Jeg har en mening om alt
Jeg har en mening om alt
Hvorfor er du mentor?
Da jeg så mentorprogrammet første gang, tænkte jeg: Yes, jeg skal have en mentor! Men da jeg læste mere om det, så kunne jeg jo godt se, at det var mig, som skulle være mentoren.
For mig personligt er det vigtigste, at det, som jeg gør til hverdag, kan bruges af andre. Du kan læse en masse teori, gå på kurser eller tage en efteruddannelse, men når det kommer til ledelse i praksis, kan jeg øse af nogle erfaringer.
Mentee har behov for et sted, hvor alle bekymringer og problemstillinger kan lægges, og hvor man kan sige tingene højt. Det giver nogle gange svaret i sig selv at få det vendt i sit eget hoved, så jeg bruger meget tid på at lytte og stille spørgsmål.
Hvad har du lært af at være mentor?
Jeg er blevet mere opmærksom på, at det er vigtigt at bruge ting som aktiv lytning og at stille cirkulære spørgsmål. At lære teori er én ting, men nu får jeg øvet mig rigtig meget på at bruge teorien i praksis. Jeg kan ellers godt være lidt hurtig i munden, så samtalerne med min mentee hjælper mig også til at have fokus på de samme ting i hverdagen på min egen institution.
Jeg er også blevet meget mere opmærksom på, at der er nogle ting, som er en del af en forforståelse, og som altså ikke nødvendigvis behøver at være, som de er. Det er en god træning for mig, at jeg skal lære at tænke ledelse på en anden måde, end jeg altid gør til hverdag.
Min nuværende mentee er en del af en økonomiverden, som er noget helt andet end pædagogverdenen, som jeg kommer fra. Men jeg kan stadig give vejledning, gode råd og stof til eftertanke, og det virker i hvert fald, som om mentee får noget ud af det.
Har du altid svaret?
Næ, men jeg siger, hvad jeg tænker. Det er ikke så formaliseret, så jeg kan sagtens tænke højt, og jeg har en mening om alting! Somme tider kan det være svært at føle sig som et orakel, men det bunder nok lige så meget i mine egne forventninger til mig selv. :
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.


























