Kunst og kultur skal bidrage til at løse tidens store udfordringer, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Så pompøst lyder regeringen og kulturminister Jakob Engel-Schmidts (M) ambition. 

Noget af en mundfuld for kulturområdet vil nogen mene, men i Horsens Kommune er man i fuld gang med opgaven. 

- Kultur er ikke bare flødeskum på lagkagen. Det er også rugbrød, og det er på tide, at vi tager kulturen og dets potentiale alvorligt, siger Andreas Boesen (S), formand for Kulturudvalget. 

I Horsens skal et nyt værktøj skabe en bedre og mere nuanceret indsigt i, hvordan kulturen kan bidrage. 

I korte træk er det et evalueringsværktøj, som alle kommunale institutioner og festivaler skal udfylde. Værktøjet skal give et bedre overblik over hver enkelt institution og projektets kerneformål.  

Netop udvikling af kulturen er helt centralt i Horsens. De høje ambitioner, sætter krav til nytænkning, nye metoder og nye formater. 

Men det er ikke nok kun at kende til de kvantitative tal. Hvor mange besøgende museet har haft, skal følges op med hvilken betydning besøget havde for den besøgende. Hvor mange udlån biblioteket havde, skal følges op med hvilken betydning de udlån havde for låneren. 

Selvom nogle måske synes det lugter lidt af instrumentalisering af kulturen, mener Lasse Schuleit dog, at kulturen stadig skal fungere på kulturens egne præmisser.

- Der skal både være plads til, at vi dykker ned i kulturen på dens egne præmisser, hvor kulturen er kultur og ikke et instrument for at nå noget andet. Men kunsten må heller ikke være en ø uden nogen forbindelse til resten af den kommunale verden, siger han.  

Mere end bare besøgstal

Andreas Boesen er selv vokset op i byen og har oplevet, hvordan kulturområdet har været en vigtig faktor i at forvandle Horsens’ image fra fængselsby til store stadionkoncerter med Bruce Springsteen, Rolling Stones, AC/DC og Bob Dylan. 

Megakoncerterne er dog kun en del af byens kultursatsning. 

- Det skal gerne være en buffet, hvor der er noget for alle, fortæller Andreas Boesen (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget om de små og lokale kulturindsatser, man har igangsat. 

Men det har ikke altid været lige til at måle og dokumentere de gavnlige effekter af kulturen. Det kræver et bedre indblik i både de kvalitative og kvantitative elementer i de kommunale kulturtilbud, samt at kunne vise de steder, hvor kulturen er med til at bidrage til løsning af andre vigtige dagsordener. 

Modsat de traditionelle områder som kernevelfærd, hvor man kan måle effekten af hvert eneste tiltag på sundhed, i folkeskole eller på ældreplejen, har man kun en begrænset viden om kulturindsatserne, fortæller han. 

I stedet er man ofte endt med at gøre indsatser op på antallet af besøgende eller deltagere, sammenlignet med hvor meget det har kostet, men det giver kun et meget begrænset indtryk, siger Andreas Boesen. 

For kultur er mere end bare besøgstal, og de indsigter skal frem i lyset. Og hvis man skal blive i buffet-metaforen, vil man nu vise, at kultur ikke kun er sukker på toppen, men også hører til de sunde, opbyggelige ingredienser. 

- Vi har fx set klare sundhedsmæssige gevinster for deltagerne i vores lungekor, fordi korsang er et yderst effektivt tiltag for KOL-patienter, siger Andreas Boesen. 

Her er det afgørende for egenbetaling, om initiativerne kategoriseres som sundhedstiltag eller kulturindslag. Andreas Boesen opfordrer derfor til at gentænke kulturens rolle i de traditionelle kerneområder i kommunalforvaltningen. 

- Kulturen har klart vist sig at kunne mere, end vi hidtil har kunnet fremvise. Vi har som medlemmer af kulturudvalget nok også været for dårlige til at italesætte det potentiale. Med det nye værktøj får vi et nyt sprog til at tage den samtale i byrådet, siger Andreas Boesen. 

Skal turde at fejle 

Den nye metode kommer i forlængelse af en kulturstrategi, som blev vedtaget i slutningen 2023. Her var en af ambitionerne, at kulturen skulle bruges “som medspiller til at fremme sundhed og trivsel, den grønne omstilling og andre aktuelle samfundsudfordringer”.

Værktøjets første del er en grundlæggende kortlægning for at skabe et samlet overblik over institutionernes og festivalernes formål, profiler, potentialer, målgrupper, geografiske spredning, m.v. Ved at kortlægge kulturen i kommunen og lægge diagrammerne ovenpå hinanden, afslører man eventuelle huller i forhold til den samlende ambition og aktuelle udbud. 

Den anden del er et udviklings- og evalueringsværktøj, der med hjælp af 16 indikatorer sikrer, at nye indsatsområder og projekter planlægges og evalueres ud fra kulturstrategiens temaer og bæredygtighedsmål.

De forskellige aktører anvender basis-mappingen til at få et overblik over deres nuværende tilbud og potentialer, hvorefter de med det årlige værktøj kan beskrive konkrete aktiviteter og fastsætte formål, ønskede effekter på både individ- og lokalsamfundsniveau samt strategiske fokusområder. 

- Vi kan sagtens sætte nogle succeskriterier, men derefter må vi også sætte os ned og finde ud af, hvordan vi når derhen. Og hvis vi skal det, har vi brug for mere viden om vores indsatser, siger Lasse Schuleit.  

I Horsens Kommune er kulturområdet lagt sammen med børn- og ungeområdet. Det har hjulpet til et stærkere samspil mellem de to områder, og Lasse Schuleit nævner som eksempel, hvordan et kreativt musikfag i folkeskole har givet skoletrætte unge tiltrængte succesoplevelser. 

Men når opmærksomhed på potentielle gevinster og samklang udvides til tal på indsatserne, stiller det krav – både til de lokale kulturinstitutioner og til kommunen selv. 

- Vi skal selvfølgelig læne os op ad forskning, erfaring og andre projekter, men vi skal turde påstå noget og turde sætte målsætninger. Vi skal turde at sætte røven i klaskehøjde og potentielt at fejle, for det er på den måde, at vi kan lære på, siger Lasse Schuleit. 

Også til udvikling

Lasse Schuleit oplever stor interesse for projektet. Således er den nye tilgang blevet omtalt i flere medier, ligesom andre kommuner har taget kontakt, fordi de også gerne vil tage redskabet i brug.

Også kommunens kulturinstitutioner tager godt imod de nye toner fra kommunen. 

- Der er stor interesse for at være med, men det er også et spørgsmål om begrænsede ressourcer. Fx ringede en leder af en kulturinstitution, og sagde at hun og hendes to medarbejdere enormt gerne ville være med. Det er begrænset, hvor meget tid, man så kan sætte af til det her som en ekstra opgave oven i alt det andet, siger Lasse Schuleit. 

Metoden kan imidlertid også virke som et udviklingssværktøj, der kan hjælpe institutionerne til selv at blive skarpe på egne styrker og svagheder. 

- Evalueringen ligger for mange efter projektet, som en slags eftertanke. Med dette værktøj gør vi evalueringen til en integreret del af hele arbejdet. Noget som er vigtigt at forholde sig til når man starter projekter op, undervejs og selvfølgelig når de er afsluttet, siger Lasse Schuleit. 

I første omgang er værktøjet kun de kommunale institutioner og projekter, men ambitionen er at få udviklet en udgave af værktøjet som også de selvejende institutioner i kommunen skal bruge. 

Kultur skal kunne mere 

Både Lasse Schluit og Andreas Boesen understreger, at der er stor velvilje bag kulturen i kommunen, men begge erkender, at kultur kan have svært ved at erobre talerstolen i budgetdebatterne og sparetider. 

- Kultur har det med at blive overset, og vi har derfor brug for et nyt sprog, der viser, hvordan kulturen bidrager i forhold til unges mistrivsel eller ældres sundhed og dermed være med til at legitimere sig selv, siger Andreas Boesen. 

Lasse Schuleit glæder sig ligeledes over, at der er kommet nye måder at vise, at kulturen både kan være højtragende og almennyttigt. 

- Kulturen er som alle andre områder udsat i forhold til besparelser, og vi skal hele tiden blive klogere på, hvad vi gør. Vi skal ikke opfinde et helt nyt sprog, men vi skal udvide sproget og ikke bare tale i overskrifter, men have plads til nuancerne. 

I takt med at folkeskolen skal tage nye værktøjer i brug og sundhedsvæsenet skal tage ny medicin og behandlinger i brug, skal kulturområdet også følge med udviklingen og finde sine svar på samfundets store udfordringer.  

- Kunsten og kulturen skal bidrage til de store samfundsudfordringer, vi skal kunne mere. Men hvis vi skal kunne det, så starter det med, at vi skal blive klogere på os selv.