Der skal de kommende år opføres langt flere solceller og vindmøller i det danske landskab, og potentielt kan energiparker være på vej i hver femte af landets kommuner.

Kommuner og virksomheder har kunnet spille ind med potentielle arealer, og nu har en screening så identificeret 32 områder i 19 forskellige kommuner, som kan blive udpeget.

- Vi forventer, at langt størstedelen kan lade sig gøre, lød det mandag fra kirkeminister og minister for landdistrikter Louise Schack Elholm (V) på et pressemøde.

Det er forskelligt, hvor modne projekterne er, lød det fra ministeren.

- Det er ikke så firkantet, at det absolut bliver der. Det er ikke sidste omgang, det her. Der er stadig mulighed for at komme med.

Regeringen præsenterede mandag et energiudspil foran en solcellepark i Vejen.

Det kom, efter at et politisk flertal sidste år aftalte, at energien fra solceller og landvindmøller i krigens og klimaets navn skal firedobles frem mod 2030.

Det skal blandt andet ske ved at opføre 10-15 energiparker, og allerede sidste år meldte kommunerne flere bud ind til staten på, hvor energiparkerne kunne oprettes.

Men siden er den konkrete udmøntning flere gange blevet udskudt, og nu er meldingen, at den dialog, der nu begynder, ventes afsluttet til forår. Tæt på to år efter det første udspil.

Er bonus stor nok?

Ifølge Birgit S. Hansen (S), formand for Klima- og Miljøudvalget i KL, står kommunerne på spring for at komme i gang.

Lokal modstand spænder ofte ben, men erfaringen hos kommunerne er, at større lokale gevinster kan være med til at vende det til medvind.

- Det er positivt, at regeringen vil sikre bedre gevinster til lokalsamfundene, siger Hansen, der er socialdemokratisk borgmester i Frederikshavn Kommune.

- Det store spørgsmål for os i kommunerne er: Batter det nok? Det er jeg i tvivl om, siger hun i en pressemeddelelse.

Regeringen vil give nogle naboer og lokalsamfund tæt på solceller og vindmøller cirka 5.000 kr. mere skattefrit om året, så kompensationen ender på 14.000 kr.

Samlet skal gevinsterne mere end fordobles til i alt 4,5 mia. kr. frem mod 2030.

I tvivl er til gengæld ikke Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd. Han kalder beløbet "uambitiøst" og på et "alt for lavt niveau".

- Jeg er reelt bekymret for, om regeringen overhovedet forstår konsekvenserne for boligejere i landdistrikterne, siger han i en pressemeddelelse.

Organisationen mener i stedet, at 15 pct. af energianlæggenes årlige produktionsværdi skulle fordeles mellem naboer, lokalsamfund og kommune.

Han ærgrer sig over, at udspillet ikke ser ud til at give mulighed for at omplacere boliger i det åbne land.

Det kan i hans optik give affolkede områder tæt ved solcelleparker og vindmøller.

- Hver gang der bliver opsat vindmøller eller solcelleparker, skal man kunne placere en byggeret et andet sted i det lokalsamfund, hvor den pågældende bolig forsvinder.

- Dermed sikrer man, at landsbyerne ikke skrumper, og de kan fastholde deres befolkningsgrundlag, mener han.