Kommunen.dk
MENU

Kommuner og regioners udgifter er vokset under corona

For både kommuner og regioner er driftsudgifterne steget med flere milliarder i 2020 i forhold til året før.

Kommuner og regioners udgifter er vokset under corona

For både kommuner og regioner er driftsudgifterne steget med flere milliarder i 2020 i forhold til året før.
Kommunernes driftudgifter voksede i 2020, viser netop offentliggjorte regnskabstal fra Danmarks Statistik - udgifter til dagpenge på grund af voksende ledighed under Corona-epidemien var en af de væsentlige årsager.
Kommunernes driftudgifter voksede i 2020, viser netop offentliggjorte regnskabstal fra Danmarks Statistik - udgifter til dagpenge på grund af voksende ledighed under Corona-epidemien var en af de væsentlige årsager.
Foto: Jakob Eskildsen, Ritzau Scanpix

Både kommunernes og regionernes driftsudgifter er steget sidste år i forhold til året før. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker blandt andet over kommuner og regioners foreløbige og endelige årsregnskaber.

For kommunerne var de samlede nettodriftsudgifter i 2020 på 368,3 mia. kr. Det er 4,8 procent eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019.

Stigningen skal ses i lyset af, at kommunerne og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020 har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau på trods af konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med coronapandemien.

Konsekvenserne har eksempelvis været øgede udgifter til arbejdsløshedspenge.

I 2020 er kommunernes udgifter til kontante ydelser således steget med 5,3 mia. kr. til 39,9 mia. kr. Stigningen svarer til 32 procent af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter.

Håndterbare stigninger

For regionerne er nettodriftsudgifterne i 2020 endt på 123,5 mia. kr. Det er 5,4 procent mere end i 2019.

Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene.

  Vi må ikke ende der, hvor coronakrisen efterlader et permanent højere udgiftsniveau hos kommunerne og regionerne.

For både regioner og kommuner er det i sig selv ikke bekymrende, at der har været stigende udgifter sidste år.

Det er nemlig håndterbart, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at det højere udgiftsniveau ikke låser sig fast, i takt med at coronakrisen ebber ud.

- Vi må ikke ende der, hvor coronakrisen efterlader et permanent højere udgiftsniveau hos kommunerne og regionerne. Der bør være et skarpt fokus på igen at nedbringe udgifterne og øge produktiviteten i den offentlige sektor, i takt med at coronakrisen ebber ud, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

En måde at nedbringe udgifterne vil ifølge cheføkonomen være at nedbringe antallet af medarbejdere i den offentlige sektor.

Det skal ses i lyset af, at den offentlige beskæftigelse under coronakrisen er steget med hele 22.500 personer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR