Ingen effekt af 225-timers-regel

En 225-timers-regel vil ikke resultere i, at flere kommer i arbejde, vurderer ekspert. Men til gengæld vil den gøre det mere overskueligt for kontanthjælpsmodtagerne, fastslår Venstre. Socialdemokraterne ønsker reglen helt afskaffet.

kontanthjælp

Af Redaktionen | [email protected]

Beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) forslag om en 225-timers-regel vil ikke få konsekvenser, mener Henning Bjerregaard Bach, forsker på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. 

”Det vil være meget marginalt, hvor mange der vil blive ramt af den nye regel. Jeg vil skyde på, at der er tale om 10-20 personer,” siger Henning Bjerregaard Bach.

Forslaget er en stramning af den nuværende 450-timers-regel og vil betyde, at retten til kontanthjælp fremover skal optjenes ved at have arbejdet 225 timer på et år. Tidligere skulle man have arbejdet 450 timer på to år.

”Det er en meget svag skærpelse. Den eneste forskel er, at folk får mindre mulighed for at tilrettelægge deres indsats, men jeg tror ikke det vil have en målbar effekt,” forklarer Henning Bjerregaard Bach.

Men ændringen har til formål at gøre det mere overskueligt for kontanthjælpsmodtagerne, fastslår socialordfører Louise Schack Elholm (V).

”Vi vil fordele arbejdstimerne på et år i stedet for på to år for at gøre det nemmere for kontanthjælpsmodtagerne at håndtere,” siger hun.

Flere i beskæftigelse

Den tidligere 300-timers-regel, som var en forløber til 450-timers-reglen, har til gengæld haft en effekt, vurderer Henning Bjerregaard Bach fra SFI. En rapport fra SFI fastslår, at en tredjedel af dem, der fik frakendt deres kontanthjælp, kom i beskæftigelse som følge af den nye regel.

Rapporten fra SFI har modtaget kritik for at være misvisende, og journalisten Jesper Tynell fra DR modtog i 2009 Cavling-prisen for blandt andet at have afsløret, at den daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) embedsmænd havde været inde over rapporten. SFI afviste dengang, at konklusionerne i rapporten skulle være misvisende. 

Selvom 300-timers-reglen fik flere i beskæftigelse, så vedblev to tredjedele af dem, der fik frataget deres kontanthjælp, med at være arbejdsløse. Dermed har de også større risiko for at blive smidt ud af deres bolig, vurderer ph.d.-studerende Gunvor Christensen, der har undersøgt, hvorfor lejere sættes ud.

”Jeg er ikke i stand til at vurdere, om 300-timers-reglen har betydet, at flere har mistet deres bolig. Men man kan se, at jo lavere ens indkomst er, jo højere er risikoen,” siger hun.

Det går hårdt ud over de mennesker, der mister deres bolig, vurderer Gunvor Christensen.

”Det er sårbare mennesker, vi har med at gøre, som bliver endnu mere sårbare af at miste deres hjem. Det kan have store konsekvenser for familien, og en del forbliver hjemløse,” siger hun.

Kritik fra S

Forslaget måder hård kritik fra Socialdemokraterne, der gerne ser, at den nuværende 450-timers-regel bliver helt afskaffet.

”Der er så mange negative omkostninger, mange mister deres forsørgelse og bliver i realiteten udstødt, og mange er i risiko for at miste deres bolig. Så det er en hel gal ­måde at forsøge at få flere i arbejde,” siger Lennart Damsbo-Andersen (S).

Men Louise Schack Elholm fastslår, at det er vigtigt at bevare reglen.

”Reglen har betydet, at flere kvinder med en anden etnisk herkomst end dansk har fået lov til at komme i arbejde, selvom deres mænd ikke har været så meget for det,” siger hun og henviser til en rapport fra AKF om kommunernes erfaringer med 300-timers-reglen.

 

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet