Danmark er i løbet af de seneste år trukket i førertrøjen, når det gælder digitalisering. I hvert fald hvis man spørger FN. I sin årlige rapport om, hvor langt fremme 193 lande er med digitaliseringen i den offentlige sektor, ligger Danmark nummer ét. 

Den udvikling er særligt tydelig i kommunerne og regionerne. Med en række projekter skal de prøve kræfter med kunstig intelligens. Men kapløbet og de kommunale eksperimenter bringer fokusset væk fra at sikre borgernes data.

Det mener Klavs Birkholm, der er adjungeret lektor på Aalborg Universitet og direktør i tænketanken TeknoEtik. 

- Jeg ville ønske, at vi også var på førstepladsen i forhold til datasikkerhed. Men det er vi langt fra. Når vi ikke er så gode til at sikre borgernes data, så er det måske fordi, at vi har så travlt med alle mulige eksperimenter og med at komme først med dem. 

Frederiksberg sætter strøm til sanktionerne

Frederiksberg er en af de syv kommuner, der prøver kræfter med kunstig intelligens. I et projekt til 4,7 mio. kr. skal de undersøge muligheden for at bruge teknologien til at hjælpe medarbejderne med at afgøre, om kontanthjælpsmodtagere skal sanktioneres og trækkes i udbetaling. 

- Det har aldrig været meningen, at den kunstige intelligens skal spytte afgørelser ud selv. Den skal understøtte medarbejderne i at træffe de rette beslutninger, forklarer Jørgen Brorsen, der er centerleder på Jobcenter Frederiksberg og ophavsmand til idéen bag projektet. 

I stedet overvejer kommunen at bruge teknologien til at undersøge informationerne i de konkrete sanktions-sager og analysere, hvilken afgørelse sagen ville få. Den kunstige intelligens vil kunne hjælpe jobkonsulenter med at afgøre, om en kontanthjælpsmodtager skal trækkes i ydelserne, hvis modtageren for eksempel ikke dukker op til de aftalte møder.

- Medarbejderne vil kunne læne sig op ad den kunstige intelligens og se, hvad den forventelige afgørelse vil være på baggrund af, hvad andre kommuner har truffet i lignende sager, siger han. 

Den første del af projektet var at udvikle en prøve-algoritme og fodre den med lovkrav og historiske sager og se, hvad den kunne komme frem til. I 81 pct. af tilfældene nåede den kunstige intelligens til samme resultat, som kommunens jobkonsulenter. Nu er kommunen i gang med at afgøre skæbnen for kommunens kunstige kollega.

- Vi vil gerne have træfsikkerheden op på noget højere, før vi  kan sætte den i drift. Vi er slet ikke færdige. Lige nu overvejer vi, om den blot skal hente informationer om sager til medarbejderne, eller om den skal sættes i drift som en understøttende funktion, der kan forudsige afgørelser, siger han. 

Etikken i kufferten

Klavs Birkholm direktør fra TeknoEtik mener, at det er vigtigt, at vi holder fast i den faglighed, som sagsbehandlerne i kommunerne og regionerne sidder med. 

- Vi skal ikke bukke under for tanken om, at en intelligent sagsbehandler skal være en robot. Mennesker er forskellige hele tiden, og forskelligheden kan den kunstige intelligens ikke tage højde for. 

Eik Møller, der er kommunaldirektør i Ballerup og medlem af Dataetisk Råd, mener også, at der kan opstå problemer, hvis kommunerne stirrer sig blinde på, at kunstig intelligens kan fremme effektivisering.

- Kunstig intelligens kommer der mere af, og den bliver bedre. Men jeg kan være bekymret for, at vi administrativt og i vidensmiljøerne bliver for begejstrede over, hvor mange ressourcer vi potentielt kan spare, at vi helt glemmer etikken og mødet med borgerne, siger han og tilføjer:

- Vi skal huske, at det kan være kvalitativt bedre at være nummer fem på en rangliste, hvis vi ved, at vi har borgerne med os, end at den offentlige sektor løber fra borgerne.

Balancerer på en knivsæg

Tilbage på Frederiksberg håber Jørgen Brorsen, at den kunstige intelligens kan spare hans medarbejdere for en masse rugbrødsarbejde i sagsbehandlingen. Han kan dog også få øje på problemstillinger ved brug af kunstig intelligens i kommunerne.

- Det er at balancere på en knivsæg. Kunstig intelligens kan lynhurtigt trække en masse nyttige informationer til medarbejderne. Sagsbehandlingen og vejledningen kan blive bedre. Men man skal passe på, at man ikke bliver doven og læner sig for meget opad teknologien, siger han og fortsætter:

- Konsekvensen ville være, at man slår hjernen fra. Man skal have kritisk sans, og man skal have fagligheden for øje.

Borgernes liv kan nemlig ikke kun gøres op i data og tal, som en algoritme kan tygge på, mener han. 

- En algoritme vil ikke kunne finde ud af, om der er nogle personlige udfordringer i at få et job. Den kan ikke trække alle facetter ud af en borgers liv. Det kan den personlige samtale.