- Det er godt at vide, hvad vi har, siger hun.

“Risikoen er jo, at man ikke får noget”

Derfor har Langeland også stort set siden kommunens dannelse i 2007 forsøgt at indgå lignende aftaler om udviklingspartnerskaber. Før den nuværende var den seneste i 2016-2018, men så tog KV17 og udligningsreformen scenen, så det først lykkedes med en ny sidste år med 37 mio. kr. årligt i hvert af de fire år 2022-2025. Alligevel søgte Langeland i år om 55 mio. kr. mere og fik 23 mio. kr. oveni de 37 mio. kr.

Giver det så mening med et udviklingspartnerskab, hvis beløbet alligevel ikke er højt nok?

- Vi har en god dialog om det, og på et tidspunkt må man jo enes om et beløb.

Men man kunne jo også bare søge på lige fod med alle andre?

- Så er risikoen jo at man ikke får noget, svarer Jani Hansen.

Ikke en ønskesituation

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) har stor respekt for, at nogle kommuner har behov for en særordning.

Foto: Timo Battefeld/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Den risiko ramte Sønderborg med fuld kraft i dette års fordeling af særtilskud. Ønsket beløb: 125 mio. kr., tildelt beløb: nul. Det ansøgte beløb var pænt under det beløb, der på forhånd var afsat til de tre aftalekommuner Lolland, Langeland og Læsø og altså ude af spil for de øvrige ansøgere.

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) er på ingen måde tilfreds med sit nul, men lige det med forhåndsaftalerne har han ingen problemer med.

- Jeg har stor respekt for, at nogle kommuner har behov for en særordning, siger han.

- Ingen ønsker sig i den situation, de er i. Det er ikke det, der generer mig. Det, der generer mig, er, at det ikke ubetinget er de kommuner med stærke demografiske udfordringer, der har fået, siger Erik Lauritzen.