Manglende tid til familien, chikane på sociale medier, stram økonomi og upopulære beslutninger dikteret fra Christiansborg. Jobbet som borgmester er ikke blevet nemmere de senere år, hvor der er kommet flere og flere udfordringer til, mens økonomien ikke har fulgt med. 

I sidste uge meddelte fire borgmestre, Hans Østergaard (V) i Ringkøbing-Skjern, Tonni Hansen (SF) på Langeland og Niels Jørgen Pedersen (V) i Thisted, at de ikke kom til at genopstille til KV25, og i weekenden meddelte Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard (V), at han ikke genopstiller i 2025.

Dermed er antallet af borgmestre, der ikke genopstiller oppe på 11. Derudover er seks borgmestre allerede stoppet i denne periode. 

Timingen er ikke tilfældig, mener Roger Buch, kommunalekspert og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

- Vi så en række borgmestre i foråret meddele, at de ikke søger genvalg, og vi er nu i slutningen af den periode, hvor der er god tid til at udpege en ny spids og køre vedkommende i stilling, siger han. 

Roger Buch vurderer heller ikke, at man har set den sidste borgmester-stop før KV25.

- Jeg vil tro, at der er flere borgmestre, som kommer til at følge nøje med i meningsmålinger, måske helt frem til sommerferien næste år, hvor de vil vurdere, om de vil genopstille. 

Nedskæringer slider 

Venstre og Socialdemokratiet har haft det svært i meningsmålingerne, og det smitter også af på stemningen på borgmesterkontorerne landet over. 

Efter et skuffende valg til Europa Parlamentet var flere S-lokalpolitikere ude og advare om, at en for borgerlig kurs vil blive straffet ved næste års kommunalvalg. I Venstre overraskede partiet positivt, selvom valget stadig indebar en markant tilbagegang i forhold til EP-valget i 2019. 

Det tegner derfor til at blive et svært valg for de to traditionelle borgmesterpartier, og det kan være en faktor, når flere borgmestre dropper genvalget, mener Roger Buch. 

- Siden kommunalvalget i 2021 har Venstre og Socialdemokratiet mistet 30-40 pct. af deres vælgeropbakning på landsbasis. Det tager typisk lidt længere tid, før de landspolitiske tendenser slår igennem ude lokalt, men det begynder altså at kunne mærkes nu. 

Indtil videre har seks Venstre-borgmestre meddelt, at de ikke genopstiller, heraf fem i Jylland, mens tre S-borgmestre heller ikke genopstiller. 

- Der er måske flere borgmestre, som måske hellere vil gå selv, end at tabe et valg, vurderer Roger Buch. 

Han understreger dog samtidig, at meningsmålinger blot er en enkelt faktor i et større samsurium af faktorer, der kan spille ind på beslutningen. 

Birgit S. Hansen (S), Hans Stavnsager (S) og Tonni Hansen (SF) har eksempelvis alle rettet en skarp kritik mod Christiansborg og de konstante nedskæringer, som lokalpolitikerne har måtte gennemføre. 

- Ved det seneste budgetforlig sparede vi lydavis væk for blinde og svagtseende, og vi skulle fjerne dagtilbud for voksne handicappede. Der er så mange steder, hvor vi ikke bare gnavede i benet, men åd marven. Kan jeg blive ved med at forsvare det her? fortalte Birgit Hansen eksempelvis her på Kommunen.dk, da hun annoncerede sit forestående exit. 

Samme toner kom tidligere i år fra Hans Stavnsager:

- Det handler ikke bare om prioriteringer, men det kræver, at der bliver tilført flere midler. Vi har allerede måtte foretage nogle meget skarpe prioriteringer for nogle af de allermest udsatte grupper i samfundet, og det har jeg svært ved fortsat at stå på mål for.

Udskiftning med uvis effekt

Med et moderparti i modvind i meningsmålinger og en uprøvet spidskandidat, der skal køres i stilling, kan det umiddelbart lyde som, at Venstre og Socialdemokratiet skal bekymre sig for at miste en række af deres nuværende borgmesterposter. Sådan er det dog ikke nødvendigvis, lyder det fra Roger Buch. 

- Der er som sådan ikke noget, der tyder på, at man får en straf fra vælgerne, hvis man skifter spidskandidat. Vi kan ikke se noget systematisk i valgresultaterne. Det kan gå dårligt, efter at man har skiftet spidskandidat, men det kan også sagtens gå bedre, fortæller han. 

Der er nemlig en lang række faktorer som demografi og socioøkonomiske faktorer, som er mere afgørende end navnet på spidskandidaten for, hvor borgmesterkæden ender henne. 

- Uanset hvem, SF skulle stille med i Ringkøbing-Skjern Kommune, så vil de få det svært. 

Fremadstormende partier har desuden svært ved at veksle success på landsbasis til et kommunalvalg, og Roger Buch mener derfor ikke, at de gamle partier derfor behøver at frygte for fx Danmarksdemokraterne. 

- Mange af de pointer, som partier som Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne slår sig op på i landspolitik, er svære at oversætte til kommunalpolitik, forklarer Roger Buch. Derudover har de den udfordring, at de kun har én Alex Vanopslagh eller én Inger Støjberg, som de ikke kan stille med til kommunalvalget. 

- De mangler det gode hold af kandidater, som kan samle stemmer til partiet i hver enkelt kommune. 

Flere opgaver er kommet til

Tjansen som borgmester er dog samtidig blevet mere krævende. Siden kommunalreformen har mange borgmestre fået ansvar for mere end dobbelt så mange borgere, og det kan i sagens natur give både flere utilfredse borgere, men også flere hensyn, der skal balanceres i en stram økonomi. 

Derudover er der en række svære opgaver, som er fløjet ind på borgmestrens bord, uden der er fulgt penge med til opgaven, fortæller Roger Buch. 

- Vi taler i dag meget mere om unges trivsel og om psykisk mistrivsel. I dag skal alle borgmestre desuden have en holdning til klimaspørgsmålet. Det er nye udfordringer, som er lagt oven i det eksisterende, traditionelle kommunale opgaver som ældrepleje og folkeskole, men uden at der er fulgt ressourcer med. 

Mens borgerne tidligere har kunne skrive læserbreve, så er afstanden mellem borgernes frustration og politikerne blevet mindre med sociale medier, og politikerne skal derfor stå til model for mere, end tidligere.

- Det er et hårdt job at være borgmester, og det er bestemt ikke blevet lettere de seneste par år, siger Roger Buch.