Jeg lader mig ikke styre af folk, der vil lave mos i den

Da Martin Damm blev borgmester i Kalundborg Kommune i 2010, fik han hurtigt tilnavnet ‘det talende excelark’. Et prædikat, som ‘excelarket’ tog og stadig tager med knusende ro.

- Det kommer fra politiske modstandere i kommunen, der var irriterede over, at jeg havde styr på økonomien. Sådan er det jo i politik; nogle vil det ene, og nogle vil noget andet …og  så kommer jeg og siger: Fint, men hvis vi gør det, så går vi jo konkurs, siger Martin Damm.

Så selvom det lyder lidt kedeligt, tager du det måske som et kompliment?

- Joh, altså jeg har jo sagt, at de skal da være glade for, at de har fået en ved roret, der kan få det hele til at stemme, griner Martin Damm.

Med til historien hører, at Kalundborg på det tidspunkt ifølge Martin Damm nærmest var ved at blive sat under administration. Der var en enorm ubalance i økonomien, siger han, og derfor foreslog han, at der blev udarbejdet et regneark til politikerne, hvor alle tal blev ført til protokols. På den måde kunne alle se, hvordan det stod til med økonomien i kommunen, og om deres forslag gav mening i forhold til kommunens budget og økonomiske målsætning.

- Vi har faktisk kørt med regnearket lige siden, og i dag har har vi en relativ driftig kommune, så det har jo hjulpet, kan man sige, siger Martin Damm.

Barndom i tåger
Der var ellers ikke noget, der talte for, at Martin Damm skulle få prædikatet ‘det talende excelark. For skolen var ikke noget at skrive hjem om. For ham. Det var en stor skole med fem-seks spor. En fin skole med gode faciliteter, egen svømmehal og så videre, men:

- Jeg blev bare væk i det system der og havde det ikke specielt sjovt, husker Martin Damm.

Skolen lå i Roskilde, hvor Martin Damm og hans familie flyttede til fra Skælskør, da han var fem år gammel. Faderen var én af Danmarks første EDB-mænd med ‘hulkort og alt det der’ - og da den slags EDB blev drevet fra forskellige steder, flyttede familien Damm en del rundt efter faderens arbejde.  

Forældrene blev skilt, da Martin Damm, mellembarnet, var 12 år gammel.

Om det er derfor, at der ikke er mange barndomsminder at hente frem i Martin Damm, er usikkert. Det hele er lidt tåget. Altså han husker tydeligt, at han gik til fodbold og rodede med knallerter, fra han var 12-13 år. Borede, tunede og hakkede dem og kørte cross på en hjemmebygget en af slagsen i en grusgrav, men ellers trækker han på det:

- Det var jo et opbrud, da mine forældre blev skilt, og begge to giftede sig igen. Det var ikke sådan, at vi gik for lud og koldt vand, overhovedet ikke, men der var ikke så meget samling på familielivet. Og så lærer man at klare sig selv. Det hærdede mig vel i en eller anden grad, siger Martin Damm.  

Da Martin Damm nåede niende klasse og var blevet opgivet af matematiklæreren på skolen i Roskilde, flyttede han og lillesøsteren med moderen til Brønshøj i et hus, moderen arvede.

Og pludselig stod han på Brønshøj Skole, en byskole i en helt anden dårlig stand med gamle vinduer, puds og skidt, men med fantastiske lærere omkring sig. Her fik Martin Damm en matematiklærer, der hev fat i drengen, der ellers havde opgivet håbet om at få det til at lykkes.

- Vi finder ud af det, sagde han til mig. Og det gjorde vi. Da jeg var færdig med tiende klasse, gik jeg ud med et 11-tal i matematik.

Forfremmet til hovedtrappe
Med 11-tallet i rygsækken rykkede den lille familie videre til Høje-Taastrup. Hvorfor husker Martin Damm ikke. Men han husker, at han ville være automekaniker og begyndte på EFG.

Sideløbende med erhvervsskolen tjente Martin Damm sine penge ved at vaske trapper for et firma.

- Jeg var 16 år, og som ny skulle man vaske bagtrapperne, det var ikke så populært, husker Martin Damm.

Af en grund. Smalle vindeltrapper med koks og skidt overalt. Fire opgange i timen.

- På et tidspunkt blev jeg forfremmet til hovedtrapperne. Jeg vaskede trapper i et par år. Dér lærte jeg at bestille noget.

På EFG, hvor Martin Damm prøvede forskellige fag af og fandt ud af, at elektronik var sjovt, rendte han igen ind i en lærer, der ‘så’ ham. En lærer, som havde netværket og relationerne i orden.

- Da vi havde afsluttende eksamen, kom alle de her håndværksmestre og så på vores opgaver. Og vores lærer fik os afsat til dem - hver og en af os. Han var en af de bedste lærere, jeg nogensinde har haft, fortæller Martin Damm og fortsætter:

- Og jeg kan huske, han sagde til mig: ‘Du skal søge ind i militæret og blive udlært dér - det vil passe dig godt.’

Som opfordret, så gjort. Martin Damm søgte ind i Søværnet og kom i lære som elektromekaniker.

Hvorfor lige Søværnet?

- Jamen det er bare en god uddannelse, hvor du får spændende oplevelser oveni. Altså du kommer jo ud i hektiske situationer, hvor der er høj sø; hårdt vejr og pludselig …

Ringer klokken, den røde alarm ligesom på film?

- Præcis ja, og så stimler folk ud, og alle ved bare, hvad de skal lave og gøre, og det hele kører i højt gear …

Nu er Martin Damm også helt oppe i det høje gear; der er kommet energi på stemmen:

- Det er en meget faglig dygtig og demokratisk arbejdsplads. Mange tror, det er kæft, trit og retning, men det er det slet ikke. Og som sergent stod jeg for alt elektronikken og for våbensystemerne … jeg har lært at skyde med både missiler, torpedoer og kanoner.

Lønnen må også have været god allerede fra starten, for som kun 19-årig elev købte Martin Damm en ejerlejlighed tæt på Frederiksberg Have. Her flyttede hans viv, Vivian, ind, inden de flyttede til Mullerup for at udvide familien.

Tændt på det hele
Man skulle ikke tro det, men 14 år senere sagde seniorsergent Martin Damm alligevel farvel til Søværnet. Han havde sparet op til en civil uddannelse undervejs, blev uddannet civiløkonom og kastede sig over uddannelsessektoren.

Som underviser i erhvervsøkonomi og it, som forfatter til lærebøger i - apropos - regneark og tekstbehandling og siden som chef på Vestsjællands Handelshøjskolecenter, der fusionerede sig ind i Syddansk Universitet. Og så - efter nogle år i kommunalbestyrelsen i Gørlev - blev Martin Damm så borgmester.

Og fra 2014 formand og næstformand i KL.

- Ja. Der var en, der ringede til mig dengang - jeg siger ikke hvem - som sagde, at hvis jeg blev foreslået til KL’s bestyrelse, så skulle jeg bare sige ja, for det ville jeg være god til.

Det er tre mennesker i dit liv, der ‘har set og spottet’ Martin Damm. Det er heldigt.

Er du selv god til at ‘se andre’, spotte deres evner?

- Jeg tror faktisk, jeg er god til at spotte talenter, og det bruger jeg også i politik. Jeg kan hurtigt mærke, når jeg møder nogen, om der er krudt i dem, og se muligheder; altså rekruttere, ikke ...

Er du en ‘fisk i vandet’ i politik? Lige så tændt som i Søværnet?

- Det bliver man, når man engagerer sig. Men jeg er lige tændt på det hele. Og hver ting til sin tid. Søværnet, uddannelsessektoren og så politik - alt har været godt. Og nu er min hobby mit job.

Hvad gnaver i dit job som borgmester?

- Nu har jeg det rigtig godt med dem, der mener det modsatte af mig, og som er gode til at argumentere for deres holdninger, og hvor vi kan blive enige om det ene og det andet, men jeg synes, det er træls, når folk løber fra aftaler, vi har lavet. Det er simpelthen spild af tid!

Er politik en utro branche?

- Det ved jeg ikke … det er ikke så mange gange, det er sket, men når det er sket, er jeg blevet utrolig skuffet. Men jeg lader mig ikke styre af folk, der vil lave mos i den, det er der altid nogle, der vil. Man skal ikke ligge under for folk, der vil kaste grus i maskinen. Så bliver du jo bare bremset i dit arbejde.

- Men overordnet synes jeg, at vi har haft et stabilt samarbejde her i kommunen og også fået nogle gode resultater, fået løst nogle problemer for folk. Dét er benzinen i politik for mig.

Hvad kendetegner dig ellers som type?

- Hmmm, jeg er stort set altid i godt humør, og jeg går som sagt ikke i koma over et par stød fra her og der. Jeg er heller ikke særlig kompliceret - hverken som menneske eller som samarbejdspartner.

Er du også en ukompliceret ægtemand?

- Ja, det vil jeg mene, jeg tror endda Vivian vil sige, at jeg er ‘ukompliceret, grænsende til det forudsigelige,’ haha.

Grænsende til det forudsigelige - gælder det også i politik?

- Ja, det tror jeg egentlig. Folk ved, hvad jeg mener - fordi jeg siger det, jeg mener.

Der er ikke så meget bullshit med dig?

- Nej, det er der ikke. Og det må også gerne være sjovt at være til.

Hvad griner du af, når du ser fjernsyn?

- Jan Gintberg. På kanten. Han fanger noget op, der hvor han er, og så bliver det sjovt.