Billede
Der spilles fodbold på Onsild Idræts efterskole. Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

Kommuner blokerer for handicappedes efterskoleophold

I de fleste tilfælde afviser kommuner at betale for efterskoleophold til handicappede, og ofte må sagerne forbi Ankestyrelsen, før forældrene får medhold.

kastebold

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Da Tilde Kristensen i december 2013 besluttede sig for, at hun ville på efterskole i 10. klasse, forventede hendes forældre ikke, at drømmen skulle komme til at koste privat advokathjælp og timevis af samtaler med Ankestyrelsen for til sidst at ende med, at deres datter fik en depression. Men sådan gik det.

Tilde Kristensen, der nu er fyldt 17 år, er spastisk lammet og sidder i kørestol, og derfor krævede det handicaphjælpere og nattevagt, hvis hun skulle have et normalt efterskoleophold. Og selvom handicappede bør have samme muligheder for at tage på efter-skole som alle andre, er det sjældent tilfældet i praksis. For mange kommuner bruger op mod et år på sagsbehandlingen, og flere steder afviser kommunerne helt eller delvis at give den økonomiske støtte, det koster at sende unge med svære fysiske handicap på efterskole. Sådan lyder det samstemmende fra de tre danske efterskoler, der har tradition for også at tage imod handicappede elever. Både på Aarhus, Osted og Hardsyssel Efterskole oplever handicapkoordinatorerne, at to ud af tre familier kommer ud for komplikationer med kommunen, når de ønsker at sende deres handicappede barn på efterskole.

“Konsekvensen bliver helt enkelt, at barnet ikke får det tilbud, som alle andre har mulighed for, og særlig børn med handicap har brug for at komme hjemmefra og være sammen med andre unge på en helt ny måde.”

- Der er altid fuldstændig groteske småting på tværs, og det går i hvert fald aldrig helt gnidningsfrit, fortæller Rolf Sanderhoff, der er forstander på Hardsyssel Efterskole, og det samme billede ser Bette Ejlekær, der er koordinator for specialafdelingen på Osted Efterskole.

- Det generelle billede er, at det tager meget lang tid, og man i mange tilfælde giver afslag, siger hun.

Forældre fik advokathjælp

I Tilde Kristensens tilfælde måtte familien vente knap fire måneder på, at Holbæk kommune afviste at give økonomisk støtte til et efterskoleophold i Aarhus. Herefter gik de til Ankestyrelsen, hvor der ligger en tidligere afgørelse, som styrelsen henviser til, når forældre klager over kommuner, der ikke vil give støtte. Som ventet gav Ankestyrelsen herefter forældrene medhold, men det afviste kommunen at rette sig efter. Herefter gik forældrene til en lokal advokat, som de betalte 3000-4000 kroner for at kigge på sagen. Men samtidig begyndte usikkerheden omkring det kommende skoleår at nedbryde Tildes helbred. Først blev hun indlagt på hospitalet med maveproblemer, og efter nogle uger stod det klart, at de fysiske problemer skyldtes en depression, som ifølge psykiateren var udløst af uvisheden om fremtiden. Depressionen var Tilde ikke kommet sig over, da Holbæk Kommune den 5. august 2014, bare få uger inden skoleårets start, erkendte, at hun havde ret til økonomisk støtte. Og derfor var Tilde Kristensen nødt til at droppe drømmen om at komme på efterskole i 10. klasse. I det gule murstenshus kan Tildes forældre nu se tilbage på et halvt års forgæves arbejde for at sikre deres handicappede datter et efterskoleophold.

- Det har været meget strengt arbejde. Hele sidste forår gik med at være i kontakt med ankestyrelse og advokat. Den behandling, vi har fået, gør, at vi ikke længere har tiltro til kommunen, siger Marianne Kristensen, som i stedet for at sende sin datter på efterskole nu har måttet sende hende på et opholdssted, hvor hun kan behandles for den depression, som hun stadig er plaget af nu et år senere.

- Hun kan stadig ikke følge et almindeligt skoleforløb som tidligere, og hun kan hverken tage ud at handle eller i biffen med sine veninder. Det kommer til at tage et år endnu, fortæller Marianne.

De svageste må opgive

Det er heldigvis sjældent, at en kommunes langsommelige og genstridige sagsbehandling får så alvorlige konsekvenser. Og på landsplan er der hvert år kun godt et dusin elever med svære fysiske handicap, der tager på efterskole. Alligevel kalder handicapkoordinatorerne situationen problematisk.

- Nogle har været nødt til at udskyde deres efterskoleophold et år, og andre har været nødt til helt at aflyse det på grund af komplikationer med kommunen, siger Rolf Sanderhoff, der fortæller, at der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor velvillig man er til at give økonomisk støtte. Og det kræver en stor indsats fra den handicappedes forældre at tage kampen op, hvis kommunen stritter imod. 

- Det er frygtelig slidsomt og stressende, og ikke alle har overskuddet til at være kastebold i systemet og blive sendt rundt mellem flere afdelinger, siger Bette Ejlekær, og derfor er det typisk de familier med mindst overskud, der må opgive kampen.

- Det er helt klart de mest ressourcestærke, der har lettest ved at få pladserne, fordi det kræver så meget fra forældrenes side at gå i dialog med kommunerne, siger Rolf Sanderhoff.

Forskelsbehandling

I Dansk Handicap Forbund er landsformand Susanne Olsen ærgerlig over problematikken med den lange sagsbehandling.

- Det drejer sig ikke om så mange mennesker, men det ændrer ikke på, at det er uforståeligt og fuldstændig urimeligt, når det tager så lang tid, siger Susanne Olsen.

Ofte har man kun én chance for at komme på efterskole, så når det mislykkes at få støtte, er chancen forpasset, understreger Susanne Olsen.

- Konsekvensen bliver helt enkelt, at barnet ikke får det tilbud, som alle andre har mulighed for, og særlig børn med handicap har brug for at komme hjemmefra og være sammen med andre unge på en helt ny måde, siger hun.

Ifølge hende er det udelukkende et udtryk for, at kommunerne forsøger at spare penge i en presset økonomisk situation. Og når man aldrig før har givet døgnstøtte til det pågældende barn, kan et efterskoleophold med en regning på op mod en million kroner virke som en meget stor udgift, erkender hun.

Holbæk Kommune har ikke ønsket at kommentere.

Børn & unge

HR & uddannelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet