Skanderborg har en udfordring. Kommunen har vedtaget et ambitiøst mål for CO2--begrænsning i 2030. For at kunne nå i mål med klima-ambitionen må man have nybyggeriet og bosætning med i regnskabet, for  parcelhusbyggeri befinder sig i den svært klimabelastende kategori. Samtidig har kommunen en af landets største tilflytningsprocenter.

Derfor forsøgte kommunens planudvalg som landets første at forhandle sig frem til et kvadratmeter-loft ved nyopførte parcelhuse, men i byrådssalen forsvandt flertallet for en begrænsning på 150 kvm. Pt. er gennemsnitsstørrelsen på nyopførte parcelhuse 213 kvm.

I stedet vedtog flertallet i byrådet en slags hensigts-erklæring om at tilstræbe færre kvadratmeter i nybyggeri. Reelt kan kommunen dog ikke forhindre nye parcelhuse på hverken 200 eller 250 kvadratmeter, men blot henstille til, at der bygges mindre, når der vedtages lokalplaner for nye boligområder. 

At det var et politisk splittende emne, vidner selv den udvandede version af forslaget om, da forslaget splittede byrådet, og hvor man selv internt i Venstres gruppe var delt i for og imod.

Folketinget må hjælpe

Initiativtager til det oprindelige forslag, formand for Klima-, Miljø- og Planudvalget Claus Leick (SF), understreger, at kommunens klimamål er intakte. 

De skal blot realiseres ad en anden vej end via begrænsninger på boligstørrelsen, men han erkender samtidig, at den politiske proces demonstrerer, hvor følsomt et emne boligbyggeriet er i klimasammenhæng. Her spiller både ideologi, lokalpolitiske interesser og pragmatisme ind.

- Vi er nok inde og pille ved noget, som er helligt for nogle. Hvor stort et hus, man vil bo i, er en privat sag, mener mange politikere. Men jeg tror, den væsentligste årsag til, at vi ikke kunne samle flertal i byrådet, var frygten for, at tilflyttere ville vælge en anden kommune uden begrænsninger, siger han.

Claus Leick ønsker politisk hjælp fra Folketinget, hvis byplanlægning skal indgå i klimakampen. Kommunerne kan realistisk set ikke løse opgaven selv, frygter han.

- Reelt er vores eneste redskab et loft på boligstørrelsen. Vi kan ikke tvinge materialevalg eller andre klimabetingelser igennem. Her har vi brug for lovgivningshjælp, og den har vi ikke fået endnu. Tværtimod står vi med en alt for slap revision af planloven, siger han og tilføjer:

- I Skanderborg har vi yderligere det problem, at kommunen ikke ejer ret meget jord. Så nye udstykninger er ofte hos private lodsejere, hvor vi ikke kan stille krav, siger han.

Horsens klar til at lokke flere

Konkurrencen om nye skatteborgere kommunerne imellem gør det svært at stå alene med byggerestriktioner. Claus Leick tror som minimum, at kommunerne i det østjyske skulle vedtage fælles restriktioner for at kunne nå et realistisk resultat.

I Skanderborg skæver man bl.a. sydpå, hvor Horsens Kommune har satset stort på at trække tilflyttere fra Aarhus til med lavere boligpriser og nyudstykkede parcelhusområder som lokkemiddel.

En rundspørge foretaget af Horsens Folkeblad blandt byrådets partier viste ingen opbakning til begrænsninger af nybyggeri i kommunen. 

Tværtimod ser formanden for Venstres byrådsgruppe, Martin Ravn, gerne flere liebhaver-boliger og mulighed for 300 kvm huse i kommunen. Til avisen siger han:

- Det er en dårlig idé, men det vil kun være en fordel for os, hvis Skanderborg begynder at sætte grænser for boligstørrelser. Så kan de mennesker, der bor i Aarhus og gerne vil have lidt mere plads, køre forbi Skanderborg og kigge mod Horsens.

Skanderborgs problem har de senere år været for kraftig befolkningsvækst, som har øget behovet for institutions- og folkeskolepladser, og Claus Leick tvivler på, at kommuner med det modsatte problem, sivende indbyggertal, vover at skubbe yderligere til den udvikling.

- Men jeg tror på, at vi bliver nødt til at tænke boligformer og størrelse ind i klimakampen, siger han.

Ufleksibelt byggereglement

Adskillige kommuner landet over er begyndt at tænke alternative boligformer ind i fremtidens byplanlægning: 

Udlagte arealer beregnet til tiny houses har fundet vej ind i kommuneplanlægningen gennem flere år, men også her mangler der hjælp fra Christiansborg. Bygningsreglementet spænder således ben for entreprenante  tiny house projekter på grund af ufleksible krav til isolering m.m. 

Foreløbig er der ikke givet dispensationer i forhold til den nye boligform, som er en direkte reaktion på klimaudfordringen.

Typisk opføres tiny houses på matrikler på 300 kvm med en maksimumstørrelse på 45 kvm, ofte langt mindre.