- Hvad vi kan lære af amerikanerne om valg? Ingenting!
Valget i USA har været en opvisning i foragt for demokratiet - valgforsker finder ingen gode eksempler til brug i næste års kommunalvalg. Vi er heldigvis meget bedre til opgaven.
valgteknik
Mens amerikanerne så småt har overstået deres valg til både præsidentembede, kongressen og lokale institutioner, går vi i Danmark ind i 12 måneders valgår forud for KV21.
Og kan vi i den forbindelse drage nytte af erfaringer fra “verdens største demokrati”, før vi kaster os ud i valgkampen, der afgør den demokratiske sammensætning i nærdemokratiet for de følgende fire år?
Nej, er det korte svar, hvis man spørger Derek Beach, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus BSS og ekspert i amerikansk politik.
- Danmark er verdensmester i valgafvikling, altid blandt de bedste, USA rangerer vist cirka nummer 40 i øjeblikket. Det ændrer valget i år desværre ikke på, fortæller han.
- Amerikanerne har jo i egen selvopfattelse ofte en forestilling om, at de gør alting bedre end alle andre. Men i forhold til valg og demokrati er det langt fra virkeligheden. Vi kan måske lære lidt af det lokale engagement hos frivillige, som hjælper til med at få valgene gennemført, kører vælgere frem og tilbage etc. Men ellers må man sige, at man gør alting bedre i Danmark, siger Derek Beach.
En af de grundlæggende forskelle på indstillingen til både demokrati og valghandling i USA og Danmark er holdningen til valgprocenten.
I Danmark er vi bekymrede, hvis få deltager i valgene, ja vi ser det som et demokratisk problem.
Danmark er verdensmester i valgafvikling.
- I USA er det blevet et partipolitisk stridsmål. Først og fremmest fordi republikanerne står med det problem, at der kommer stadig færre kunder i butikken: Andelen af hvide mænd falder i forhold til sorte og latinoer. For at bevare indflydelsen kæmper de for at begrænse valgdeltagelsen blandt de grupper, som vokser. I nogle stater med stor kreativitet, siger Derek Beach.
Valgdistrikterne sorterer vælgerne
Selve valgkredsens sammensætning er blevet blevet et større og større problem. Eller kampplads. Med computer og valgstatistik kan man for alvor tegne valgkredse, som kirurgisk sorterer vælgerne, en stor kunst, som det mest er republikanere, der benytter sig af ved at klumpe demokraterne sammen i få kredse.
Valgkredsene tegnes om hvert 10. år efter folketælling, og der er blevet frit slag for delstaterne til både at ændre valgkredse og anden valglovgivning, efter at Kongressen i 2013 suspenderede Voting Rights Act. Den gjorde det obligatorisk at lade alle ændringer af valglovene runde Washington, inden de kunne vedtages lokalt.
I USA er valgdeltagelsen blevet et partipolitisk stridsmål. Først og fremmest fordi republikanerne står med det problem, at der kommer stadig færre kunder i butikken: Andelen af hvide mænd falder i forhold til sorte og latinoer. For at bevare indflydelsen kæmper de for at begrænse valgdeltagelsen blandt de grupper, som vokser.
- I eksempelvis Georgia har man været meget aktive med at ændre valglovene. Her lancerede statens republikanske justitsminister Brian Kemp i 2016 en ny valglov, som stillede krav om foto-ID for at stemme. Det ramte rigtig mange fattige sorte, som ikke har billedlegitimation. Brian Kemp blev så valgt til guvernør i 2018, siger Derek Beach, der foruden Georgia peger på Wisconsin og North Carolina som særligt slemme i forhold til vælgerundertrykkelse.
Århundrede gammelt fænomen
Op til og under det nyligt afholdte valg har man kunnet læse om besværligheder med at komme af med brevstemmer, se billeder af kilometerlange køer ved valgsteder med ventetider op til otte timer, bevæbnede borgere ved valgstederne.
Det er ikke udelukkende politisk chikane.
- Noget er også bare udtryk for underprioritering. Delstaterne fatter penge. mange slås med at få finansloven finansieret, og så sparer man penge på valg, siger Derek Beach
Et nyt problem er det langtfra. Amerikanerne har et særligt ord for fænomenet, gerrymandering, opkaldt efter en kreativ guvernør i Massachusetts, Elbridge Gerry, som i 1812 fandt på at opdele valgdistrikterne i Boston, så det passede ind i hans politiske dagsorden.
Derek Beach tør ikke sige, om problemet har været større eller mindre i 2020 end ved andre valg, men han er glad for, at Donald Trump i det mindste har sagt tingene lige ud, fremfor at holde dagsordenen skjult:
- Hvis alle fik lov at stemme, ville republikanerne ikke have en chance, sagde den amerikanske præsident på et offentligt møde.
Beach er kritisk over for valgsystemet generelt i USA, men understreger også, at der stor forskel mellem de enkelte stater og de 51 forskellige lovgivninger, som bestemmer afviklingen.
- Valg til skolebestyrelser m.m. plus lokale folkeafstemninger giver også vælgerne mange steder en følelse af at være en del af nærdemokratiet. Rank Choice voting, hvor man ikke bare stemmer på én, men prioriterer flere kandidater, har givet de valgte en bredere opbakning, og navnlig vestpå er man gode til at involvere vælgerne i folkeafstemninger, siger Derek Beach, men tilføjer:
- USA er kendetegnet ved rigtig mange systemer, nogle steder fungerer det rigtig godt, andre steder er det hat og briller og ren bananrepublik. Danmark må aldrig gå samme vej.
