Det var en væsentlig mere fyldig og ukendt version af De Konservatives formand Søren Pape Poulsen, der i 2010 stod for det salg og køb af navnerettigheder til Viborg Stadion, som senere gav landspolitisk bagslag, da det viste sig at være ulovligt.

- Det er ingen hemmelighed for nogen, at Viborg FF har stået med nogle store udfordringer for at få tingene til at hænge sammen. Og der er ingen grund til at skjule, at det selvfølgelig også er i det lys, man nu overvejer fra kommunal side, om man skal gå ind og købe nogle flere ydelser hos virksomheden, fortalte den daværende borgmester på et byrådsmøde.

Her blev det besluttet, at kommunen skulle købe et sponsorat for 500.000 kroner hos Viborg FF og samtidig sælge dem retten til navnet på stadion, så fodboldklubben kunne sælge det videre med gevinst.

- Det er ren og skær støtte og intet andet. Det kan ikke passe, vi får større reklameværdi ved at støtte dem i dag, end da de spillede i Superligaen, lød det fra daværende byrådsmedlem Inger Jakobsen (SF).

Men spørgsmålet og den indirekte advarsel ændrede dog ikke på, at forslaget blev godkendt. Også selvom Søren Pape Poulsen virkede til at være fuldt ud klar over, at kommunen ikke måtte yde direkte støtte til et privat aktieselskab som Viborg FF.

- Bare for at rette nogle misforståelser så giver vi ikke penge til Viborg FF: Vi køber en ydelse - det andet må vi ikke, siger han på byrådsmødet.

Kritisk vurdering

Året efter er den gal igen med Viborg FF’s økonomi. I en mail til Energi Viborg forklarer direktør Morten Jensen, at klubben akut mangler 2,5 millioner kroner. Men da bestyrelsen i energiselskabet ikke kan finde flertal for at tegne et sponsorat af stadionnavnet, ryger beslutningen videre til det byråd, der året forinden havde besluttet at sælge netop stadionnavnet for 50.000 kroner om året.

Her beslutter de med Søren Pape Poulsen i spidsen at gennemtrumfe et køb af det samme stadionnavn for én million om året frem til 2015 - i alt 3,25 millioner kroner - og nok til at lukke hullet i den slunkne klubkasse. Og det er netop de to priser på 50.000 og 3,25 millioner, der bliver omdrejningspunktet i den afgørelse, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i øjeblikket arbejder på.

- Vi har bedt retten om at komme med en syns- og skønsvurdering, fordi det er det bedste bud på, hvad værdien af de her rettigheder har været. Næste skridt er, at vi meget snart finder ud af, om Konkurrencerådet skal åbne en sag på den baggrund, fortæller kontorchef Søren Bo Rasmussen.

Kommunen har fået aktindsigt i syns- og skønsvurderingen, som er udarbejdet af en ekspert i sponsorforhold - og den er kritisk overfor Viborg Kommunes værdifastsættelse.

”Den indgåede aftale har været en dårlig aftale for Viborg Kommune. Det er med den indgåede aftale anskueliggjort, at Viborg Kommune ikke er en kyndig sælger, og at Viborg FF har fået videresalgsrettigheden på meget favorable vilkår,” står der blandt andet om salget.

Om tilbagekøbet bliver det skønnet, at prisen burde have ligget på mellem 500.000 og 550.000 kroner om året, mens Energi Viborg altså endte med at give en million.

[intense_collapsibles content_border="1px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Det siger skønsvurderingen*" external_link_target="_self"]

... om salget til 50.000 kroner:

”Udfra det fremlagte materiale vurderes det, at Viborg Kommune har afgivet salgsretten til Viborg FF uden at have foretaget et grundigt og indledende forarbejde. Prisen og den indgåede aftale afspejler dette.”

... om købsprisen på 1 million kroner:

”På det givne grundlag og med de tilgængelige materialer omkring indholdet i aftalen mellem Viborg FF og Energi Viborg vurderes det, at den rette markedspris for navne-sponso-ratet af Viborg Stadion den 14. oktober 2011 nærmere skal ligge på niveauet kroner 500.-550.000 eksklusive moms.”

... om det nye sponsorat på 1,2 million kroner:

”På det givne grundlag og med de tilgængelige materialer omkring indholdet i aftalen mellem Viborg FF og Energi Viborg vurderes det, at den rette markedspris for navne-sponso-ratet af Viborg Stadion den 27. august 2014 nærmere skal ligge på niveauet kroner 825.-875.000 eksklusive moms.”

*Skønsvurderingen er udarbejdet af en uvildig ekspert i sponsorforhold

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Politisk fodboldbrand

Indenfor kort tid afgør Konkurrence- og Forbruger-styrelsen, om Konkurrence-rådet skal komme med en udtalelse i sagen. Vurderer de, at der har været tale om støtte til Viborg FF, kan klubben i sidste ende blive tvunget til at betale penge tilbage. Og Søren Pape Poulsen kan endegyldigt skrive sig ind i rækken af politikere, der har haft for store ambitioner på det lokale fodboldholds vegne.

- Det er bare så vigtigt for den omtale og profilering, der er af Viborg, at vi har et hold i Superligaen. Det er en helt anden verden end at være i 1. division, fortalte han i et YouTube-interview til Viborg FF i foråret 2014.

Og da det på baggrund af Energi Viborgs sponsorat lykkedes fodboldklubben at redde sig økonomisk og tilmed rykke op i Superligaen i 2013, var det en stolt borgmester, der tog imod spillerne på rådhuset.

- Den gamle hovedstad er tilbage i Superligaen, udbrød den senere K-formand, for hvem brandet Viborg Kommune og byens lokale sportshold altid hang uløseligt sammen.

- Hvis du er borgmester i Viborg og ikke interesserer dig for sport, så har du godt nok et problem. Det er noget af det, der brander Viborg - der fortæller historien om Viborg Kommune, fortalte han i det føromtalte interview.

Omvendt verden

Kommunalforsker og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch ser Viborg-sagen som et symptom på, at kommunalpolitikere ofte agerer anderledes, når det handler om Superliga-fodbold, end de ville gøre på alle andre områder.

- Normalt ville de altid disponere på den måde, som er mest økonomisk fordelagtig for kommunen. Det skal de faktisk gøre ifølge lovgivningen. Men når det kommer til elitefodbold, så tænker de nærmest modsat, nemlig at det handler om at gøre det mest fordelagtige for fodboldklubben, siger han.

Mange politikere og borgmestre deler uden tvivl Søren Pape Poulsens opfattelse af, at det lokale fodboldbrand også er en stor del af kommunens image. Men de bliver nødt til at spørge sig selv, om det reelt er en brandingværdi, de får noget ud af.

- Jeg nægter at tro på, at der er borgere, der vælger at bosætte sig et andet sted, fordi kommunen har en Superliga-klub. Og jeg nægter også at tro på, at virksomheder slår sig ned i en bestemt kommune af den grund, så gevinsten er for mig at se ret begrænset, fastslår Roger Buch.

Manglende kontrol

Sagen fra Viborg har været nemmere at gå til for myndighederne end mange andre sager, fordi kommunen både er sælger og indirekte køber af stadionnavnet, og priserne derfor har skullet lægges åbent frem i begge tilfælde.

- Du kan godt sige, at vi bliver straffet for at spille med åbne kort. Var det aldrig kommet ind over byrådssalen, var der aldrig kommet en sag ud af det, fortalte formanden for Energi Viborg, Niels Dueholm (S), sidste år til Kommunen.

Og det faktum, at det var et tv-indslag, der i sin tid fik gjort Statsforvaltningen opmærksom på sponsoratet, lover ikke godt for, hvad der ellers kan gemme sig af sager rundtom i landet, mener Roger Buch.

- Det var mere eller mindre tilfældigt, at sagen blev opdaget. Der er nemlig ikke nogen systematisk kontrol af det her område, og der burde man altså i Indenrigsministeriet overveje, om ikke de burde kulegrave området for at finde ud af, hvad der egentlig foregår af finurlige finter, siger han.

Med snart 16 hold i Superligaen kan det nemlig blive en hård og dyr konkurrence for kommunerne at deltage i elitesporten.

- Vi får en helt umulig situation, hvis kommunerne begynder at ligge og kæmpe med hinanden om at have et Superliga-hold. Kommunernes kasse er jo gigantisk, så hvis man prioriterer på den måde, så kan de principielt hælde uendelig mange penge ned i deres lokale fodboldklub, advarer Roger Buch.