KL-formand: Ikke tid til kortspil i ældreplejen
KL-formand: Ikke tid til kortspil i ældreplejen
Der bliver flere børn og ældre at passe på i fremtiden. Men der vil være færre hænder til at gøre det.
I 2030 vil der med finansieringen af den demografiske udvikling - flere ældre og yngre - være 2000 færre medarbejdere i kommunerne sammenlignet med i dag.
Hvis der skal være den samme mængde personale per borger som i dag, skal der skaffes 24.000 ekstra kommunalt ansatte.
Det viser en undersøgelse fra KL, som offentliggøres i forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum, der afholdes torsdag og fredag.
Det er ikke noget rart bagtæppe at have for mødet, og det kalder ifølge KL-formand Martin Damm (V) på, at regeringen forventningsafstemmer med borgerne.
Eksempelvis er der lang vej til, at personalet skal have tid til at spille kort med de ældre på plejehjemmet, som SVM-regeringen ellers har som ambition i sit regeringsgrundlag, siger Martin Damm.
- Jeg tænker, at de skal være glade for, at der bare er en ansat på plejehjemmet. Mellem Finansministeriets beregnede virkelighed og den rigtige virkelighed bliver der større og større forskel. Det er den virkelighed, der rammer borgerne.
Forventningsafstemning
En del af KL's undersøgelse handler om netop danskernes forventninger.
Selv om det ifølge KL ikke ser ud til, at en bedre velfærd kan leveres om få år, oplever 93 pct. af landets borgmestre, at danskernes forventninger til børnepasning og syge- og ældrepleje bliver større.
- Men faktum er, at vi kan mindre og mindre. Vi kan ikke engang holde status quo med den demografi, vi ser ind i, siger Martin Damm.
I dag er der knap 300.000 personer over 80 år i Danmark, men det tal vil i 2030 være 426.000.
Antallet af børn mellem 0-5 år vil stige fra 374.000 til 420.000. Så der er flere at passe på.
Frisættelse giver ikke nok
En af SVM-regeringens løsninger er at "frisætte" kommunerne.
Men det er ikke nok, mener Jon Kvist, der er professor på Roskilde Universitet og en del af den reformkommission, der er nedsat fra politisk hold for at give bud på nye samfundsreformer.
Man kan godt fjerne visse procesregler og krav om dokumentation:
- Men at tro, det kan løse hele udfordringen, er meget optimistisk, siger han.
Derfor rammer KL's initiativ til at tage diskussion om forventningsafstemninger i "bulls eye", siger Kvist.
- Allerede i dag kan vi se, at godt 40 pct. af stillingerne som sosu-assistent ikke bliver besat. Vi kan godt antage, at det tal vil stige, og at det bliver endnu sværere at få folk ansat, siger Jon Kvist.
En anden udfordring er, at forventningerne til en bedre velfærd meget vel kan være endnu højere i 2030, påpeger professoren. Det giver et yderligere pres.
Det var da rart, at man for et par år siden indførte, at folk fra 18-21 år skulle have gratis tandpleje. Men var det nødvendigt, eller var det en af dem, vi kunne bakke lidt på? Det er legitimt at ønske, men vi bliver ved med at lægge nye lag på af offentlige services. Nogle er nærmest hjælpeløse, hvis vi ikke er der. Det er måske vigtigere, at vi tager os af dem
Jon Kvist peger på et par mulige veje at gå.
- Kan man effektivisere? Det er en begrænset mulighed inden for de mennesketunge velfærdsjob.
- En anden ting er, hvem der tager sig af hvem - om det skal være kommunerne og de offentligt ansatte, der skal tage sig af børnene og de ældre i samme grad, som de gør i dag, eller om vi skal inddrage andre - pårørende, frivillige eller eksempelvis private aktører som pensionsfonde.
For Damm er det nødvendigt at se på, hvem der har det største behov. Det er blandt andet ældre, der kræver sygepleje og personer med handicap. De må stå først, siger han.
Så må andet undværes.
- Det var da rart, at man for et par år siden indførte, at folk fra 18-21 år skulle have gratis tandpleje. Men var det nødvendigt, eller var det en af dem, vi kunne bakke lidt på? Det er legitimt at ønske, men vi bliver ved med at lægge nye lag på af offentlige services. Nogle er nærmest hjælpeløse, hvis vi ikke er der. Det er måske vigtigere, at vi tager os af dem, siger Martin Damm.
Regeringens ambitioner for velfærden
- Mennesker er forskellige. Derfor ønsker vi et samfund, hvor der er større tillid, flere muligheder og mere frihed til, at borgerne kan vælge den velfærd og den service, som passer bedst til dem. Og hvor man lokalt – som medarbejder og leder – har frihed under ansvar til at yde en faglig indsats.
- Men årtiers styringsregime og et voksende bureaukrati har betydet, at der er blevet mindre og mindre tid til relationer mellem mennesker, og det har mindsket den varme og omsorg, som er afgørende i et velfærdssamfund. Her træffer vi et klart valg: Vi vil hellere have, at social- og sundhedshjælperen kan spille kort med de gamle, og at pædagogen kan læse en bog højt, end at de skal bruge tid på at dokumentere, at de har udført deres arbejde.
- Et plejehjem skal igen være mere et hjem end en institution, og vi har grundlæggende tillid til, at forældre, børn, lærere og ledere er dem, der selv skaber den bedste skole.
Kilde: Regeringsgrundlaget 2022.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.
