Billede
”Der er bare ikke mange kommuner, der vil dele brandbiler med os,” siger hun, når hun skal eksemplificere, hvorfor det kan være svært at drive en kommune midt i Østersøen. Men selvom Winni Grosbøll blev kaldt en politisk grønskolling, da hun i 2010 trådte til som borgmester, har hun vist vejen siden. Foto: Polfoto

Hun har samlet bornholmerne

I Winni Grosbølls tid som borgmester er politiske konflikter blevet afløst af samarbejde. Gamle magtkampe er lagt på hylden, og i stedet fokuserer hun på at samle øens kræfter om sig og løse de mange udfordringer, der er, når man driver en kommune midt ude i Østersøen.

folkekær

Af Søren Berggreen Toft | [email protected]

Mange tvivlede på, at hun kunne levere varen, da den blot 33-årige gymnasielærer og socialdemokrat Winni Grosbøll i 2010 tiltrådte som borgmester på Bornholm. Bortset fra en tid i kommunalbestyrelsen og erfaring fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU, var det småt med politisk erfaring. Med politisk reporter på P4 Bornholm Peter Skaftes ord var hun politisk - en grønskolling.

Men med tiden har den nu 38-årige borgmester gjort den tvivl til skamme. Ved sidste kommunalvalg stemte knap en tredjedel af øens borgere personligt på hende. I 2013 kårede et panel af 335 ledere og nøglepersoner fra velfærdssamfundets frontlinje hende som en af landets fem mest innovative borgmestre i nyhedsmediet Mandag Morgen.

”Jeg tror, at mit parti vil sige, at jeg mere er borgmester for Bornholm, end jeg er partisoldat for Socialdemokraterne. Det er jo også bornholmerne og de ting, der er vigtige for Bornholm, jeg er valgt til at repræsentere.”

Spørger man folk, der har arbejdet med hende, er det også et billede af en populær borgmester, der tegner sig.

- Ansigt til ansigt er hun fuldstændig, som man oplever hende i medierne: klar, skarp og ærlig, siger Venstres Bertel Haarder.

- Hun engagerer sig i det, hun har med at gøre. Hun følger tingene til dørs og gør ikke tingene halvt. Det betyder, at hun er meget vedholdende i sin argumentation, men hun kan også indgå de nødvendige kompromiser, siger Steen Colberg Jensen, der for nylig har forladt sin post som øens viceborgmester og Venstres spidskandidat på Bornholm.

Folkemødets moder

Winni Grosbøll blev en samlende figur på øen i Østersøen på et tidspunkt, hvor befolkningen var træt af blokpolitik, og ifølge Peter Skafte er det her, en stor del af hendes succes skal findes.

- Hun kom til på et tidspunkt, hvor der var brug for noget nyt efter en årelang kamp mellem sådan nogle gamle hanelefanter. Der var en masse fnidder og magtkampe, og så kom hun med en samarbejdsvilje og konstituerede sig med Venstre, selvom hun ikke behøvede det, siger Peter Skafte og fortsætter:

- Så hun har afløst det konfliktscenarie med et samarbejdsscenarie og på den måde skabt politisk og økonomisk stabilitet.

Gennem sine to perioder på posten har hun vist sig som en borgmester, der i samarbejde med aktører på øen har skabt resultater. For nylig vedtog Christiansborg efter bornholmsk pres en aftale, der sikrer en erstatningsfærge til øen, og sidste år lykkedes det i 11. time at lande en aftale om at bevare Danish Crowns slagteri på Bornholm og på den måde redde 200 slagterijob og adskillige følgejob. En opgave, Winni Grosbøll selv betegner som sin karrieres største opgave.

– Vi stod ligesom på en knivsæg. Hvis det var gået galt, var det meget svært at se, hvordan Bornholm skulle overleve på sigt. Så ville vi være rutsjet nedad en sliske, som jeg ikke ville kunne overskue, siger hun i dag.

Og så er der naturligvis Folkemødet, hvor titusindvis af politisk interesserede i disse dage stimler sammen i Allinge på Bornholm. Ideen, som i den grad har været med til at sætte Bornholm på den politiske dagsorden, nedkom hun med i samarbejde med Venstres Bertel Haarder.

- Man kan sige, at jeg var faren og hun var moren. Ved alle fødsler er det moren, der har al besværet, og det var det også her, siger Bertel Haarder og fortsætter:

- Jeg tror, at hun ligesom jeg glæder sig over, at Folkemødet har udviklet sig til en scene for folkelig, demokratisk debat, hvor almindelige mennesker mødes i øjenhøjde med kendte politikere, organisationsfolk og kulturfolk. I starten var det nok lidt en fætter-kusine-fest, men sådan er det absolut ikke mere.

Rebellen

Winni Grosbøll flyttede som ung til København for at læse historie og samfundsfag på universitetet. Men modsat de fleste bornholmere, der flytter væk, valgte hun at vende hjem igen efter studierne. Øen kaldte, og hun kunne ikke se sig selv med små børn i storbyen.

Hele vejen igennem har Winni Grosbøll fastholdt sit politiske engagement; først i DSU, hvor hun meldte sig ind som 16-årig, og siden hos Socialdemokraterne, hvor hun til tider har markeret sig som en rebelsk idealist. Hun har blandt andet talt imod partiets linje i dagpengespørgsmålet, og i 2000 meldte hun sig ud af partiet i protest mod den hårde linje overfor udlændinge.

Men det var dengang, mener Peter Skafte. I dag er hun en konsensuspolitiker, der arbejder for, at Bornholm får mest muligt ud af en situation med blandt andet faldende befolkningstal, flere ældre og færre børn.

- Hun er slet ikke rebelsk længere. Det var ungdommens vildskab. I dag er hendes projekt at samle øens erhvervsliv, interesseorganisationer, politiske partier og alle gode kræfter, for at Bornholm kan klare sig bedst muligt med de udfordringer, vi har. Så kommer det i anden række, om det sker med Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Arbejdsgiverforening eller Danish Crown, siger han.

Selv mener hun ikke, at hun har lagt idealismen på hylden og er blevet pragmatiker. Men hendes idealisme ligger i højere grad i det lokale end i partiet.

- Jeg tror, at mit parti vil sige, at jeg mere er borgmester for Bornholm, end jeg er partisoldat for Socialdemokraterne. Det er jo også bornholmerne og de ting, der er vigtige for Bornholm, jeg er valgt til at repræsentere, siger hun.

Ikke til Christiansborg

Det ville være nærliggende at tro, at Winni Grosbølls næste skridt på karrierestigen ville være at komme i Folketinget. Muligheden er der formentlig, hvis hun stiller op. Men spørger man hende, svarer hun klart nej:

- Det har jeg slet ingen ambitioner om. Jeg er ikke så interesseret i alle de teoretiske diskussioner derinde. Jeg er meget mere optaget af at få tingene til at fungere herude, siger hun.

Og der er nok af opgaver at løse på Bornholm. Øen døjer med de samme problemer som de fleste andre udkantskommuner, men midt ude i Østersøen har de samtidig geografien imod sig på en anderledes konkret måde.

- På den anden side af vandet kan nabokommunerne samarbejde og for eksempel lave fælles beredskab. Men der er bare ikke mange kommuner, der vil dele brandbiler med os. Vi er nødt til at arbejde rigtig tæt sammen herude og forsøge at finde nogle andre løsninger, siger hun og fortsætter:

- De her udfordringer forsvinder jo ikke foreløbig. Derfor er det vigtigt, at vi som samfund bevarer en tro på, at det sgu nok skal gå. Det kan godt være, at Bornholm om ti år ikke ser ud, som det gjorde for tre år siden, men det vil stadig være et godt samfund.

Blå bog

Winni Aakermann Grosbøll

  • Født den 19. september 1976 i Rønne på Bornholm. 
  • Bor i Pedersker på Bornholm med manden Andreas Grosbøll og parrets tre børn.
  • Uddannet cand.mag. i historie og samfundsfag fra Københavns Universitet i 2004. 
  • Ansat som gymnasielærer på Bornholms Gymnasium i 2005. 
  • Valgt til Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse i 2006. 
  • Valgt til borgmester på Bornholm i 2009 og genvalgt i 2013. 
  • Tildelt N.F.S. Grundtvigs Pris i 2014 og Nina Bang Prisen i 2014. 

Kilde: Kraks Blå Bog

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet