Kommunen.dk
MENU

Hurtigt internet mest udbredt i Udkantsdamark

Udbredelsen af hurtig bredbånd er størst i særligt jyske landkommuner. Hovedstaden halter efter.

Hurtigt internet mest udbredt i Udkantsdamark

Udbredelsen af hurtig bredbånd er størst i særligt jyske landkommuner. Hovedstaden halter efter.

Yderkommunerne i  Syd- og Midtjylland, Vendsyssel samt Limfjordskommunerne og Guldborgsund Kommune er på Danmarks digitale a-hold. Her er man langt fremme med udbredelsen af hurtigt bredbånd til borgerne. B-holdet udgøres blandt andet af København og de fleste kommuner i Region Hovedstaden.

Det skriver Ugebrevet Mandag Morgen på baggrund af en ny kortlægning, der bygger på Erhvervsstyrelsens statistikker.

Det hurtige internet med 100 mbit-forbindelser både til og fra internettet, der er blevet bredt ud over store dele af Vestdanmark, kan blive en joker i konkurrencen om fremtidens arbejdspladser inden for den digitale økonomi. Men ifølge Thomas Woldiderich, chefkonsulent i Dansk Energi, har kommunerne ikke vist den store interesse for at få udbredt energiselskabernes fibernet til borgerne og offentligt institutioner.

- Kommunerne spiller en nøglerolle i forhold til at være med til at sikre en ordentlig bredbåndsdækning og en øget digitalisering af samfundet. De kommuner, der er ved at blive hægtet af, står med en voldsomt stor udfordring og risiko for at falde dybere ned i den digitale kløft, siger han til Ugebrevet Mandag Morgen.

Varde er blandt de kommuner, der har valgt at skrue gevaldigt op for hastigheden på internettet i forsøget på at tiltrække virksomheder og dermed arbejdspladser.

- Der er virksomheder, der har behov for at være online med telekonferencer og virtuelle kontormiljøer, så man kan sidde herude på prærien og være virtuelt til stede på et kontor i Allerød, siger Finn Christensen, der er regionsdirektør i Sydbank og en af kræfterne bag initiativet.

 

krn

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

FRA FORSIDEN
Til toppen
GDPR