Jacob Bjerregaard (S), stående i midten, kender kommunikationskanalen fra kommune til Folketing fra begge sider. Med fire år som DSU-landsformand i bagagen stillede han op i Fredericiakredsen ved folketingsvalget i 2011 og susede direkte ind på Christiansborg med næsten 8000 personlige stemmer i ryggen. Da borgmesterposten i Fredericia uventet blev bragt i spil med Thomas Bankes (V) afgang i utide, blev det derfor Jacob Bjerregaard, der kom til at generobre den position, hans parti indtil fire år forinden havde indtaget i Fredericia i mere end et halvt århundrede. Som bonus nyder kommunen tillige ifølge borgmesteren selv godt af, at han ‘ubesværet kan komme og gå på Christiansborg’. 
Foto: Mette Mørk/VAF/POLFOTO
Jacob Bjerregaard (S), stående i midten, kender kommunikationskanalen fra kommune til Folketing fra begge sider. Med fire år som DSU-landsformand i bagagen stillede han op i Fredericiakredsen ved folketingsvalget i 2011 og susede direkte ind på Christiansborg med næsten 8000 personlige stemmer i ryggen. Da borgmesterposten i Fredericia uventet blev bragt i spil med Thomas Bankes (V) afgang i utide, blev det derfor Jacob Bjerregaard, der kom til at generobre den position, hans parti indtil fire år forinden havde indtaget i Fredericia i mere end et halvt århundrede. Som bonus nyder kommunen tillige ifølge borgmesteren selv godt af, at han ‘ubesværet kan komme og gå på Christiansborg’. Foto: Mette Mørk/VAF/POLFOTO

Kommuner uden eget folketingsmedlem

Det bedste er at have sit eget folketingsmedlem, men der er andre måder for en kommune at få hul igennem til Christiansborg på. Opgaven er i alle tilfælde den samme: Der er brug for nogen, der ved, hvordan man gør.

repræsentation

Af Michael Kjærgård | [email protected]

Hvad betyder det for en kommunes muligheder for at komme igennem til Christiansborg, om man har et folketingsmedlem valgt fra sin egen kommune?

Svaret er, at jo, vel betyder det noget. Men hvad og hvor meget, er der delte meninger om blandt en stribe borgmestre, der kender problematikken på egen krop og egen kommune, ligesom der er meget stor forskel på, hvordan de håndterer omgangen eller det modsatte med folketingsmedlemmer fra nabokommunerne.

Klarest i spyttet er Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (S):

- Se på et danmarkskort, og se hvor der har været valgt folketingsmedlemmer og hvor der ikke har. Og se, hvor der ligger sygehuse, statslige arbejdspladser og universiteter. Selvfølgelig er der undtagelser, men over tid er der en direkte sammenhæng. Ubetinget.

Derfor vil Jacob Bjerregaard også hellere have et folketingsmedlem fra et andet parti end sit eget valgt i Fredericiakredsen, der er sammenfaldende med Fredericia Kommune, end skulle forlade sig på en partifælle fra en anden valgkreds og dermed en anden kommune.

Jacob Bjerregaard kender situationen fra begge sider: Siden nytår som borgmester og før da som folketingsmedlem:

- Det, der betyder noget, er at have én at trække på. At have et godt forhold til dem, der træffer beslutningerne. Man skal være klar over, at der er enormt meget metode i det. Man lærer hen over årene at gøre tingene på den rigtige måde - at trække i de rigtige tråde, og at have et godt forhold til de forskellige partier. De fleste beslutninger bliver jo truffet af brede flertal, forklarer Jacob Bjerregaard.

Indtil videre benytter han sig både af sin nuværende rolle og den tidligere:

- Fredericia nyder godt af, at jeg ubesværet kan komme og gå på Christiansborg, og det gør jeg et par gange om måneden, når jeg alligevel er i København. Som tiden går, vil det selvfølgelig ændre sig, men indtil videre kan jeg bruge min fortid som folketingsmedlem til at arbejde for Fredericia - nu endda med mere effektiv påvirkning, fordi jeg nu også kender tingene set fra borgmesterstolen, siger Jacob Bjerregaard.

Klemt mellem naboerne

Helt modsat er situationen for Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V). Hans kommune har odds imod sig i forhold til repræsentation på Christiansborg, synes han.

Ikast-Brande Kommune er identisk med Ikastkredsen, som er landets vælgermæssigt mindste valgkreds, bortset fra de to bornholmske valgkredse, som har garanti for repræsentation. Det har Ikastkredsen ikke, snarere tværtimod:

- Til den ene side har vi Herning med to valgkredse og til den anden side Silkeborg med to valgkredse. Og mod nord har vi Viborg, også med to valgkredse. Så vi er klemt, kon-staterer Carsten Kissmeyer.

Foruden den vælgermæssige styrke har de tre nabokommuner med dobbeltkredse den mulighed at opstille, hvad Carsten Kissmeyer kalder ‘skyggekandidater’, i den ene af deres kredse for at koncentrere de personlige stemmer på kandidaten fra den anden kreds.

På de vilkår er det ikke nemt for en lille kreds at få valgt et folketingsmedlem selv. Og fraværet af eget folketingsmedlem koster på kontoen for nærhed og kendskab, mener han.

Har du noget formaliseret samarbejde med helt eller delvist lokale MF’ere for at kompensere?

- Nej, det har jeg ikke. Men jeg har et godt forhold til flere af dem, siger Carsten Kiss-meyer, der blandt andet derfor selv er kandidat til næste folketingsvalg i håb om, at hans borgmesterpost giver en effekt, der kan trække nok personlige stemmer lokalt.

Op til en selv

Formaliseret samarbejde er der derimod i Syddjurs, hvor borgmester Claus Wistoft (V) som fast rutine mødes på kvartalsmæssig basis med borgmesterkolleger og folketingsmedlemmer fra nabokommunerne Norddjurs og Randers. Claus Wistoft nævner også det tværkommunale østjyske vækstsamarbejde Business Region Aarhus, som giver umiddelbar kontakt til hele 33 folketingsmedlemmer.

”Når folketings­medlemmer stiller spørgsmål, er det ofte for at profilere sig, og det har jeg da forståelse for. Men i kommunerne er det noget andet, vi har brug for.”

At det skulle være et problem, at begge Djurskredsens folketingsmedlemmer, Leif Lahn (S) og Anne-Mette Winther Christiansen (V), er valgt i nabokommunen Norddjurs, vil han ikke høre tale om. Tidligere tiders rivalisering mellem de to Djursland-købstæder Grenaa og Ebeltoft siger ham ikke noget:

- Jeg er tilflytter, konstaterer Syddjurs’ borgmester Claus Wistoft. Mere er der ikke at sige om det.

- Det er op til én selv, hvor megen kontakt der skal være. Jeg har en udmærket kontakt til både Leif Lahn og Anne-Mette Winther Christiansen.

Leif Lahn selv er helt på samme linje. Heller ikke han vil vedkende sig nogen nord/syd-rivalisering på Djursland. På spørgsmålet, om han føler sig som hele Djurslands repræsentant, svarer Leif Lahn, at han er hele Djurslands repræsentant.

- Jeg bor i Norddjurs, men som folketingsmedlem er jeg lige så meget Syddjurs’ repræsentant, understreger han.

- Jeg har et fortrinligt samarbejde med alle både af min egen partifarve og de andre og også med det andet folketingsmedlem fra Djursland, Anne-Mette Winther Christiansen. Vi har alle sammen én fælles interesse, nemlig at bringe udvikling til Djursland, og hverken partifarven eller det med nord/syd er afgørende, insisterer han.

En større sammenhæng

Desuden er Djurskredsens to folketingsmedlemmer ikke de eneste, en borgmester på Djursland har at trække på:

- Jeg kontakter jævnlig forskellige ordførere for de forskellige partier, og andre i byrådet trækker på deres kontakter i forhold til deres respektive partier, siger Claus Wistoft.

Er det i virkeligheden en forældet problemstilling, om en kommune lige har et folketingsmedlem selv? Foregår tingene i større sammenhænge end dét?

- Forældet er hårdt sagt, men lidt, ja.

I Vordingborg er borgmester Knud Larsen (V) inde på lidt af det samme. Han nævner sidste års forhandlinger om nyt forsvarsforlig som et eksempel. Her delte Vordingborg interesser med nabokommunerne Lolland, Guldborgsund, Næstved og Faxe:

- Da vi skulle redde Vordingborg Kaserne fra at blive ĺukket, var der fem kommuner der underskrev, og det tæller altså en del mere, end hvis man har sit eget folketingsmedlem, siger Knud Larsen.

”Se på et danmarkskort, og se, hvor der har været valgt folketingsmedlemmer og hvor der ikke har. Og se, hvor der ligger sygehuse, statslige arbejdspladser og universiteter. Selvfølgelig er der undtagelser, men over tid er der en direkte sammenhæng. Ubetinget.”

- I relation til forsvarsforhandlingerne brugte jeg Karsten Nonbo (V), der bor lige udenfor kommunen, og Søren Espersen (DF), der bor her, men er valgt i en anden valgkreds, og jeg ved også, at Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har et fritidshus her, så der er bestemt andre muligheder end folketingsmedlemmer, der er valgt lokalt.

- Det ville da være rart at have nogle folketingsmedlemmer, der var valgt i Vordingborg, og hvis vi havde, ville vi også bruge dem. I forhold til forbindelserne til Christiansborg burde jeg måske nok sige, at det er et minus, at vi ikke har nogen, men man kan jo ringe direkte til alle folketingsmedlemmer. Jeg har været med i 40 år, så jeg har gode kontakter, men det var selvfølgelig nemmere, hvis man af og til traf nogle af dem i bybilledet, siger Knud Larsen.

Behovet for profilering

Men interesserne er heller ikke altid helt sammenfaldende, mener han:

- Når folketingsmedlemmer stiller spørgsmål, er det ofte for at profilere sig, og det har jeg da forståelse for. Men i kommunerne er det noget andet, vi har brug for, konstaterer Knud Larsen - med tilføjelsen:

- Men jeg håber da bestemt, vi får nogen valgt næste gang.

Folketingsmedlemmers ønske om at profilere sig nævnes også af borgmester Carsten Kissmeyer i Ikast-Brande, men i en helt anden sammenhæng, nemlig på spørgsmålet, om det betyder noget for lokale folketingsmedlemmers gennemslagskraft, at de er af samme eller modsatte partifarve i forhold til den til enhver tid siddende regering. Det er der ikke noget enkelt svar på:

- Et folketingsmedlem af ‘regeringsfarve’ har selvfølgelig mulighed for at føre sager frem, men det kan også trække den anden vej. En regering kan have andre hensyn at tage, så de lokale ikke kan komme igennem med, hvad de nu kommer med. Modsat vil et folketingsmedlem fra oppositionen typisk være mere interesseret i at markere sig ved at løfte en sag. Så der er ikke kun ét svar, siger Carsten Kissmeyer.

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet