‘Kom igen i morgen.’

Den besked fik 4.561 kvinder, som i 2016 opsøgte landets 53 krisecentre. Det viser tal fra Socialstyrelsen. Det vil sige, at der i 61 pct. af tilfældene ikke var plads til dem, som gerne ville ind på et af landets kvindekrisecentre. Krisecentrene havde samme år en gennemsnitlig belægningsgrad på 93 pct. – og nogle dage var den over 100 pct.

Det kunne derfor virke mest oplagt udelukkende at satse på at åbne flere centre, men i Holstebro gør de noget andet. Her har man nemlig fra kommunens side sammen med Lemvig og Struer kommuner afsat en pose penge, så der kan åbnes en anonym rådgivning, hvor voldsramte kvinder enten kan få hjælp via e-mail, over telefonen eller ansigt til ansigt på enten selve krisecentret eller et andet sted. Kvinderne selv vælger, hvad de har brug for:

- Når man kommer på krisecenter, så er skaden jo sket. Men hvis vi kan hjælpe kvinderne, inden det når så langt, vil det jo være en sejr, siger Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter, der står for rådgivningen.

Hun fortæller, at flere og flere henvendte sig med behov for rådgivning. Og det var derfor, det netop er en åben anonym rådgivning, man i Holstebro vil forsøge sig med:

- Vi har ca. 100 afvisninger om året her på centret, så vi arbejder også for en udvidelse af krisecentret. Men i rådgivningen kan vi nå de kvinder, som endnu ikke behøver komme på krisecenter. Og de skal også have hjælp, siger Karin Houmann.

Mange penge kan spares
At tilbyde rådgivning er absolut ikke dumt. For ifølge Mødrehjælpen handler omtrent halvdelen af henvendelserne til krisecentrene sig om, hvorvidt de kan tilbyde rådgivning og behandling, uden at kvinden samtidig skal tage ophold på centeret.

Men det kan man faktisk ikke særligt mange steder. For som tingene er nu, har man åben anonym rådgivning hos Randers Kommune, Ringsted Kommune og hos krisecentret Danner i det fælles projekt ‘Sig det til nogen’, og så har man det altså også nu hos Holstebro Krisecenter. Men mens ‘Sig det til nogen’ er et privat initiativ, som Danner står bag, er tiltaget i Holstebro Kommune det første af sin slags, som det offentlige står bag.

- Krisecentret er jo hårdt fyldt. Og et botilbud er forholdsvist dyrt. Så hvis vi kan hjælpe folk af sted på en anden måde end krisecentret, så er det jo en fordel for alle, siger formand for social- og sundhedsudvalget i Holstebro Kommune Jens Kristian Hedegaard (V).

Og vold er da også en ganske bekostelig affære. En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2010 viser, at vold mod kvinder koster det danske samfund mere end en halv milliard kroner om året i udgifter til blandt andet sundhedsvæsenet, retsvæsenet og driften af krisecentre. Dertil kommer de udgifter, der følger i kølvandet på ødelagte liv – til sygedagpenge, til anbringelse af børn og lignende.

I ret præcise tal kunne direktør for Socialforvaltningen i Københavns Kommune, Nina Eg Hansen, i 2017 i et svar til SFs Astrid Aller konstatere, at en plads på kommunens egne krisecentre kostede 306.095 kr. pr. år før statsrefusion og 153.047 kr. efter. Til sammenligning var gennemsnitsprisen for købte pladser på private eller udenbys krisecentre 691.091 kr. – og 345.535 kr. om året efter statsrefusion.

Skåret ud i pap: Det er dyrt at have borgere på botilbud.

Uforståelig afhængighed
Indsatsen på Holstebro Krisecenter er et af dem, de hos LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, håber, der kommer flere af. Det fortæller formand Niels Christian Barkholt:

- Rigtigt mange kvinder skønnes at blive udsat for vold hvert år. Samtidig har vi i Danmark den mest strukturerede indsats på krisecentrene. Men de er jo kun for ofre for akut vold – altså når skaden er sket. Vi mener, at det er muligt at komme ind tidligere, der hvor tegnene viser sig, hvor der er en udvikling i gang, som langsomt bliver grænseoverskridende, og som måske også kan være kontrollerende og føre til både psykisk og fysisk vold, siger han.

For selvom det ikke er alle tilfælde af vold, der til sidst resulterer i et ophold på krisecenter, så opstår volden ofte som en del af en længerevarende proces, hvor kvinden gradvist nedbrydes mere og mere, fordi voldsudøveren overtager kontrollen med hendes liv, forklarer han.

- Så sker der det, der for os udenforstående kan virke underligt, nemlig at der opstår en afhængighed. Man kender måske ikke andet, og derfor er det også angstprovokerende at skulle ud af den her relation igen. Derfor ser vi også, at det kan tage år for kvinden at løsrive sig og komme fri af det voldelige forhold.

Her mener LOKK, at rådgivningen kan styrke kvinden i relationen:

- Det er her, den professionelle rådgivning bliver rigtig vigtig for at støtte processen. Hun kan lære at kende sine egne grænser igen på ny. De kan få hjælp til at genopbygge deres selvværd på ny.