I ti år har de tre nordkyst-kommuner Gribskov, Helsingør og Halsnæs arbejdet med det store, fælles kystbeskyttelsesprojekt, Nordkystens Fremtid. Og selvom kysten er truet af storme og højvande, må borgerne vente endnu længere, før de kan få afklaring på, hvordan kysten fremadrettet skal sikres. 

- Jeg vil jo allerhelst, at vi bare kunne gå i gang med det samme. Det er enormt frustrerende, at vi stadig ikke har en afklaring af, hvad der skal ske, siger Steffen Jensen (S), borgmester i Halsnæs. 

De tre borgmestre var i august til dialog med ministeren om projektet og finansieringen. Udfordringen har været, at sandfodringen på sigt vil lægge sig over nogle beskyttede stenrev, som er omfattet af Natura-2000-beskyttelsen. 

Den tidligere miljøminister Lea Wermelin (S) havde ellers indikeret, at man var klar til at komme med en dispensation og i stedet udpege andre områder til naturbeskyttelse, men nu er ministeriet vendt på en tallerken, fortæller Steffen Jensen. 

Derudover er der uenighed mellem kommunerne og ministeriet om, hvordan man ifølge kystbeskyttelsesloven kan fordele regningen. Som kommunerne tolker loven, er det nemlig kun et fåtal af grundejerne, der må betale for projektet, selvom konsekvenserne af manglende kystbeskyttelse vil strække sig langt bredere.

Det er spørgsmål om fortolkning af lovteksten, som nu afventer den endelige konklusion. Uenighederne ville dog være helt overflødige, hvis der blot var politisk opbakning til projektet fra ministeren, mener Steffen Jensen.  

- Man laver de her dispensationer og undtagelser hele tiden, og jeg kan ikke forstå, hvorfor ministeriet nu trækker i land. Det er et politisk valg, at man ikke ønsker at gøre en undtagelse alligevel, siger Steffen Jensen og tilføjer: 

- Jeg savner i den grad opbakning til et så vigtigt projekt som dette. Det vil være det bedste for naturen, den billigste løsning, at vi gør noget nu, og det vil give borgerne sikkerhed i forhold til fremtiden. Jeg har virkelig svært ved at forstå prioriteterne inde fra ministeriet. 

Intern uenighed forhaler beslutning

Det handler dog ikke kun om uenigheder mellem de tre kommuner og ministeriet. Ifølge Steffen Jensen strækker uenighederne om, hvordan man skal gå til projektet, sig internt i ministeriet. 

- Der er tydeligvis en stor uenighed internt mellem Miljøministeriet og Kystdirektoratet, og vi har fået svar i øst og vest alt efter, hvem vi har talt med undervejs om projektet, fortæller han. 

Borgmesteren beskriver det som “meget frustrerende”, når kommunen er endt i et limbo, som i høj grad er skabt af, at embedsmændene internt er uenige om retningen. 

- Det skaber da helt klart bekymringer hos os for, hvornår vi kan få en endelig afklaring. Vi føler lige nu, at vi er endt i en venteposition på grund af de interne uenigheder i ministeriet, siger Steffen Jensen. 

KL har sammen med flere kommuner og oppositionspartier flere gange efterlyst en national handleplan og strategi for kystbeskyttelse. 

- Vi er nødt til at adressere, hvordan vi skal finansiere vores fælles kystsikring. I Nordsjælland står vi kommuner og vores borgere med en stor del af regningen, mens man dækker en meget større del af regningen på nogle af de vestjyske strækninger. Vi vil bare gerne sidestilles med vores vestjyske kollegaer, siger Steffen Jensen.  

Staten indgik i 2020 fire fællesaftaler med en række kommuner om kystbeskyttelse på de mest udsatte kyststrækninger i Danmark – alle på vestkysten. Praksis for erosionsprojekter er, at staten maksimalt kan give 50 pct. af anlægsudgifterne, men for den største af de fire aftaler, som omfatter fire vestjyske kommuner, dækker staten med 90,9 pct. af udgifterne. 

Nordkystens Fremtid har de seneste tre år fået 67 mio. kr. i støtte, men vurderer selv, at den samlede regning for projektet vil løbe op i mere end én mia. kr. 

Miljøministeriet har tidligere oplyst til DR, at man allerede har givet tilskud til de tre kommuner tilsvarende til 45 pct. af anlægsudgifterne, hvilket Steffen Jensen ikke er enig i. 

Kritik fra flere sider

I KL efterlyser man fortsat en national handleplan for kystsikring – og helst før man indser, at det er for sent at sætte i gang med nye tiltag. 

- Vi behøver ikke endnu en storm, for at vi forstår alvoren og nødvendigheden af klimasikring, siger Birgit S. Hansen (S), formand for KL’s klima- og miljøudvalg. 

Flere steder står kommunerne med frustrerede borgere, som er bekymrede for, hvilke konsekvenser den næste storm vil have for deres bolig eller grund. Derfor er flere borgere begyndt at ty til egne løsninger, mens kommunerne forsøger at få svar: 

- Vi har mange borgere, som er bekymrede for deres ejendom, og folk spørger efter løsninger eller griber til selvtægt. Vi har brug for at få nogle klare svar for, hvad planen er. Vi skal i gang med at handle, siger Birgit S. Hansen. 

Miljøordfører for De Konservative Mette Abildgaard istemmer: 

- Det virker, som om regeringen økonomisk ikke har været villig til at prioritere området, og at der måske er flere overskrifter i at være dem, der vil lave nye, store havvindmølleparker. Der er ikke så meget tjubang i en klima-tilpasningsplan, men ikke desto mindre er den absolut nødvendig, siger Mette Abildgaard. 

- Det er ikke om 50 eller 100 år, at vi ikke står med en udfordring. Hvis vi ikke gør noget indenfor de næste ti år, risikerer vi, at store dele af stranden og kysten forsvinder. Og jeg frygter, at det kan blive meget dyrt, hvis vi først kommer i gang sent, siger han. 

Kommunen.dk har præsenteret kritikken fra KL og oppositionen for Miljøministeriet og ministeren, som har sendt et skriftligt svar: 

“Regeringen forstår og mærker alvoren af klimaforandringernes konsekvenser, som kun er blevet tydeligere for alle i lyset af sommerens hændelser i Danmark og vores nabolande. Derfor står det også i regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde en klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt, samt sikrer, at indsatsen organiseres bedst muligt.”

“Kommunerne er myndighed for klimatilpasning i forhold til fx kystbeskyttelse og håndtering af regnvand, og de behøver ikke at afvente en klimatilpasningsplan fra staten for at løfte de konkrete opgaver, hvilket heller ikke er vores indtryk, at de gør.”

Uldne svar om Holmene

Ved Køge Bugt har planerne om ni kunstige øer rejst både debat og kritik fra de omkringliggende kommuner mod regeringens og Hvidovre Kommunes projekt. 

Derfor har kommunerne ud til Køge Bugt sat sig selv i spidsen for at få bremset projektet af hensyn til borgere og biodiversiteten. Men selvom kommunerne har fremsat hård kritik og fået udarbejdet en rapport fra Aarhus Universitet om konsekvenserne af projektet, har miljøminister Magnus Heunicke (S) endnu ikke villet træffe en beslutning om fremtiden for Holmene. 

- Der er en høj grad af kompleksitet, men jeg tror også, at regeringen har en smule svært ved at finde ud af, hvad man egentlig mener om Holmene, siger Merete Amdisen (S), borgmester i Ishøj. 

Magnus Heunicke fortalte for nylig, at han ønskede at blive husket som “havets minister”, og derfor er Merete Amdisen skuffet over, at deres fremsendte, kritiske rapport ikke har gjort et større indtryk.

- Jeg havde da drømt om, at han ville tage imod vores rapport fra Aarhus Universitet som en gave og, hvis han vil være havets minister, ville starte med at gøre det helt oplagte for at gøre noget godt for det bynære havmiljø, hvor det batter noget, siger hun.

Forløbet omkring Holmene har dog vist, at der er mange aktører involveret. Derfor er kommunerne, hvis beslutningsmyndighed stopper ved kysten, blevet kastet rundt mellem statslige aktører. 

- Vi bliver sendt frem og tilbage mellem Kystdirektoratet, Transportministeriet, Miljøministeriet og Erhvervsministeriet. Det er dybt frustrerende.

Udover at blive cirkuleret rundt mellem ministerier og styrelser oplever Merete Amdisen, at kommunerne ender med ikke-svar og udskydelser. 

- Jeg kan ikke engang vurdere, hvor de forskellige styrelser står, fordi vi kun får uldne svar, siger hun.