Læger tjekker kun få børn ved mistanke om vold
Læger tjekker kun få børn ved mistanke om vold

Hvis en voksen i Danmark bliver overfaldet i byen eller udsat for vold derhjemme og melder episoden til politiet, vil offeret i de fleste tilfælde blive tilbudt en undersøgelse hos en læge.
Anderledes ser det ud for børnene. Når der er mistanke om, at et barn har været udsat for vold, er der en meget lille sandsynlighed for, at barnets skader bliver dokumenteret af en læge.
Det viser en ny rapport fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Retsmedicinske undersøgelser bruges i politiets efterforskning og som en del af bevisførelsen i retssager. Derfor bør børnene systematisk tilbydes en sådan undersøgelse, mener professor Jytte Banner, der er en af forskerne bag studiet.
- Det betyder for børnene, at de bliver sidestillet med voksne, som også anmelder vold, og hvor man langt hyppigere lader en anmeldelse følge af en retsmedicinsk eller lægelige undersøgelse, siger hun.
- Derudover viser det, at man tager barnet alvorligt, når det er kommet dertil, at det fortæller om volden, eller nogle opdager, at det foregår.
Mangel på retningslinjer
3,8 pct. af de børn, som politiet formoder har været udsat for vold af en nær relation, bliver undersøgt af en læge, mens det blot er 2,3 pct., som bliver tjekket specifikt af en retsmediciner.
Der er i dag ingen retningslinjer for, hvilke børn der skal forbi en retsmediciner. Det er noget, som politiet tager stilling til, fortæller vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi.
Han har medvirket i projektet som repræsentant for politiet sammen med Retsmedicinsk Institut og Børnehus Hovedstaden.
- Praksis har ikke været sådan. Vi har afhørt børnene, og hvis der har været omstændigheder, der godtgjorde det, har vi bestilt en såkaldt fuld personundersøgelse af dem.
- De er meget omfattende, og det har været meget få tilfælde, siger han.
I projektet har over 200 børn systematisk fået en retsmedicinsk undersøgelse. Politiet havde mistanke om, at børnene havde været udsat for vold, og hos over 25 pct. af børnene fandt lægerne fysiske tegn på vold.
Vigtigt med tidlig indsats
Spørger man formanden for Dansk Selskab for Retsmedicin, Lene Warner Thorup Boel, ville en mere systematisk brug af retsmedicinske undersøgelser ved mistanke om vold mod børn være en rigtig god idé.
Hun er også professor ved Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet.
- Vi ser barnet efter fra top til tå for at se, om der er følger efter vold. Det kan være frisk vold eller tegn på tidligere vold i form af ar. Vi har erfaring med og kriterier til at vurdere, om det kan være følger efter almindelig leg og tummel, eller om det er mere og anderledes end det, forklarer hun.
Ifølge professor Jytte Banner er det afgørende så tidligt som muligt at finde de børn, der er ofre for vold.
Og det kan netop de retsmedicinske tjek hjælpe til.
- Det vigtige i det større billede er, at man kan yde en tidlig indsats, fordi man ved, at mennesker, der har været udsat for vold som børn, klarer sig dårligt på stort set alle parametre i voksenlivet.
- Både sundheds- og uddannelsesmæssigt og psykisk, siger hun.
Vold mod børn
I 2022 er det 25 år siden, at revselsesretten blev ophævet i Danmark. Alligevel viser undersøgelser, at op mod hvert femte barn oplever vold i hjemmet, og at 5 pct. af børn og unge mellem 7-18 år har været udsat for grov vold.
Vold og omsorgssvigt hos børn kan forårsage både fysiske og psykiske følger, der kan præge dem resten af livet.
Børn, der vokser op med vold, har dårligere trivsel i skolen, klarer sig fagligt dårligere og har 64 procent større risiko for at udvikle posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) sammenlignet med andre børn.
Kilder: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet, Oldrup et al. 2016, Børns Vilkår, Lyk-Jensen et al. 2017.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























