“Vi ønsker nu at rulle næsten ti års voksende bureaukrati i kommunerne tilbage, og det skal give en mulighed for at prioritere velfærd med 2,5 milliarder ekstra.”

Ovenstående citat tilhører fungerende indenrigsminister Christian Raabjerg Madsen (S), og det er hentet fra et interview med Avisen Danmark under valgkampen. Her tordnede regering og opposition mod kommunale kolde hænder; ud med de kolde og ind med flere varme.

I regeringsgrundlaget blev tankerne formaliseret og konkret målsat til administrationsbesparelser på én millard kroner om året.

Djævlen i detaljen har man dog endnu ikke haft lyst til at snakke om: For hvor og hvem er det, som skal spares væk? Hvilke mennesker af kød og blod og ikke bare tal repræsenterer ophobningen af kommunalt bureaukrati?

HR-afdelingerne er et naturligt sted at kigge efter kolde hænder, som udgangspunkt har funktionen i hvert fald ingen af de varme. Og selve funktionen samler på fordomme i mange organisationer, fordi kontakten med HR ofte handler om formalia og skematik, bureaukratiets primære brændstof.

Kommunen.dk spurgte derfor samtlige kommuner om udviklingen i HR-afdelingernes størrelse gennem de seneste ti år for at konstatere, hvorvidt det er her, bureaukratiet hober sig op i mandskabsmæssigt vokseværk.

Det er det næppe, viste undersøgelsen, snarere tværtimod. 54 kommuner besvarede forespørgslen, blot 20 har en større HR-afdeling end i 2012, for ottes vedkommende er antallet af ansatte det samme, mens 26 kommuner har skåret ned. 

96 årsværk sparet væk i 26 kommuner

Tallene skal tages med forbehold, da HR ikke er en eksakt størrelse. Nogle kommuner uddelegerer personaleopgaver til de enkelte ressortområder, nogle skiller lønadministrationen fra, i Københavns Kommune er HR fx så decentral en opgave, at man har opgivet at besvare vores spørgsmål, fordi man ikke har noget samlet regnskab for HR-funktionen.

Ikke desto mindre ligner det en tendens, når 20 kommuner har øget HR-arbejdsstyrken med i alt 37 årsværk, mens 26 andre har slanket med næsten tre gange så mange, 96 årsværk. Mange kommuner forklarer faldet i årsværk med flere sparerunder efter salami-metoden.

En af kommunerne, som har reduceret, er Holbæk, hvor afdelingsleder Peter Joensen er chef for 18 ansatte – to færre end i 2012. Hans kommune har den fjerdelaveste administrative omkostning per indbygger i landet, men han er sikker på, at andre kommuner har været igennem indskrænkninger mere drastiske end i Holbæk.

Han kalder det “vanvittigt” at finde administrative besparelser for milliarder og ovenikøbet tro, at det vil give flere varme hænder.

- Vi laver rigtig meget administrativ understøttelse, koordinering og styring  på grund af lovgivning. Men vi skal også understøtte kerneforretningen i at lave en god ydelse. Vi spiller fagområderne gode, så de kan koncentrere sig om kerneopgaven. Skærer man på administrationen, går det også ud over borgerne, siger Peter Joensen og tilføjer:

- Menneskedelen er den vigtigste ressource i en organisation eller virksomhed, men vi taler altid mest om pengene. Jo mere effektive, jo mindre syge, jo bedre service kan vi levere, og det er HR’s måske vigtigste opgave.

Ny type HR-medarbejder på vej

Lektor ved Aarhus Universitet Torben Andersen har forsket i HR i to årtier, og han ser heller ingen umiddelbare rationaliseringsgevinster at hente på de kommunale HR-afdelinger. Slet ikke her og nu.

- HR-afdelingerne har haft forrygende travlt under covid-19 med at få alle tingene på plads og er først lige ved at finde deres ben igen. Jeg ville nok lige vente med en stor effektiviseringsrunde, hvor man kører en masse administrative mennesker ud på lossepladsen, og først se tiden an i stedet, siger Torben Andersen.

HR har ifølge Aarhus-forskeren vist sig meget overlevelsesdygtig over tid. I krisetider fyrer HR folk og laver aftrædelsesordninger eller støtteordninger som under covid-19. I gode tider rekrutterer og forsøger de at fastholde arbejdsstyrken.

Han tror ikke, HR-afdelingerne bliver mindre de kommende år. Til gengæld vil de bestå af en ny type medarbejdere.

- HR bevæger sig over i det teknologiske område. Mange kommunale enheder har indført de første former for brug af kunstig intelligens. Computere træffer beslutninger, og man forsøger at få teknologien til at løse problemet med de manglende hænder, siger han og fortsætter:

- Det private er allerede langt fremme, og det kan man lære af. Virksomhederne får ikke færre HR-ansatte. De sidder bare i dag med det, vi kalder HR analytics, big data. Laver analyser af motivationsniveau i sammenhæng med lederens evne etc. Jo flere tal vi får på gøren og laden, jo flere analyseopgaver vil der dukke op. Hvis man importerer mere teknologi i den offentlige sektor, giver det mere arbejde til HR, for det kræver vidensmedarbejdere. 

Ingen tryllestav fjerner administration

Torben Andersen tror, at HR fremover vil rekruttere folk, der vil skulle lave beslutningsstøttesystemer til institutionslederne og målepunkter i big data, og HR-specialister med analytiske evner, som skal hjælpe med at træffe ledelsesmæssige beslutninger.

- I gamle dage ansatte man jurister for at sikre, at loven blev overholdt. Nogle af dem vil glide ud, flere med forstand på it og kommunikation er allerede på vej ind. Importen af teknologi i den offentlige sektor er enorm, siger han og tilføjer, at Danmark her er på forkant med digitalisering i det offentlige og derfor har en fordel i forhold til mange andre lande.

- Vi har før hørt idéen om at svinge en tryllestav og spare, jeg ved ikke hvor mange, stillinger i det offentlige. Men der er ikke overflødigt bureaukrati i HR-funktionen, som har håndteret en coronakrise, en Ukrainekrise og nu en energikrise, siger Torben Andersen.

Og han tror heller ikke, man “bare” kan fjerne regler og rapporteringskrav for at mindske bureaukratiet. Vi kan ikke engang styre det selv, da mange lovkrav i dag kommer fra EU i Bruxelles.

- Kravet om offentlighed og retfærdighed i det offentlige system udløser massive mængder administrativt arbejde. Vi kræver retfærdighed og gennemsigtighed for skattekronerne, men det koster. Som verden udvikler sig, bliver vi endnu mere påpasselige med de data, vi har, og på at sørge for orden i butikken i det offentlige. Alt det GPDR arbejde, som kommer rullende fra EU, kræver meget arbejde, siger Torben Andersen.

Robotter kridter baner op

Tilbage i Holbæk er man allerede i gang med den digitale omstilling af HR, som Torben Andersen beskriver.

Kommunen indhenter eksempelvis børne- og straffeattester ved ansættelser elektronisk. Der ryger automatisk en mail afsted fra en robot, en proces helt uberørt af menneskehånd.

 - I Vej og Park kridter en robot i dag banerne op på det kommunale idrætsanlæg. Og tagrender efterses med droner. Men det har krævet kompetenceudvikling af medarbejdere, og den opgave ligger hos HR, siger Peter Joensen og tilføjer:

- Set fra mit perspektiv har kommunerne ikke flere kolde hænder at spare væk. Selvfølgelig kan vi sætte strøm til og effektivisere i takt med elektroniske løsninger. Men slet ikke 30-40 pct. af arbejdsstyrken, eller hvad man ellers foreslår.

Vi har forsøgt at indhente en kommentar fra Christian Raabjerg Madsen, som vi gerne ville have til at udpege mulige besparelsesområder i den kommunale administration, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. :