Kommunen.dk
MENU

Krænkelser er et udbredt problem i kommuner

Hver femte kommunalpolitiker føler sig udsat for grænseoverskridende adfærd eller krænkelser, viser undersøgelse. Det er et demokratisk problem, siger forsker.

Krænkelser er et udbredt problem i kommuner

Hver femte kommunalpolitiker føler sig udsat for grænseoverskridende adfærd eller krænkelser, viser undersøgelse. Det er et demokratisk problem, siger forsker.
Tidens lette adgang til kontaktoplysninger om politikere og sociale medier gør det langt lettere at sende stødende beskeder eller billeder til offentlige personer, vurderer forsker bag ny undersøgelse. Den viser, at mange kommunalpolitikere har følt sig krænket.
Tidens lette adgang til kontaktoplysninger om politikere og sociale medier gør det langt lettere at sende stødende beskeder eller billeder til offentlige personer, vurderer forsker bag ny undersøgelse. Den viser, at mange kommunalpolitikere har følt sig krænket.
Foto: Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix

Stødende kommentarer om krop eller udseende, uønskede billeder med sexistisk indhold eller andre krænkelser er hverdag for mange kommunalpolitikere.

Hver femte af de kommunalpolitikere, der har valgt at deltage i en undersøgelse, siger, at de har oplevet at blive udsat for krænkelser.

Det viser undersøgelsen "Kommunalpolitisk barometer 2021" fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive).

Her er politikerne som noget nyt blevet spurgt om, hvorvidt de har oplevet grænseoverskridende adfærd eller krænkelser.

 

Hertil svarer en femtedel, at de har modtaget stødende kommentarer om krop, udseende eller køn. Omkring fem procent har oplevet uønsket seksuel berøring i forbindelse med deres politiske virke.

Op mod 799 kommunalpolitikere har svaret. Det giver en svarprocent på 33.

Chikane og krænkelser er et rigtig stort problem

Det er mange politikere, der har oplevet krænkelser. Men det er også et forventeligt antal. Sådan lyder det fra seniorforsker Rasmus Tue Pedersen. Han er en af forskerne bag undersøgelsen.

- Det bekræfter, hvad andre undersøgelser har vist: At chikane og krænkelser er et rigtig stort problem. Men 20 procent er 20 procent for meget, siger han.

De mange krænkelser er et demokratisk problem. Det kan afholde nogle fra at engagere sig i politik, vurderer Rasmus Tue Pedersen.

- Det er personligt hårdt for de lokalpolitikere, der bliver krænket. Det påvirker folk mentalt. Og det kan også gøre, at de bliver mere påpasselige, i forhold til hvad de siger i offentlige debatter, siger han.

Undersøgelsen viser, at det særligt er kvindelige politikere, som udsættes for krænkelser.

17 pct .af kvinderne svarer, at de har modtaget uønskede billeder med sexistisk og seksuelt indhold. Det samme gælder for knap to procent af deres mandlige kolleger.

Det er personligt hårdt for de lokalpolitikere, der bliver krænket. Det påvirker folk mentalt.

 

Samme tendens viste sig i efteråret 2020 i en undersøgelse fra KL.

Derfor oprettede KL en hotline for kommunalpolitikere, der har oplevet krænkende adfærd.

- Som politiker kan man selvfølgelig henvende sig til sin borgmester eller kommunaldirektør. Men det kan også være nødvendigt med en ekstern mulighed, lød begrundelsen fra KL-formand Jacob Bundsgaard (S) sidste år.

At så mange kvinder oplever krænkelser, puster også til en skævhed, der i forvejen er i kommunalpolitik, mener Rasmus Tue Pedersen.

I dag er 67 pct. af medlemmerne i kommunalbestyrelserne mænd. Kun en tredjedel er kvinder.

Og dette billede har ikke ændret sig synderligt de seneste mange år. Her har fordelingen i køn i kommunalpolitik altid haft en stor overvægt af mænd.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR