Både kommunernes og regionernes driftsudgifter er steget sidste år i forhold til året før. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker blandt andet over kommuner og regioners foreløbige og endelige årsregnskaber.

For kommunerne var de samlede nettodriftsudgifter i 2020 på 368,3 mia. kr. Det er 4,8 procent eller 16,8 mia. kr. mere end i 2019.

Stigningen skal ses i lyset af, at kommunerne og regeringen med økonomiaftalen fra maj 2020 har ønsket at fastholde kommunernes serviceniveau på trods af konsekvenserne af nedlukningerne i forbindelse med coronapandemien.

Konsekvenserne har eksempelvis været øgede udgifter til arbejdsløshedspenge.

I 2020 er kommunernes udgifter til kontante ydelser således steget med 5,3 mia. kr. til 39,9 mia. kr. Stigningen svarer til 32 procent af stigningen i kommunernes samlede nettodriftsudgifter.

Håndterbare stigninger

For regionerne er nettodriftsudgifterne i 2020 endt på 123,5 mia. kr. Det er 5,4 procent mere end i 2019.

Regionernes udgifter går primært til sundhedssektoren og drift af sygehusene.

For både regioner og kommuner er det i sig selv ikke bekymrende, at der har været stigende udgifter sidste år.

Det er nemlig håndterbart, siger cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at det højere udgiftsniveau ikke låser sig fast, i takt med at coronakrisen ebber ud.

- Vi må ikke ende der, hvor coronakrisen efterlader et permanent højere udgiftsniveau hos kommunerne og regionerne. Der bør være et skarpt fokus på igen at nedbringe udgifterne og øge produktiviteten i den offentlige sektor, i takt med at coronakrisen ebber ud, siger Tore Stramer i en skriftlig kommentar.

En måde at nedbringe udgifterne vil ifølge cheføkonomen være at nedbringe antallet af medarbejdere i den offentlige sektor.

Det skal ses i lyset af, at den offentlige beskæftigelse under coronakrisen er steget med hele 22.500 personer.