Den brede SVM-regering varslede i sit regeringsgrundlag 11 kommissioner, udvalg og arbejdsgrupper som svar på en række udfordringer, som samfundet står overfor.

Kun tre af dem er indtil nu blevet ført ud i livet. Det viser en optælling foretaget af Berlingske på baggrund af en række svar fra de relevante ministerier.

Regeringen fik efter valget kritik for at bruge udvalgene som "syltekrukker". At de bebudede udvalg, kommissioner og arbejdsgrupper ikke er ført ud i livet, får oppositionen til at skærpe den kritik.

- Jeg synes, at man som politiker skal følge de ting til dørs, som man siger, man vil, siger Susie Jessen, der er Danmarksdemokraternes politiske ordfører, til Berlingske.

- Og når der står en regering, der siger, at den vil lave et nyt ministerium for national sikkerhed uden at gøre det, så bilder man jo sine vælgere alle mulige ting ind. Det bryder jeg mig ikke om.

Landbrug for offentlighedslov mangler

Ifølge Berlingske var det ved regeringsgrundlagets præsentation Susie Jessens opfattelse, at der var for mange kommissioner.

De tre kommissioner, der er blevet ført ud i livet, gælder strukturkommissionen, kommissionen for det gode børne- og ungdomsliv og et ekspertudvalg om ny struktur for busbetjening i Danmark.

På listen over dem, der ikke er blevet ført ud i livet, står der ifølge Berlingske blandt andet et partnerskab om dansk landbrug samt et sagkyndigt udvalg om en ny offentlighedslov.

Langtidslagrede "syltekrukker"

I oppositionen mener Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og De Konservative derfor, at regeringen bekvemt har placeret en række emner i langtidslagrede "syltekrukker".

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, tager oppositionens kritik med ro. Han henviser til, at regeringen på under et år har indgået 39 politiske aftaler.

- Der er fortsat tre år til, at der skal være folketingsvalg, skriver den politiske ordfører i et svar til Berlingske.

Gamle aftaler giver tidspres

Men ifølge politisk kommentator Hans Engell er livet for flertalsregeringen ikke så let, som det kunne synes.

- Regeringens allerstørste problem er tidspres, og at de samtidig oveni ikke kan gennemføre det, de gerne vil, fordi de er bundet op af gamle aftaler på kryds og tværs, siger han til Ritzau.

- Tiden går stærkt. Og når man vælger at lægge en række områder over i nye kommissioner og udvalg, så tager det jo typisk et år eller to, før der kommer et udspil.

Engell peger på, at der samtidig hele tiden er kommet en masse store og uforudsete udenrigspolitiske problemer med eksplosiv kraft som lige nu konflikten i Mellemøsten og øgede terrortrusler.

- Så regeringen risikerer, at den ikke når at gennemføre de reformer og omlægninger, som den lovede i sit regeringsgrundlag. Lige pludselig kommer der også oven i et valg til EU-Parlamentet næste år og valg til kommuner og regioner i 2025.

- Det er også rigtigt, som Rabjerg siger, at regeringen har lavet mange aftaler og forlig. Men for eksempel de 143 milliarder til forsvaret er jo kun en rammeaftale, som først nu skal forhandles på plads i en stribe delaftaler.