Hvordan lyder det med gratis overskudsvarme fra et brint-anlæg? Hvad med at borgerne får medejerskab af en vindmøllepark? Eller 10 mio. kr. til renovering af en gammel bygning? 

Det er blevet en god forretning at sætte VE-anlæg op i kommunerne, og udviklere står klar i en række kommuner.  Der er hård kamp om arealerne, og utilfredse borgere kan være livstruende for enhver projektansøgning. Derfor er flere udviklingsselskaber klar til at forsøde aftalen for at få den gennemført – uden at det nødvendigvis kommer hele lokalsamfundet til gode. 

- Hvis der er fem naboer, som får et økonomisk hold-kæft-bolsje, får man måske ikke nogen naboklager. Så er investorerne tilfredse, naboerne er glade, men vi har som kommune ikke fået noget ud af det. Det skaber ikke nogen lokal udvikling, at nogle enkelte bliver forgyldt, fortæller borgmesteren i Tønder, Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti). 

Det er som sådan ikke nogen ny udfordring, men tempoet og økonomien i den grønne omstilling gør, at situationen kan minde om det vilde vesten.

- Hvis jeg skal sætte det på spidsen, så handler det om at komme først og få en underskrift fra en lodsejer. Koste hvad det vil. Man lægger ikke fingre imellem for at sikre sig de attraktive jorder, fortæller Jørgen Popp Petersen.

Når udviklerne henvender sig til borgerne, kan de store summer synes for gode at takke nej til. Men processen er på udviklernes og investorernes præmisser, mener Kim Daniel Larsen, sektionsleder for byg og byfornyelse i Thisted Kommune.

 - Investorerne kommer med en masse teknisk know-how om de her projekter, som hurtigt kan løbe op i en værdi på 500 mio. kr. Vi har også noget viden, men det har borgerne ikke nødvendigvis, fortæller han. 

Landdistrikternes kapital

Enhver ved, at det er nødvendigt at få borgerne med på sin side, hvis man som udvikler skal lykkes med at få sat VE-anlæg op. Det skal dog ikke bare være de nærmeste naboer, som skal få noget ud af projekterne, mener Jørgen Popp Petersen. 

Derfor forsøger flere kommuner at styre gevinsterne i en retning, der kommer flere borgere til gode – til fordel både for borgere, kommunen og udviklingselskaberne selv. 

I Tønder Kommune har man vedtaget ‘Tønder-modellen’, som skal sikre klarere lokal-gevinster og retningslinjer. Det indebærer blandt andet mulighed for minimum 40 pct. lokalt medejerskab til kostpris, ligesom der oprettes en lokal fond, som udviklerne betaler til, der skal sikre lokal udvikling. 

- Vi undgår borgermodstand, og vi lykkes med at få sat nogle anlæg op. Det er en win-win-løsning, fortæller Jørgen Popp Petersen. 

Alt for længe har kommunen måttet kæmpe mod sine egne borgere, for at andre skulle tjene penge på vindenergien, påpeger borgmesteren. Nu er der kommet balance i regnskabet. 

- Vi er sat i verden for at tage os af kommunens og borgernes interesser, ikke investorernes.

Eftersom udviklerne ikke har forladt kommunen, er der tilsyneladende penge nok i projekterne, vurderer Jørgen Popp Petersen. 

Han mener, at kommuner generelt har fået for lidt ud af at lægge jord til VE-anlæg. 

- Vi er blevet kørt over af en vejtromle med urbaniseringen, men i den grønne omstilling  er det os, der sidder med nøglen. Plads er vores kapital, og det skal vi ikke bare forære væk, siger borgmesteren. 

Voksende pres

Kommunerne står overfor et voksende pres i den grønne omstilling. Presset kommer både fra borgere, der ofte ikke ønsker anlæggene i deres baghave, og politikere på Christiansborg, der kræver grøn omstilling, men også fra udviklingsselskaber, som presser på for at få grønt lys til projekterne. 

I Vejen Kommune er energiselskabet Better Energy fx blevet en af kommunens største ejere af landbrugsjord efter at have sikret sig over 300 hektar for mere end 200 mio. kr. Jorden er blevet opkøbt til priser, der i flere tilfælde ligger på op mod det dobbelte af vurderingen, skriver JydskeVestkysten. 

Better Energy ønsker at bygge en stor solcellepark, der kommer til at ligge i både Vejen og Kolding Kommune. Selvom selskabet har betalt store summer for pladsen, er der endnu ikke grønt lys fra kommunen.  

Flere kommuner ønsker fordele

Flere kommuner ønsker nu at tage mere styring over, hvilke forhold der skal opsættes anlæg under. 

Det gælder blandt andet Ringkøbing-Skjern, hvor man for nylig har vedtaget en række “politiske signaler” til interesserede udviklere. Ansøgere bør blandt andet redegøre for, hvordan projektet kan bidrage til erhvervsudvikling, arbejdspladser, forbedring af lokal-området eller give økonomisk afkast eller bidrage til lokalt forbrug. 

Kommunerne har dog ikke hjemmel til at stille krav om, at udviklerne også skal tilbyde særlige medejerfordele eller afsætte penge til særlige fonde udover de traditionelle VE-penge. 

Ankestyrelsen har derfor afkrævet Tønder svar på, hvordan kommunen forholder sig til hjemmelspørgsmålet, samt hvordan særordningen påvirker sagsbehandlingen på de forskellige projekter. 

- Det er en diskussion, som bør tages på nationalt plan. Derfor er det vigtigt, at politikerne drøfter muligheden for, at vi får bremset op og skabt klarhed om, hvad mulighederne for både kommunerne, selskaberne og for borgerne er, siger Kim Daniel Larsen. 

“Noget rod”

Det er ikke kun fra statslig side, at man har sine bekymringer i forhold til hjemmel-spørgsmål. 

Keld Agerbo, afdelingsleder for Plan i Jammerbugt Kommune, mener, at det er “noget rod”, når de ekstra gevinster bliver smidt i hatten fra udviklerne. 

I Jammerbugt har man fået tilbud om alt fra gratis overskudsvarme fra et Power-to-X-anlæg, anlæggelse af rekreative naturstier, 300.000 kr. årligt til en nærliggende borgerforening, og at selskaber vil anlægge kontor og arbejdspladser i kommunen. 

Kommunen er sågar blevet tilbudt ti mio. kr. til renovering af en gammel briketfabrik, hvis kommunen selv er klar til at betale for halvdelen af renoveringen. 

I nogle af tilfældene kan der være tale om “fagligt relevante” fordele, som fx når det handler om at komme af med overskudsvarmen, da man reelt kan bruge fjernvarmenettet i stedet for et køletårn til fælles fordel. 

- Der kan være en planmæssig fornuft i sådan en løsning. Men 100 mio. kr. til en fond eller noget andet har ingen planmæssig relevans, siger Keld Agerbo. 

 

Risikoen er derfor, at penge og lokale gevinster bliver en måde at komme foran i køen på. 

- Når vi får 15 projektansøgninger og behandler dem planmæssigt og giver vores anbefalinger, skal de ekstra penge så også være et parameter for vores vurdering? Det stemmer ikke overens med dansk forvaltningskultur, siger Keld Agerbo. 

- Vi risikerer, at det ender med, at det er dem, der er klar til at betale mest, som ender forrest i køen.

Hos brancheorganisationen Green Power Denmark, der repræsenterer opstillerne og resten af den grønne værdikæde, er afdelingsleder Camilla Holbech enig med Jammerbugt kommune i, at det forvaltningsmæssigt er problematisk, hvis de opstillere, der giver flest penge, kan komme ”foran” i køen hos kommunen:

- Kommuner og opstillere bør være meget varsomme med, hvilke krav eller tilbud de giver. Tommelfingerreglen bør være, at hvis man ikke vil acceptere det ved en plansag om et byggeri, så gælder de samme spilleregler for vindmøller og solceller, siger hun og tilføjer:

- Kommunens rolle er at være myndighed, og blandes økonomiske interesser sammen med den planmæssige beslutning, risikerer man en problematisk magtfordrejning. 

Mulig justering undervejs

I de seneste år er opsætningen af vindmøller på land stagneret, og mange peger på den lokale modstand som et afgørende element heri. Ifølge Energistyrelsen vil der komme gang i markedet i 2024, men hvis regeringen skal lykkes med at firedoble mængden af vedvarende energi fra land, skal der sættes yderligere fart på udviklingen. 

Derfor har regeringen blandt andet igangsat en større screening af mulige arealer, udpeget en national energikrisestab og nedsat et rejsehold, der skal hjælpe kommunerne. Derudover forlyder det, at en revision af VE-loven kan være på vej til efteråret. 

I Thisted håber Kim Daniel Larsen, at man ikke vil presse en one-size-fits-all-model ned over kommunerne, men at man lader kommunerne finde den model, der passer bedst til dem og deres borgere. 

- Prioriteringerne og fordelingerne ligger bedst ude i kommunerne. Der er fx stor forskel på, hvor mange lokale der er interesserede i et medejerskab, siger han.  

I Jammerbugt vil Keld Agerbo foretrække, at man fastholder de eksisterende ordninger, men øger beløbene. 

- Det er kun godt, når man vil sætte så store anlæg op, at man så betaler en form for aflad til lokalsamfundet, men der skal være en form for gennemsigtighed, siger Keld Agerbo og tilføjer: 

- Hvis der er penge til at betale 100 mio. kr. til en fond, så er det måske, fordi der er afsat for få penge i de eksisterende ordninger. 

Hos Green Power Denmark er afdelingsleder Camilla Holbech ikke afvisende over for højere ordninger, men hun ønsker at fastholde fælles nationale regler.

- Vi ser helst, at der er klare nationale rammer, så man som energiproducent ved, hvilke rammer man kan regne med på tværs af kommuner. Hvis hver kommune kan vælge egne krav, frygter vi, at skævvridningen blot vil tage til i styrke.

Risikerer at bremse udvikling

I Tønder er man gået fra splittelse i byrådet om VE-projekter til, at man nu er gået videre med 11 projekter – og alle udviklerne har sagt god for at være med på Tønder-modellen. 

Derfor mener Jørgen Popp Petersen, at Christiansborg bør lade sig inspirere af Tønder-modellen. 

- Vi har taget ansvar for den grønne omstilling, siger borgmesteren.

Det vil være at gøre den grønne omstilling en bjørnetjeneste, hvis man vil bremse Tønders  model. 

- Vi risikerer, at vi igen ender i en standby-position, hvis man vil lave en bureaukratisk løsning fra statslig side. 

Man bør justere lovgivningen, mener Jørgen Popp Petersen. Men uden den rette løsning, risikerer man, at guldgraverstemningen fortsætter uden garanti for lokal udvikling. 

I branchen er man omvendt bekymret for, at Tønder-modellen skal sprede sig til andre kommuner og opstillere. 

- Det er blevet markant dyrere i disse år at opsætte vedvarende energi på grund af øgede omkostninger til elnettet, dyrere forsyningslinjer og råstoffer. Kommunerne skal passe på ikke at gøre sig skyldige i samme guldrus, som man anklager nogle opstillere for at være ramt af, siger Camilla Holbech. 

- Hvis resten af landets kommuner gør som Tønder Kommune, har vi både et demokratisk og forvaltningsmæssigt problem, men vi får også en markant dyrere grøn omstilling. Det er ikke i fællesskabets interesse.