Ghettoer, parallelsamfund, socialt udfordrede boligområder. 

Mange kommuner har igennem mange år haft bydele, der i forhold til resten af kommunen er særligt socialt udfordrede. Bydele, der kan være prægede af utryghed, kriminalitet, ensomhed, og mange voksne uden indkomst og unge uden uddannelse og job. 

I en ny rapport har Center for Boligsocial Udvikling samlet inspiration til kommuner, om hvordan de kan igangsætte ‘bydelsarbejde’ for at komme de komplekse problemer til livs. Indsatser, der bliver udført og udtænkt sammen med de lokale aktører i bydelene.

Rikke Engly Mygind, chefkonsulent hos Center for Boligsocial Udvikling, mener, at kommuner kan have gavn af at benytte sig af arbejdet, når de skal tackle udfordringer i et konkret område. 

- Kommunerne kan ikke løse områdernes komplekse problemstillinger selv. Det kræver tæt samarbejde med lokale aktører og andre fagligheder. Og der kan bydelsarbejde være en god metode til løbende at opdage udfordringer og sammen finde måder at løse dem på, siger hun. 

Færre midler til boligsocialt arbejde

Mange kommuner arbejder allerede målrettet med at løfte et konkret geografisk område eller en bydel. Ofte er det kommuner, der sammen med Landsbyggefonden laver boligsociale helhedsplaner for at løfte store almene boligområder. 

Men i 2020 blev midlerne til arbejdet beskåret med Boligaftalen i 2020, og ifølge rapporten betyder det, at boligområderne får færre midler, og at der derfor er kommuner, der har behov for, at supplere deres indsats med det, centret kalder for bydelsarbejde. 

- Nogle steder løber helhedsplanerne ud, og der kommer ikke flere midler fra Landsbyggefonden, andre steder opstår der udfordringer i bydele, som dermed får behov for en social forebyggende indsats. I disse tilfælde kan kommuner gå sammen med boligorganisationerne og andre relevante aktører og etablere netværk og indsatser fokuseret på de geografisk udfordrede områder, siger Rikke Engly Mygind og fortsætter:

- Der er en række kommuner, der arbejder målrettet med bydele i større eller mindre omfang. I vores nye undersøgelse har vi samlet viden fra fire kommuner, der har stor erfaring med bydelsarbejde og eller som har igangsat store bydelsprogrammer. De kan give inspiration til andre, der overvejer at arbejde med bydelsblik, når de skal håndtere sociale geografiske udfordringer i deres kommune

Bydelsarbejde er inspireret af helhedsplanerne. Men bydelsarbejdet adskiller sig, ifølge Rikke Engly Mygind, ved at være mere langsigtet og mindre projektorganiseret samt have en højere grad af fleksibilitet i forhold til at identificere problemer og skabe løsninger i fællesskab med lokale aktører, når behovet identificeres. 

- Kommuner arbejder typisk på cpr-nummer basis. Men her handler det om at se på byens adresser. Bydelsarbejdet handler om fokusere indsatser, så de bedst muligt rammer problemerne i en konkret bydel frem for brede tilbud til hele kommunen. 

For eksempel kan kommunerne etablere bydelsnetværk, hvor organisationer, foreninger, politi, frivillige og kommunale tilbud kan indgå. Det skaber ifølge Rikke Engly Mygind plads til mere helhedsorienterede løsninger, når flere aktørers perspektiv bliver indtænkt. 

Rygestop i Aalborg

Aalborg Kommune er en af de kommuner som arbejder med bydelsarbejde. Indsatsen drejer sig blandt andet om at sætte ekstra ind i konkrete områder med flere og fremrykkede sundhedstilbud. Sundhedsindsatserne bliver sat ind i områderne afhængig af efterspørgslen, og det kan dermed variere, om de er bemandet fuldtid eller ej. 

Tilbuddene handler blandt andet om gåhold, tilbud om sundhedssamtaler og rygestopkurser. 

I rapporten fremhæves Aalborgs samarbejde med blandt andet boligorganisationerne, da de gennem sociale viceværter har stort kendskab til borgerne, som kommunens medarbejdere ikke nødvendigvis har. 

Effekten ved at rykke kommunen tættere på udfordringerne og tættere på lokale aktører har ifølge rapporten også vist sig ved, at blandt andet rygestopkurserne i lang tid har haft større tilslutning end i resten af kommunen. 

Og netop det at rykke kommunen ud til en konkret bydel og fokusere målrettet ud fra geografi giver andre muligheder, forklarer Rikke Engly Mygind. 

- Kommunerne fortæller os, at de kan få en anden relation til borgerne. I områder der er socialt udfordrede kan der f.eks. være mistillid til myndigheder. Men bydelsarbejde er en måde at skabe tillid og få nemmere kontakt med de borgere, som man gerne vil hjælpe. 

Hvis bydelsarbejde skal lykkes, så kræver det dog også, at kommunerne omstiller sig. 

- Det er utroligt vigtigt, at kommunerne arbejder systematisk, og prioriterer dialogen med de lokale aktører, der kan have andre fagligheder. Det gælder særligt de almene boligorganisationer. Bydelsarbejde handler også om at man får identificeret udfordringerne grundigt igennem både via data og dialog med de lokale. 

- De kommuner som vi har talt med, ser det sociale bydelsarbejde som et redskab til at skabe mere lighed mellem bydelene.